Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

3. GIV PLADS TIL NATUR

Fra "Debat om DN's naturpolitik"

Gå til projektet

Hvis naturen får mere plads, kan vi i fremtiden få lov at opleve store landskaber, som veksler mellem lysåbne og skovdækkede områder. Hvor naturtyperne toner ud i glidende dynamiske overgange, frem for de kunstige skel med skarpe linjer mellem 'skov' og 'åbent land', som vi kender i dag.

Ude til højre kan du downloade kapitel 3.

Kommentarer(5)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
På side 16 er Brandmandens lov nævnt som et princip DN skal bruge for naturpolitikken. Brandmandens lov kan umiddelbart lyde god. Vi skal selvfølgelig redde det værdifulde. Den siger imidlertid mere end at vi skal redde det værdifulde. Det siger også at vi skal vente med at redde alt det andet. Det er ikke holdbart i en strategi for den danske natur. Den kan måske være relevant i en brændende skov, men ikke for et helt land. Vi vil da ikke vente med at slukke en brand i Lemvig fordi det brænder i Rosenborg. Tilsvarende skal vi da heller ikke vente med at søge for at almindelige arter kan blive mangfoldige fordi der er nogle sjældne arter der skal reddes først. Det giver heller ikke mening at vente med at udvikle den måske mindre interessante natur i byerne for at sikre sjældne arter i det åbne land. Vi kan og skal begge dele – og skal kunne det på samme tid. Derfor er Brandmandens Lov misvejledende for DN’s naturpolitik, og bør ikke bruges i den
    Profil af Leif Andersen
    Sendt af:Leif Andersen
    for 4 år siden
    Jeg savner mere synlighed af * randzoner - for naturens skyld (ikke kun for vandkvalitet) * hegn af en rimelig bredde til at kunne have naturindhold (evt med stier) i det åbne land
      Profil af Helle Øelund
      Sendt af:Helle Øelund
      for 4 år siden
      I dette kapitel sammenstilles land og hav, det mener vi ikke er hensigtsmæssigt og logisk. På land er er der tydelige opdelinger i biotoper, de kan ikke adskilles på samme måde i havet. Vi foreslår at man opdeler kapitlet. Igen et uoverskueligt kapitel med for mange farvede boxe. Når derskrives at 20% af Danmarks landareal skal være beskyttet natur i 2050, betyder det så, at det skal være NNP'er? Betyder urørt natur på havet at der ikke må opstilles vindmøller? ved etablering af Storebæltsbroen erfarede man, at der blev skabt stor muslingebanker på bropillerne, noget tilsvarende kunne måske forventes ved havvindmøller. Vi er helt enige i med at havet skal være bekyttet mod bundskrabende fangstmetoder, klapning, udledning af urenset spildevand og råstofindvinding til byggeri. Vi er for, at der kan ske sandfodring af visse kyststrækninger ved "genbrug" af det sand, der har flyttet sig, man kunne kalde det for en "genbrugssløjfe". Spar pladsen med "Brandmandens lov" på s. 16.
        Det kan blive en udfordring i sig selv at forklare befolkningen, at vi udover de knap nok kendte begreber som "Natura2000", "habitatsområder", "fredninger", "fredskov", "urørt skov", "naturnationalparker" og "nationalparker" m.m. nu også skal forholde os til begreber som "beskyttede områder", "strengt beskyttede områder" og "naturzoner". Ideen bag er sikkert god nok, men overvej lige om vi ikke kan gøre begreberne lidt mere enkle.
        • 1 like
        @Jens Frydendal enig, og begrebet Naturnationalparker forvirrer også meget, når folk i forvejen har svært ved at forstå forskellen på Naturparker og Nationalparker.

          Del

          Nuværende status

          foreslået