Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Bæredygtigt forbrug

Fra "DN's tværgående mærkesag i 2024/25"

Gå til projektet

Danmark er et af de mest forbrugende samfund i verden med en gennemsnitlig CO2e-udledning per indbygger på 11 tons om året. 


Forbruget omfatter såvel forbruget i den private som den offentlige produktionssektor men inkluderer også de enkelte borgeres eget forbrug til konsum, fritidsaktiviteter, transport, ferierejser m.m.


De menneskeskabte klimaforandringer, der øger sandsynligheden for de dramatiske vejrhændelser vi står midt i og som vi ifølge videnskaben kan forvente at se mere af i de kommende år, sætter natur og biodiversitet under øget pres og kan resultere i deciderede kollaps af forskellige økosystemer.


Derfor arbejder DN politisk på at fremme grøn og bæredygtig omstilling af alle samfundets sektorer såsom industri, landbrug, fiskeri, byggeri, boliger, transport mm.


DN søger at påvirke politikere, interesseorganisationer og virksomheder gennem kritisk dialog for at sikre at gældende lovgivning holdes, og at der vedtages ny lovgivning til fremme af samfundsmæssige omlægninger med effekt på klimaet, der tilgodeser naturens og miljøets interesser mest muligt.


Påvirkning af borgernes forbrug er imidlertid også et vigtigt indsatsområde, idet en ændret adfærd i forbrugsmønstret kan være med til at skubbe politikerne og erhvervslivet i retning af hurtigere og mere omfattende handling.


Derfor foreslår DN-Mariagerfjord at DN i de næste to år sætter en kampagne i gang omkring et mere bæredygtigt forbrug. Kampagnen har den fordel at den kan praktiseres af alle DNs medlemmer gennem det gode eksempel, samtaler med familie og venner, såvel som tages op på alle niveauer i DN´s organisation ved afholdelse af events, møder etc.


Indsatsområder kunne f.eks. være:


  • Mindre kødforbrug/spis mere grønt og økologisk
  • Reducer emballage/affald
  • Genbrug af tøj/reparations caféer
  • MIndre belastende rejseaktiviter/nye mødeformer
  • osv.

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Profil af Mikael KauAf Mikael Kau den 6. september 2023

Nuværende status

foreslået