Affald her og der!
Fra "DN's tværgående mærkesag i 2024/25"
Gå til projektet
Har boet ved en landevej i over 40 år og forstår ikke hvad der sker i hjernen på mennesker, som synes at vinduet i en bil er den direkte adgang til en skraldespand! Cigaretskodder er i samme boldgade - er der en hjerneforsker, der kan komme med et bud på hvad der sker i de grå, når en cigaret er røget?
Har samlet skrald i 40 år ved grøftekanten - behøver ikke at DN tuder i hornet én gang om året - affaldsindsamling skal ske løbende! - mener at DN's forherligelse af affaldsindsamlinger bør stoppe! Brug ressourcerne på at løfte pandelapperne på mennesker, der mener at når noget pakkes ud skal det smides ud i naturen. Evt. med bødekrav, som jo er umulig, men måske en trussel, der løfter pandelapperne.
Alle de andre fine målsætninger som DN fokuserer på er såmænd meget gode, men når det virkelig batter skal det være danskernes stemme ved valget, der stikker retningen - dvs. politikerne skal fortælle de forkælede danskere at det kommer til at "koste kassen" at få genoprettet dansk natur og miljø. Vi rejser solen rød og jorden sort - godkendet pesticider sikrer stort udbytte og luften er renset for insekter og andet utøj!
Hvis vi skal rykke på klimaet vil det være bedst at stoppe den varme luft fra kommuner, virksomheder sågar flyselskaber, der nærmest mener at flyvning tager CO2 ud af atmosfæren. Jeg bliver træt af at høre på alle de hensigtserklæringer om at bliver CO2 neutral i 20xx, men importeret kina-kram ikke indregnes. Det er nu, der skal ske noget - det er ikke nok at skælde ud på lavbundsjorder og gøre landmænd til halvkriminelle banditter, der jo blot producere det, som forbrugerne efterspørger - præcis som narkobaronerne her og der. Uden sammenligning i øvrigt.
