Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

A-kraftdebat påny

Fra "Hvad skal der ske på Grønt Landsmøde 2025?"

Gå til projektet

Der rumles nu atter med A-kraft i energidebatten. De nye A-kraftværker skal være langt sikrere og pålideligere end de game fra sidste århundrede, hvor vi oplevede Tjernobyl, 3-mileøen m.v.


Men bortset fra, at affaldsproblemet ikke er løst, så er der et par andre problemer, vi ikke taler meget om.


Der er varmeforureningen fra de store mængder energi, der produceres. Den varme skal jo et sted hen.

Når der er en stedse høj energiproduktion, så vil der være et kommercielt pres fra producenterne på at få afsat energien i perioder, hvor det industrielle forbrug er lavt. Det vil tilskynde almindelige forbrugere til en i høj grad ikke-bæredygtig levevis, hvor vi tilskyndes til at øge vores materielle forbrug.


Hvis samfundet skal være mindre sårbart over for teknologiske sammenbrud af den ene og den anden art, så skal vi nok kikke os om efter en energiforsyning, der er mere decentral. Fjernvarme er i første omgang en god udnyttelse af energi. Men det decentrale er ikke udpræget.

At A-kraft blev taget ud af energiplanlægningen er nok den største enkeltsejr, som de folkelige bevægelser vandt i sidste århundrede, og jeg var selv med til at marchere mod Barsebäck og meget andet.

Men det skal ikke stå og falde med ældre menneskers nostalgiske fornemmelser.

Her er en vigtig debat, som DN snart må tage, så vi ikke kommer til at fremstå som opportunistiske og påtagne naivister.


Jeg går ind for, at A-kraft fortsat ikke er med i vores energiplanlægning. DN må snart finde argumenterne frem og indgå i en debat, hvor der ikke nødvendigvis er udbredt enighed i vores medlemskreds

Poul Evald - formand for DN-Albertslund

Kommentarer(14)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Rigtig god idé at vi i DN skal have diskuteret vores holdning/politik vedr. mulighed for A-kraft. Jeg håber at der kan findes relevante personer til at belyse fordele og de ulemper der er forbundet med A-kraft - gerne på det kommende Landsmøde.
  • 1 like
Profil af Martin Wagner
Sendt af:Martin Wagner
for 1 år siden
VE skal være vores foretrukne energikilde, men vi ved alle at Danmark ikke kan nøjes med Vind og Sol. Jeg vil hellere have SMR A-kraftværker, en Fosil-afbrænding. SMR kan nok kan etableres i vores eksisterende fosile kraftværker
    Profil af Steen Ussing
    Sendt af:Steen Ussing
    for 1 år siden
    @Martin Wagner Vi kan godt klare os med vind og sol, hvis vi også sørger for en buffer til de vindstille og mørke perioder. Det kan være lagre af brint (elektrolyse) ud fra overskuds el, biogas, eller store batterier - alle er kendte teknologier. A-kraft har primært 3 ulemper: - Det tager rigtig lang tid at bygge (og SMR-teknologien er ikke færdigudviklet - opgivet i USA). Den tid har vi ikke, da det haster med at bremse klimaændringer NU! - A-kraft kan ikke reguleres op og ned i takt med behovet - så det duer ikke som buffer og supplement til vind og sol - A-kraft er samlet set dyrere pr. kWh end sol og vind ...og så har vi stadig ikke løst affaldsproblemerne.
      @Martin Wagner I første omgang er hensigten med mit indlæg, at DN skal være forberedt på diskussionen og tagen den op på et snarligt tidspunkt, ikke nødvendigvis nu og her.
        @Steen Ussing - det tager ikke længere tid at bygge akraft end den plan, som regeringen har for den grønne omstilling. Her er vi først i mål i 2045. Og ift. prisen, så kan det også diskuteres - se bare på energiøen ved Bornholm, hvor vi for længst er over 30 mia. Eller måske man skal sammenligne med de samlede udgifter til den grønne omstilling af energisektoren, som ifølge regeringen vil løbe op i 1200 mia. (hvoraf 30 mia. skal gå til biogasanlæg alene). Det mest problematiske ved den danske energiplanlægning er dog, at den binder os til et uholdbart forbrug af biomasse i årtier frem. Planen er jo, at det danske energimix skal bestå af solceller, vind og biomasse. DN har I seneste AP pålagt hovedbestyrelsen at udarbejde en plan for udfasning af biomasse. Hvad skal vi stille i stedet, hvis ikke akraft?
        • 1 like
        @Nanna ELM BILLE Adamsen Svaret ligger ligefor. Vi skal udvikle en langt mere bæredygtig levevis og nedsætte vores energiforbrug, hvad i alt fald dele af den teknologiske udvikling tilskynder til, andre ikke. Og så skal vi også tænke i baner af at finde en mere decentral energiforsyningssruktur. - Det er et problem, at med A-kraft får vi en stedse høj energiproduktion; og så vil der være et pres fra A-kraftindustrien på forbrugerne for at få afsat al den energi, hvilket vil føre til det modsatte af mere bæredygtig levevis. Jeg tror, det er vigtigt, vi får startet denne diskussion nu, så vi ikke bliver taget med bukserne nede på et senere tidspunkt. A-kraft vil i lange perioder producere langt mere energi, end der umiddelbart er afsætning for. Noget vil blive brugt til "power to x" (produktion af brint og kvælstofforbindelser til brændstof til biler etc. som jo ikke kan køre rundt med hvert sit lille A-kraftværk). Andet vil blive søgt afsat til forbrugerne på en måde, så ovres levevis vil bliver langt mere energifråsende ikke mindre. Med de effekter på natur og miljø, vi ved det, vil få. (Bl.a. skal de mange biler jo have nogle veje at køre på).
          @Poul Evald Hansen - du er med på, at der er lavet beregninger på, hvor meget biomasse vi skal bruge for bl.a. at laver ptx til bl.a. transportsektoren, ik? Bare fordi vi ikke har akraft, kommer folk ikke til at bruge mindre energi. Virkeligheden er, at hvis du går ind for den nuværende energiplanlægning, så understøtter du, at vi forærer den konventionelle kødproduktion 30 mia i statsstøtte til at bygge biogasanlæg til deres gylle. Hvordan kan det nogensinde være DN-politik? Akraft udleder ingen CO2 - og vi kan blive fri af biomassen.
          • 2 likes

          Del

          Sendt af

          Nuværende status

          foreslået

          Vedhæftede filer