Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

AFDELINGERNE SOM DNs DNA

Fra "Tema 3: Et stærkt fundament"

Gå til projektet

Michael Liesk, forperson DN Hillerød. Indlægget er alene udtryk for min egen holdning

Bedre kommunikation og fælles strategi for formidling

Hvordan styrker vi det lokale arbejde i afdelingerne og Samråd

Hvis vi skal være synlige på de sociale medier, er det vigtigt, at afdelingerne understøttes i dette arbejde.

  • Vi skal blive bedre til at dele hinandens erfaringer / hvad virker / hvad interesserer forskellige målgrupper.
  • · Bedre formidling og deling af DN-kampagner som opslag til Facebook og Instagram.
  • · Hvordan kan vi lokalt bruge erfaringer fra FLOOR og VILD, hvor disse grupper når de unge og børnefamilierne, til at understøtte lokalafdelingerne i deres arbejde med at nå denne målgruppe?
  • · Support og idéudveksling til opsætning af Facebook- og Instagram-sider. Et rejsehold, der kan hjælpe de lokale afdelinger. Hvad virker, og hvordan skaber man liv omkring sin Facebook, flere følgere m.m.? Et rejsehold, der sammen med en eller to frivillige fra afdelingen kan inspirere og hjælpe direkte, når man sidder med opgaven.

Generelt vil et rejsehold kunne være et godt udgangspunkt for at understøtte de lokale afdelinger med dels kommunikation og dels lokal sagsbehandling. Især er sagsbehandlingen blevet omfattende og ofte svær at tilgå, medmindre man er professor i sprog og sagsbeskrivelser. Det er ofte opgaver, som hverken kan løses i Samråds regi eller af en organisationssekretær.

Afdelingerne som organisations-DNA

De fleste DN-afdelinger arbejder bredt med mange opgaver, og ofte glemmer vi, hvordan vi sikrer afdelingens ”overlevelse”. Travlt med alle gøremål glemmer vi at involvere os i andre mennesker. Jeg oplever, at mange kommer til os i forbindelse med, hvad man skal bruge seniorlivet til. Det kræver, at man personligt involverer sig i vedkommende. Empati og gæstfrihed er den bedste velkomstpakke.

Jeg elsker f.eks. at bage boller til vores arrangementer, koldhævet over natten og en ½ time i ovnen. Det gør lykke hos deltagerne, og vi vil blive husket. Det er vigtigt.

At samle og skabe fællesskaber er en vigtig forudsætning for, at vi overlever på den lange bane.

Også her er det vigtigt at dele med hinanden (afdelingerne, FLOOR og VILD).

Samråd som et samlende og arbejdende forum

Natur kender ingen grænser, og ofte kan omfattende sager, der er relevante, strække sig over flere kommuner. Jeg mener, at Samrådet bør fungere som koordinerende organ, hvor sager, der omfatter flere kommuner, f.eks. (kystsikring, sammenhængende naturprojekter, drikkevandsbeskyttelse m.m.), behandles. Samrådet bør have fokus på de opgaver, der kræver koordinering, og være proaktiv også over for de afdelinger, der kræver en håndsrækning.

Vi skal blive bedre til at knytte bånd til hinanden, hjælpe og dele erfaringer på godt og ondt.

Sammen er vi noget stærkere, og i en tid, hvor naturkriminalitet og anlægsarbejde æder natur, er vores indsats for natur som vagthund i den grad nødvendig.

Vi skal ikke alene være synlige lokalt, men også når der træffes beslutninger, der påvirker et større lokalområde. Det hedder jo også f.eks. Samrådet for Nordsjælland og Bornholm.

Et udfarende HB, udvalg og grupper

Jeg savner ofte, at udvalg og HB kommer med input eller opfordringer til organisatoriske tiltag. Kun få deltager aktivt i forskellige oplæg til organisatoriske tiltag og bidrag til f.eks. strategi og politik i vores DN. Input og tanker fra HB og diverse udvalg kunne måske inspirere til mere debat. Ét er dog vigtigt: Gør tilgangen til debat imødekommende og uden højtravende overskrifter.

Kommentarer

for at kommentere.
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.

Del

Sendt af

Profil af Michael LieskAf Michael Liesk den 25. september 2026

Nuværende status

foreslået