Ændring af lovgivningen om befolkningens adgang til naturen
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet
Vi har en lovgivning (naturfredningsloven) omkring ret til færdsel i naturen, der er en ret afsvækket udgave af den svenske "allemansret".
Man må i princippet færdes frit på offentligt ejede arealer, dog ikke fx militære områder, flyvepladser, motorveje o.l. Man må færdes frit på udyrkede arealer, hvortil der er lovlig adgang. Man må færdes på anlagte veje og stier i privat skov over 5 ha. osv. osv.
Jeg foreslår, at DN giver sig til at arbejde alvorligt for en ændring af lovgivningen i mere "svensk" retning, så princippet bliver, at man må færdes frit, hvor det ikke er til skade for dyrkning, hegn, afgrøder, husdyr, naturinteresser og privatliv eller færdelsmæssige og militære hensyn og andre sikkerhedsmæssige hensyn.
Altså:
Man må færdes på privat grund indtil 50 meter fra beboelsesbygninger og tage ophold fra 150 meter fra beboelsesbygninger.
Når man må færdes frit, hvor det ikke generer afgrøder m.v., så betyder det, at man fx må gå over en stubmark eller langs et markskel og ad et sprøjtespor i en kornmark.
Færdslen kan indskrænkes midlertidigt af sikkerhedsgrund, når det deklareres, fx ved jagt.
Færdsel kan indskrænkes permanent eller midlertidigt, når der er store naturinteresser, der kan lide skade, i spil - både i private og offentlige skove.
I private skove tillades fladefærdsel, hvad den ikke er nu.
Fortsat undtagelse for færdselsret for visse sårbare naturtyper af stor betydning for natur og biodiversitet som rørskov.
Jeg kunne komme med mange flere detaljer, men det må være nok for nu.
Pointen er altså, at man i princippet må færdes overalt, hvor der ikke gør sighensyn gældende som de nævnte. Det lyder ikke af så meget, men er et stort principielt skridt.
