Al jagt på offentlige arealer skal stoppe
Fra "Aktivitetsplan 2022-23 (AP)"
Gå til projektet
DN bør arbejde for at almindelig hobbybetonet jagt udfases på alle offentligt ejede arealer.
Baggrund: Jagt er som udgangspunkt en hobby, som ikke hører hjemme på offentligt ejede arealer.
Urørte skove på offentligt ejede bør udover begrænsninger i skovdriften også pålægges at lade de hjemmehørende vildtarter udvikle sig naturligt og altså ikke udsættes for jagt.
I naturnationalparkerne er en af ideerne netop at udsætte store græssere hvorfor det vil modarbejde ideen i disse parker, hvis man samtidig drifter jagt på de vildtarter, der kan være med til at få områderne til at udvikle sig naturligt.
Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at regulere invasive arter, men derudover bør der ikke nedlægges dyr i naturnationalparkerne. De store græssere vil jævnfør politikken om ikke at indhegne naturligt forekommende vildtarter, altid være at betragte som husdyr og derfor naturligvis også behandles som sådanne.
Andre reguleringstiltag som reducering af rågekolonier i byerne og lignende opfattes ikke som jagt og behandles efter de hidtidige retningslinjer.
