Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Observationsportal for problemer ved svinebrug

Fra "Ny landbrugspolitik"

Gå til projektet

Baggrund til forslaget

I weekenden oplevede jeg noget uværdigt, som har bragt mig til at stille forslaget om at føre kampagne og en offentlig observationsportal: Fredag kørte jeg forbi en svinegård og så en overdækket beholder med døde dyr og to affaldstønder, hvoraf den ene ikke kunne lukkes og viste døde svin i forskellige størrelser. Søndag aften var en af tønderne åben pga blæsevejr - den kunne også havde væltet. Jeg tog billeded fra offentlig vej. Gården ejes af en yngre landmand og hans familie som bor på gården. Stuehuset ligger under 100 m fra tønderne. Ud over synet var lugten mange gange værre, trods frisk vind fra Lillebælt. De døde dyr i forskellige størrelser kan tyde på sygdom eller dødsårsager relateret til varme eller manglende udluftning. Der har også været krager i området, men de har ikke åbenbart ædt af dyrene — muligvis på grund af stanken.

Dette er bare et eksempel på, at reglerne for svinehold bør strammes, og at der bør være en portal hvor man kan indberette sådanne forhold.

Forslag om oprettelse af en observationsportal:

Jeg foreslår oprettelse af en offentlig observationsportal, hvor borgerne kan indberette opsigtsvækkende forhold ved svinebrug (dyrevelfærd, døde dyr, affaldsbeholdere, lugtgener m.m.).

Formål: samle dokumentation, synliggøre omfanget af problemer i befolkningen og gøre oplysninger let tilgængelige for myndigheder og offentligheden.

Eksempel på indberetningstype (kan bruges i portalen):

  • Dato/klokkeslæt: første observation og opfølgning, med fotos, videos, lydoptagelser
  • Lokalitet: [adresse/område]
  • Beskrivelse: Fx. Overdækket beholder med døde dyr; to affaldstønder, hvoraf én ikke kunne lukkes og en anden var åben; døde dyr i forskellige størrelser; kraftig lugt; stuehus <100 m fra beholdere. Fotos taget fra offentlig vej.
  • Mulig bekymring: fx. mitte, manglende bortskaffelse, dyrevelfærd, sundheds- og miljøproblem.
  • Anonymt indsamling af information: at oplysninger samles anonymt og offentligt for at kortlægge omfanget og gøre det lettere for myndigheder/pressen at afdække systemiske problemer.

Forslag til portal-funktioner:

  • Enkel anonym indberetning med upload af fotos, videos, lydoptagelser
  • Kategori- og geotagging (fx dyrevelfærd, lugt, affald)
  • Offentlig kortvisning/oversigt over indberetninger (aggregeret for privatliv)
  • Mulighed for myndighedsreaktion og statusopdatering på sager
  • Dataeksport til journalister/organisationer og statistik for omfang

Kommentarer

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået