Balanceret forandring

Når der laves planer for naturforvaltning, er det vigtigt at analysere alle konsekvenserne af den planlagte forvaltning, konsekvenser for miljø, for klima og for biodiversitet, og derefter vægte de positive og negative effekter af de planlagte ændringer overfor hinanden. Først når vi kender konsekvenserne af de samlede planlagte ændringer, kan vi få et samlet overblik over planerne og tage de bedste valg. F.eks. skal vi passe på med ensidigt at se på biodiversitet, uden også at medindrage analyser af klima og miljø påvirkninger. Det kan have mange negative effekter at lysne statsskovene for både vilde dyr og f.eks. for de klimabeskyttende efter, hvor skovens træer afbøder de store temperatur og nedbørsforandringer, hvis der laves store lysninger/enge. Vi skal også passe på ikke ukritisk at fjerne ”ikke hjemmehørende” træer, som Douglas gran, som ikke breder sig og har mange positive effekter, både som gavntræ, som beskyttelse af grundvandsdannende områder, beskyttelse for vinde dyr mv. Lad os samles om et bedre grundlag for at forandre vores statsskove, lad os prioritere forandring af områder af dårlig naturkvalitet. Det er jo offentlig penge, som naturstyrelsen administrerer, så bør vi også kunne forlage en rimelighed i den økonomi, der er knyttet til udlægning af ”urørt skov”, så projekter med i forvejen god naturkvalitet ikke for en hver pris skal hegnes og afgræsses, som er dyre forvaltningsløsninger, hvor en fortsat pasning ved 5-års rydninger kan være en mere rimelig løsning.