Bekvemmelighed eller skønhed?

Det er da er voldsomt sprogbrug, som man kun ser på den yderste højrefløj "fylde landskaberne op med solcellemarker". I Tyskland vil AFD rive alle vindmøller og solceller ned ligesom Trumpffolkene i USA for at støtte den fossile industri med luftforurening og klimaproblemer som resultat. Det er fint nok med solceller på tage og energibesparelser, men det rækker næppe til at løse energiproblemer. Indtil videre dækker solcelleparkerne ½% af landbrugsjorden og kommer næppe over 1-2%. Det er rigtigt, at biodiversiteten i en solcellepark er beskeden, men den er da ikke mindre end i en majsmark med gødning og pesticider. Bedste hilsener Uwe Lindholdt

Solceller skal ikke opstilles i det åbne land, ifølge bl.a. Brian Vad Mathiesen, Ålborg Universitet. Solceller skal først og fremmest op på de store tage i de store byer, hvor der er rigeligt plads til at dække i hvert fald det danske behov – ligesom det er i byerne, at elforbruget hovedsagelig er. Det skal de af hensyn til • naturen/biodiversiteten, jf. Biodiversitetsrådet bør tekniske anlæg, som f.eks. solceller, ikke opstilles i naturområder, • borgerne i landområder (modsætningen mellem land og by øges og opbakning til den grønne omstilling på landet mindskes) og • samfundsøkonomien. Elnettet kan ikke følge med den store, diffuse udbygning. Det hæmmer udbygningen med solenergi og medfører unødvendigt store samfundsmæssige omkostninger. LINKS: Protest mod solceller: - Hvorfor skal landskabet ødelægges? | TV2 ØST Det danske elnet er ikke klar til fremtiden: Fire gange mere grøn strøm kræver mange flere elmaster og elkabler | avisendanmark.dk DN markerer sig ikke over for politikere, pressen m.v. på baggrund af disse anbefalinger, men legitimerer til gengæld den store udbygning i det åbne land ved at indgå samarbejdsaftaler med solcellefirmaerne, selv om disse aftaler, ifølge Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet, ikke vil medføre øget biodiversitet. LINK: Energikæmpe i ny aftale: Når en solcelle sættes op, skal et stykke jord sættes fri. Visse solcellefirmaer benytter i øvrigt sprøjtemidler. LINK: Solcelleparker kan giftsprøjtes – og nogle bliver det | Gylle.dk, ligesom brug af pesticider heller ikke udelukkes med DN’s samarbejdsaftaler, jvf. f.eks. Note 2 i aftalen med European LINK: Energy dn-agreement_new.pdf: "Herudover kan der i særtilfælde være behov for brug af pesticider ifm. udryddelse af invasive arter eller i situationer hvor der ellers ville opstå en drift- eller sikkerhedsrisiko. I Agri-PV systemer, der kombinerer landbrugsproduktion med solceller, kan der gøres brug konventionelle metoder ..." DN kan vanskeligt fremover forholde sig kritisk til solcelleudbygningen i det åbne land, når DN netop promoverer aftalerne som et uforbeholdent positivt tiltag for naturen. Venlig hilsen Susanne Gerdes

Et spørgsmål er, hvordan energien indfanges (ikke "poduceres", det gør naturen for os). Et andet spørgsmål er, hvad den bruges til og hvorfor? Er det virkelig nødvendigt og fornuftigt at sætte så enorme energimængder ind på at (over-)forbruge forbrugsgoder og andre materielle værdier? Eller ville en måske mindre ulykkelig fremtid kunne opnås med andre værdiskalaer end den materielle vækst, som væksten i energiforbrug er betingelse for? Hvad er det, vi vil opnå ved at opretholde og supplere det nuværende overforbrug? Hvad kommer vi reelt til at opnå ved det?

Enig med DN Roskilde i, at vi naturligvis skal gøre hvad vi kan, for at spare energi. Den bedste kalorie er den, der ikke bliver brugt. Når det er sagt, skal vi samtidig forholde os til realiteterne. Få er vist uenige i, at elektrificeringen er vigtig, og skal fremmes. Værre når det handler om, hvordan den frembringes. Solceller; de tekniske realiteter ufortalt. Med DN-brillerne på ser vi, at solcellemarker breder sig i vort landskab. 44.000 hektar, er visionen! På trods af hvad mange påstår, fremmer solceller ikke biodiversitet. Jo, måske en smule, sammenlignet med en majsmark, men er det referencen? Ifølge professor (i biodiversitet) Carsten Rahbek er anprisning afsolcellemarker i forhold til naturfremme greenwashing. Og at man graver et vandhul og udsår lidt blomsterfrø, gavner intet, anfører han. Ligeledes minder professoren om, at man blokerer store arealer årtier ud i fremtiden for anden anvendelse, fødevareproduktion eller natur eksempelvis, og kalder det lostnoppoutunities. Her får jeg flash back til Naturmødet/rep.mødet i april -24, hvor DN havde indbudt tre VE-firmaer til at holde indlæg!