Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

AP - har vi brug for en bedre proces og bedre værktøjer?

Fra "DN's organisering og arbejdsformer"

Gå til projektet

I HB vil vi gerne have en debat om den nuværende AP. Både selve processen med generelle input, behandling i HB og en lang AP tekst, som rettes lidt til hvert år, men alligevel primært beskriver driften og enkelte nye tiltag. Dernæst fremsættes ændringsforslag til teksten og AP teksten vedtages herefter med vedtagne ændringer på REP møde. Langt de fleste ændringsforslag til AP med betydning for budgettet modargumenteres af SEK og HB og er dermed svært at få vedtaget. Men bør vi ikke i højere grad imødekomme velargumenterede ændringsforslag til AP/ budget og få kvalificeret disse i samarbejde med forslagsstillerne? Når aktive gør sig den ulejlighed at komme med seriøse forslag skal de tages alvorligt og med interesse.

Vi må se på de strategiske indsatser over en længere tidshorisont end bare det kommende år og se mere på finansiering af de nye tiltag end på flytning af dele af årsværk.

Så vi vil opfordre til en debat om AP og budget behandling og de krav vi har til et bedre værktøj.

Kommentarer(6)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Niels Hilker
Sendt af:Niels Hilker
for 5 år siden
Jeg opfatter AP, som Repræsentantskabets budgetbemærkninger, altså den tekst som forklarer hvorfor og til hvad, der er afsat økonomiske midler. Hvis den funktion fjernes fra den nuværende AP, skal vi bare indføre en anden form for budgetbemærkninger. Ellers mister Rep. sin mulighed for at kontrollere Sekretariatets og HBs forvalter økonomien i den ånd den er tiltænkt. Den nuværende ordning hindrer ikke, at HB i højere grad udviser imødekommenhed over for velargumenterede ændringsforslag til AP/Budget og søger at få disse kvalificeret i samarbejde med forslagsstiller. Det vil måske kræve en mentalændring men ikke nødvendigvis strukturændring. Og så skal vi muligvis se på DNs strategiske indsatser over en lidt længere periode. Men ligesom under debatten omkring lobby contra vagthund, skal vi passe på ikke at falde i den anden grøft, så vi ender i usmidig styring efter femårsplaner for hele organisationen. Den politiske virkelighed kan ændre sig, både national og lokalt. DN opererer under 98 forskellige kommunale rammebetingelser, som kan ændres hvert fjerde år og ofte også gør det undervejs. I DN skal vi have rum for, at HB og afdelingsbestyrelserne kan læse og respondere på mødet med virkeligheden og bruge de redskaber, der er nødvendige i situationen. Vi skal for alt i verden ikke i gang med en form for demokratisk centralisme, så Repræsentantskabet via langsigtede planer i AP beslutter, hvad afdelingerne skal prioritere i årene frem. Det vil ødelægge den lokale dynamik og arbejdsglæde.
  • 1 like
@Niels Hilker Jeg er helt enig i at vi under ingen omstændigheder skal ud i demokratisk centralisme. Men jeg kunne godt tænke mig at AP processen gav afdelingerne bedre mulighed for at prioritere hvad vi faktisk skal arbejde med. Andre steder her på Vores DN har fx @Per Mikkelsen foreslået at vi skal arbejde med partnerskaber med kirker, banedanmark, mv. for at få mere natur på deres arealer. Det er også foreslået at vi skal prioritere den af miljøministeriet igangsatte konkurrence mellem kommuner om vild natur. Det er da oplagt at medlemmerne skal have mulighed for at få indflydelse på hvad vi beslutter at arbejde med. Og jeg savner at vi på REP møderne reelt diskuterer vores politiske prioriteringer og hvad afdelingerne har behov for støtte til ud fra vores fælles mål for hvor vi gerne vil hen. Derfor bør AP processen laves om. Det er klart at der skal være et frirum til at HB og sekretariatet kan prioritere mellem REP møderne og reagere på pludseligt opståede situationer. Men jeg syns ikke det står i modsætning til en øget demokratisering i tilblivelsen af vores AP der har fokus på mål, prioriteter og inddragelse af vores aktive.
    Profil af Niels Hilker
    Sendt af:Niels Hilker
    for 5 år siden
    @Maria Reumert Gjerding , jeg mener nu også, at frirummet skal gælde for afdelingsbestyrelserne, som skal have mulighed for at handle agilt i forhold til den lokale virkelighed. Og der er 98 forskellige virkeligheder. - Jeg er helt enig i sigtet med, at medlemmerne skal have mulighed for at få indflydelse på, hvad vi beslutter at arbejde med. Men ikke, at afdelingerne skal være bundet af beslutningen. De lokale rammebetingelser kan tilsige en anden prioritering end den AP vedtagne, og det skal vi have plads til. Det er netop styrken ved vores forening, at vi er tilstede i alle landets kommuner med aktive medlemmer, som handler ud fra den lokale virkelighed.
    • 1 like
    @Niels Hilker arbejdet med strategiprocessen vil strække sig over de næste 5 år og derfor giver det mening at vi ændrer AP og budgettet til at rumme et længere sigte. Vi kan ikke lave alle forandringer på en gang, men må prioritere de strategiske indsatser som sættes i værk over de næste 3-5 år afhængig af ambitionsniveauet og økonomien i foreningen. Det er meget kortsigtet når vi i dag udelukkende fokuserer på et år ad gangen i planlægningen af aktiviteter og økonomi, og det giver ikke plads til større økonomiske satsninger. AP og budgetter skal selvfølgelig tilpasses årlig, men vi kan bedre se meningen med det hele.
      @Niels Hilker Hvad der lige er den bedste måde at arbejde med de unægteligt vanskelige (og af mange af de aktive aktivt negligerede) AP-processer har jeg ikke en klar ide om. Desværre. Der er brug for forbedringer, men jeg ved ikke præcist hvordan. Derimod ved jeg at det er HELT rigtigt at det ikke er Den nuværende Ordning i sig selv, der hindrer at HB i højere grad udviser imødekommenhed over for velargumenterede ændringsforslag, OG at det er helt afgørende at Rep. bevarer og får bedre muligheder for at forvalte sin mulighed for til en vis grad at kontrollere Sekretariatet og HB. Jeg tror også at det i høj grad (men ikke alene) handler om "en mentalændring". Men måske også strukturændringer, fx kender jeg flere, der ikke gider beskæftige sig med AP, end de der gør. Og det er jo på en måde synd. I øvrigt er det ikke kun HB og sekretariatet, der har brug for et frirum til at prioritere og reagere på pludseligt opståede situationer. Det gælder også (bør også gælde) afdelinger og netværk. Og har vel også hidtil været tilfældet (i højere grad for afdelinger end for netværk), men måske er ikke alle helt klare over det.
        Og en lille tilføjelse: der er dele af AP der meget direkte omhandler lokalafdelingerne og den lokale understøttelse og lokale aktiviteter. Hvordan kan man sikre en proces så de lokale aktive bliver mere direkte involverede i at formulere denne del af AP?
          Antal likes i alt: 4, total dislikes: 0
          . Du kan ikke længere reagere på ideer i DN's organisering og arbejdsformer. Du kan ikke længere reagere på ideer i DN's organisering og arbejdsformer

          Del

          Sendt af

          Nuværende status

          foreslået

          Emner

          Repræsentantskab
          Foreningsdemokrati