Bekvemmelighed eller skønhed?
Fra "Energipolitik i DN"
Gå til projektet
Det grundlæggende formål med at fylde landskaberne op med solcellemarker er at sikre mulighed for at fortsætte et på mange måder selvdestruktivt overforbrug, også når nu det ikke længere kan understøttes af billig fossil energi, som har kunnet bære det frem i ca 200 år.
Der er ikke de mange protesterende naboer til påtænkte solcelleparker som er de egoistiske, reaktionære og snæversynede i dét spil. De har måske forskellige motiver, men deres modstand er et forsvar for jorden, landet og den natur, der har fundet levemuligheder på den/det gennem tiden. Og et forsvar for noget skønhed i vores liv, som ikke baserer sig på at tilegne os flest mulige resurser til egen bekvemmelighed og bessermachen, men på beskeden respekt for andre livsformer og værdier end de aktuelt mest hypede.
Kravet om ubegrænset energiproduktion er snæversynet egocentrisk grådighed på bekostning af værdier, som bør være umistelige - for DN og for alverdens fremtid.
Brug (først) alle tilgængelig tage, facader og (nu eller senere) overdækkede allerede grimme inustri- og -infratruktur-arealer (som generelt også er de steder, hvor den allermest umættelige energi-sult centrerer sig. Så spares også en del af (materialerne til) transmissionen.
