Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Beskyttelse af grundvand og drikkevand

Fra "Aktivitetsplan 2024-25 (AP)"

Gå til projektet

Forslag til DN’s nationale indsatsområde 2024: Beskyttelse af Grundvand og drikkevand

 

Grundvandet i Danmark er i tiltagende grad forurenet af stoffer, der ikke nedbrydes og er meget vanskelige at rense og fjerne i det grundvand, der indvindes til drikkevand. DN har selv d. 15. maj 2023 offentliggjort, at der er for fjerde år i træk fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i de målinger, indsendt af vandforsyninger, der er registreret i GEUS-database før første kvartal 2023.

Målingerne viser i øvrigt, at også PFAS-forbindelser har fundet vej ned til drikkevandsboringerne.

DN driver allerede en kampagne ”Hjælp os med at redde det rene drikkevand”. Det er en indsats som skal være langt mere synlig i DN’s arbejde i det kommende år.

Det er helt nødvendigt, at der etableres en langt stærkere beskyttelse af de områder og arealer, hvor grundvandet dannes som en ressource for forsyningen med drikkevand.

Formanden for DANVA, Lasse Frimand Jensen vurderer d. 15. Maj 2023, at ”det er nødvendigt at beskytte større sammenhængende arealer, de såkaldte grundvandsparker, på i alt 200.000 ha. BNBO er en start med op til 20.000 ha, men rækker ikke til at sikre den ressource, der skal danne grundlag for fremtidens produktion af rent drikkevand.” (https://www.danva.dk/nyheder/2023/kun-politisk-vilje-kan-sikre-danskernes-drikkevand/)

DANVA’s formand understreger, at det er afgørende at oprette grundvandsparker, hvor hensynet til drikkevand prioriteres, så strategisk vigtige arealer friholdes fra forurenende aktivitet. I praksis vil det indebære ophør af intensivt landbrug i de pågældende områder. Dette kan ikke ske med brug af frivillige aftaler med landmænd i de pågældende områder, som ”Landbrug og Fødevarer” ønsker det. Man kan evt. lette processen gennem omfattende jordfordelinger, men der hvor frivillige aftaler kommer til kort, må bindende foranstaltninger tages i anvendelse.

Rent økonomisk vil omstrukturering af 200.000 ha være meget krævende mht. finansiering. Derfor må man arbejde med, at de arealerne også kan bruges til andre formål, som ikke kompromitterer beskyttelsen af grundvandet. Afhængigt af forholdene i den enkelte grundvandspark kan det være

·      Skovrejsning: regeringen har som mål at rejse skov på 250.000 ha

·      Lavbunds- og randarealer: regeringen har 100,000 ha som mål og nævner det selv som en mulighed

·      Anlæg til vedvarende energi (solceller og vindmøller).

Det kan således være en mulighed at arbejde med flersidig arealanvendelse i grundvandsparkerne; man kan f.eks. udlægge arealer mellem vindmøller som overdrev.

Det fremgår af regeringsgrundlaget at ”på længere sigt er der brug for at gøre mere. Ifølge DANVA er der i dag udfordringer ved op imod 200.000 hektar. Der er dog brug for betydelig mere viden om det eksakte behov for beskyttelse af grundvandet. Regeringen vil derfor igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet.”

Kortlægning af grundvand og forureningstrusler har gentagne gange være genstand for kortlægning og undersøgelser af de statslige Miljømyndigheder. Mere viden er selvfølgelig altid relevant, men man kan ikke udsætte den hastende indsats for at beskytte en nøgle ressource med utilstrækkelig viden. Flere vandselskaber har viden og er i gang, f.eks. Århus Vand (https://www.aarhusvand.dk/cases/drikkevand/grundvandsbeskyttelse/)

Samme budskab Leverede DN med de 4 store vandselskaber på deres konference d. 15. maj 2023:

”Det går for langsomt med at sikre det danske grundvand. Det var budskabet fra de fire største vandselskaber og Danmarks Naturfredningsforening, der forleden inviterede til grundvandskonference på Christiansborg. I stedet skal der etableres grundvandsparker og de må gerne tilgodese flere interesser på én gang. https://www.danva.dk/nyheder/2023/grundvandsparker-skal-paa-dagsordenen/

Der er endnu et eksempel på den nølende indsats, der har kendetegnet danske myndigheders indsats for at beskytte vandmiljøet, der især kendetegner den Danske implementering af EU´s miljøpolitik på vandområdet, bl.a.:

·      Forsigtighedsprincippet, defineret i EU traktatens artikel 191, stk. 1

·      Vandramme direktivet

·      Grundvandsdirektivet

·      Drikkevandsdirektivet

·      Nitratdirektivet

Det har hidtil ikke været praksis i Danmark, at grønne organisationer - som i de andre EU-lande - retter henvendelse til EU Kommissionen om manglende gennemførelse/overholdelse af EU’s miljøpolitik og lovgivning på vandområdet. Spørgsmålet er, om det punkt er ved at være nået vedrørende den passivitet og utilstrækkelige opfølgning, der kendetegner dansk politik for vandområdet.

En henvendelse til EU Kommissionen om utilstrækkelig beskyttelse af grundvand og drikkevand kunne indgå DN´s kampagne i 2024. Man kunne tidsmæssigt koble det valget til EU Parlamentet (09/06/24) og valg af ny dansk EU Kommissær(vistnok også i juni 2024).

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 2. oktober 2023

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået

Emner

STRATEGISK INDSATSOMRÅDE: POLITIK