Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Oplysninger om dette projekt

Strategi for DN 2021-2026

Her på siden kan du vælge det eller de områder i strategien du interesserer dig for og gerne vil læse mere om og bidrage til.

Repræsentantskabet vedtog på efterårets møde "Visioner for fremtidens DN", og har dermed sat en stærk og ambitiøs retning for vores forening. NU, lige nu, skal vi i gang med at finde ud af hvordan vi helt konkret gør visionerne og ambitionerne til virkelighed, og når de mål vi har sat. Og det vil vi rigtigt gerne høre dine forslag til.

Hvordan skal vi fx sikre, at DN's afdelinger sætter dagsordener og flytter hegnspæle for naturen og miljøet i de danske kommuner? Hvad skal der til for, at langt flere medlemmer får lyst til at blive en del af frivillige-fællesskabet i DN? Skal DN have en børneklub? Skal vi have en ungdomsorganisation? Hvordan skaber vi større folkelig opbakning til vores sag i form af flere medlemmer? Skal sammensætningen af HB grundlæggende ændres for at styrke foreningsdemokratiet?

Alt det og meget mere skal vi diskutere og finde svar på i den kommende tid.

  • Du kan bidrage med dine idéer og forslag til konkrete indsatser og aktiviteter frem til den 21. februar.
  • Vi samler og bearbejder derefter de input og ideer, der er kommet her og ifm. workshop den 27.-28. februar.
  • Derefter sendes et katalog med forslag til indsatser til strategien i høring, som du kan kommentere på, inden det sendes til politisk behandling i repræsentantskabet.

Strategien skal vise retningen for DN's arbejde og prioriteter i de kommende år med målet om at realisere DN's mission, som er formålet med vores virke.

DN's Mission: "Vi arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Vi arbejder til gavn for Danmarks natur og miljø og for [et klima i balance samt] befolkningens mulighed for gode naturoplevelser."

Strategiens afsæt er den overordnede vision som repræsentantskabet vedtog i efteråret.

Overordnet vision: "Vi ønsker at vise vejen til en rigere natur og grøn omstilling og skabe lokale forandringer til fordel for natur, miljø og klima. Vi vil skabe engagement om vores mærkesager og være et stærkt, demokratisk fællesskab for alle, som ønsker at gøre en forskel for natur miljø og klima. Vi vil tale naturens sag på et sagligt grundlag, og vi kan både samarbejde bredt og stå vagt om naturen. Vi vil inspirere til gode naturoplevelser og bidrage til, at flere får en tættere tilknytning til naturen."

Læs hele visionsfolderen med DN's visioner for fremtidens DN

Strategien indeholder fem strategiske indsatsområder, og du er inviteret til at være med til at udvikle dem.

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Udover de fem strategiske indsatsområder har vi en særskilt diskussion af DN's organisering og arbejdsformer som du kan deltage i her.

Centrale dokumenter:

;