Beskyttelse af naturen ift. friluftsliv

Her i Viborg drejer det sig ikke om at reglerne ikke bliver overholdt, men om, at der siden naturbeskyttelsesloven blev revideret er sket en teknologisk udvikling, som lovgiverne i sin tid ikke kunne forudse, nemlig mountainbikes. Ved seneste lovrevision blev det i bemærkningerne nævnt, at på "almindelige cykler" måtte man færdes i private skove fra 6.00 - solnedgang og i offentlige hele døgnet. Med mountainbikene opstod der en præstationskultur, som siden har omdannet mange skove til idrætsanlæg, hvilket ikke har været lovgivernes mening ved lovens tilblivelse. Det er den problematik vi er nødt til at forholde os til. Yderligere må man ikke uden skovejerens tilladelse køre med stærkt lys om natten. Problemet her er at Naturstyrelsen og mange kommuner over en bank har givet sådan en tilladelse. Det er naturligvis også lettere end at håndhæve et forbud, men vil vi i DN gerne vil have vores skove omdannet til idrætsanlæg med kraftigt blafrende lys natten igennem?

Det ku være en mulighed som dender "tværgående aktivitet". Ikke at de mangeartede problemer med overdreven og ufornuftig benyttelse løses på et år, men det er et emne, der på flere måder er oppe i tiden - og andre aktører end DN arbejder med at udvikle nye måder at håndtere det på. Ja, i kap med en udvikling, der kører i nogle modsatte spor. Måske kan man finde veje til at bringe konfliktende interesser til at både respektere og støtte hinanden ved at hjælpes om at (op-)finde nye måder at gøre nogle ting på. Fx aktiviteter, der gavner noget natur samtidig med at man udfordrer sine evner etc, og hvad det ellers er, de uheldige aktører egentlig motiveres af.

I denne tid er der næsten politisk konsensus om at udtage landbrugsjord af hensyn til havmiljøet. I den forbindelse er det ikke kun lavbundsjorde, men også marker, som har stejle bakker, som udgør en miljøbelastning. Det er svært at få godt udbytte på sådanne bakker og derfor er netop de marker oplagte at omlægge til noget som er mindre miljøbelastende end landbrugsdrift. Det åbner mulighed for deciderede MTB baner på omlagt landbrugsjord. På sådanne baner kunne MTB have fortrinsret og derved vil flere blive tiltrukket af disse over tid. Måske endda kommerciel drift af MTB baner kunne blive en forretningsmulighed på denne måde. Ingen gående og ingen jægere. Derved kunne vi få nedlagt et stort antal uaftoriserede spor i skovene. Samtidig lærer vi så hvilke dyr og fugle som har det fint med MTB og omvendt. Det burde være en dobbelt vindersag for dn.

Min oplevelse i naturen er hovedsagelig i skov. Generelt oplever mange steder, at især MTB, dominerer voldsomt og ombygger skovene til spoersarenaer. Det kan ikke være særligt befordrende for hverken natur, dyr eller skovgæster. Det vil da være super hvis det blev taget op som en problematik som DN kunne gå ind i. Den stigende MTB aktivitet er ret hårde og voldsomme for skovene og bør snart reguleres

Fint at få strammet op på den kritikløse benyttelse af Naturen med nogle retningslinier, der samtidig ikke forhindrer befolkningen i at færdes "fornuftigt" i den. Store professionelle fyrværkeriarrangementer i fredede naturområder hører til begivenheder jeg også finder grænseoverskridende. Det ville være rart, om vi kom ind over inden tilladelser blev givet - og ikke først gennem omtale af planlagte events i dagspressen.

Det er vigtigt, at DN går ind i arbejdet for at begrænse anlægget af nye idrætsanlæg i skovene. Her i Viborg Kommune har man en ambition om, med 100 km MTB-spor, at overgår Silkeborg med den slags anlæg. Mange kommuner forsøger på samme måde at overgå naboerne til skade for naturen. Da man ændrede Naturbeskyttelsesloven, så det blev tilladt at cykle i skovene, stod der i bemærkningerne til loven "på en almindelig cykel". Det var før man opfandt MTB'er med eller uden elmotor. Ideen må formodes at være, at man i ro og mag skulle kunne nyde naturen på en stilfærdig cykletur. Det vi oplever nu er, at skovene omdannes til egentlige idrætsanlæg. Da vi for flere år siden bad vores lokale Naturstyrelse vurdere om et sådant anlæg var tilladt efter Skovloven, var det umiddelbare svar, at det var det ikke. Ved næste møde med samme medarbejder om sagen, fik vi besked om, at der fra centralt hold var meldt ud at MTB-anlæg under alle omstændigheder skulle accepteres. Vi er således oppe mod stærke kræfter, og DN kan vælge at tage kampen op eller dukke nakken og vedtage, at vi på dette punkt ikke kan leve op til vores formålsparagraf om at beskytte naturen.

Tænker der ligger en stor opgave i at vi som den største naturorganisation træder i karakter og med samme hjerte som vi omtaler naturen også forsvare den. Mange afdelinger kæmper med alle former for anlæg i naturen, Dispensationer og erstatningsnatur er blevet kommunernes våben i kampen mod naturen, når hensynet til boligbyggeri og aktiviteter i skov, eng og det åbne land er større en beskyttelse.