Beskyttelse af naturen ift. friluftsliv
Fra "Aktivitetsplan 2024-25 (AP)"
Gå til projektet

Flere afdelinger har arbejdet med et forslag til at DN afsætter tid på AP til at arbejde med beskyttelse af naturen ift. den tiltagende benyttelse af naturen til friluftsliv.
Vores ændringsforslag er vedhæftet som fil i det ønskede skema.
Kommentarer(22)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Jens Frydendal
Sendt af:Jens Frydendal
for 3 år siden
Her i Viborg drejer det sig ikke om at reglerne ikke bliver overholdt, men om, at der siden naturbeskyttelsesloven blev revideret er sket en teknologisk udvikling, som lovgiverne i sin tid ikke kunne forudse, nemlig mountainbikes. Ved seneste lovrevision blev det i bemærkningerne nævnt, at på "almindelige cykler" måtte man færdes i private skove fra 6.00 - solnedgang og i offentlige hele døgnet.
Med mountainbikene opstod der en præstationskultur, som siden har omdannet mange skove til idrætsanlæg, hvilket ikke har været lovgivernes mening ved lovens tilblivelse.
Det er den problematik vi er nødt til at forholde os til.
Yderligere må man ikke uden skovejerens tilladelse køre med stærkt lys om natten. Problemet her er at Naturstyrelsen og mange kommuner over en bank har givet sådan en tilladelse. Det er naturligvis også lettere end at håndhæve et forbud, men vil vi i DN gerne vil have vores skove omdannet til idrætsanlæg med kraftigt blafrende lys natten igennem?
Profil af Arnold Simonsen
Sendt af:Arnold Simonsen
for 3 år siden
Hvem er naturen for og hvad kan den tåle?
Det er vel de eksistentielle spørgsmål man bliver nødt til at stille. DN har også en politik at så mange som muligt skal have adgang til naturen. Dette gælder måske især børn og unge, som ikke bare gider at sidde kigge på deres mobil. Der er faktisk også regler om færdsel i skovene, både på cykel og til hest og alt andet, problemet er snarere at det kniber nogen steder med at overholde reglerne, men at stramme op, og måske endda forbyde det er ikke løsningen. Der er mange måde at nyde naturen på, men det handler også om at være bevidst og at tage hensyn.
Hvis der kommer en opstramning bliver det måske bare endnu mere uorganiseret, og mere anarkistisk. Jeg kan ikke se at det er en vindersag hvis DN går ind for begrænsning af aktiviteter i det fri
Profil af Hanne juel
Sendt af:Hanne juel
for 3 år siden
@Arnold Simonsen En vindersag! For hvem? Er DNs fornemste opgave ikke at beskytte naturen, så den ikke gøres fattigere? Og er de voldsomme aktiviteter vi ser i mange skove - ofte i hele skove - ikke til skade for "almindelige" skovgæster, der bare vil nyde skovens stille ro? De mange aktiviteter bør begrænses til visse dele af skove, der kan tåle det. Og så må der laves deciderede sportsanlæg uden for skovene. Som det har udviklet sig de senere år er det helt uholdbart for både natur og mange mennesker.
Profil af Susie Riis
Sendt af:Susie Riis
for 3 år siden
@Hanne juel Det er så vigtigt, vi ikke taber en hel generation med forbud og sætte hårdt mod hårdt - så er der ingen i fremtiden til at passe på naturen. God dialog og oplysning er vejen frem.
Profil af Arnold Simonsen
Sendt af:Arnold Simonsen
for 3 år siden
@Hanne juel Selvfølgelig skal vi tage vare på naturen, men det gælder os alle, ikke kun DN. Hos os er der seperate stier for MTB, er føler ikke at de totalt ødelægger naturen og naturoplevelsen for os der bare går en tur. Lidt den samme problematik har der været med jægere, men vildtet finder ud af det. Det største problem er at levestederne bliver ødelagt, og det skal MTB og den øvrige "tivolisering" naturligvis ikke have lov til.
Men jeg kan godt undre mig over at det lige er blevet et så stort problem, jeg synes der er mange andre overgreb, f.eks fældes alle læbælter og småskove og laves til flis. Voksestederne jævnes ud og det hele bliver kæmpestore marker uden nogne form gemmesteder eller grønne korridorer for vildtet, men de synes jeg ikke optager så mange pt.
Profil af Hanne juel
Sendt af:Hanne juel
for 3 år siden
@Arnold Simonsen Det problem med læbælter og småskove der fjernes og flises er bestemt en meget vigtig problematik! Der er penge i det for private lodsejere. Blot er det ikke vores ærinde her. Det er for mange friluftsaktiviteter der går ud over vores skove.
Profil af Hanne juel
Sendt af:Hanne juel
for 3 år siden
@Susie Riis Den metode, hårdt mod hårdt, er vi da heller ikke tilhængere af. Vi under gerne mennesker at boltre sig med deres interesser, men det skal ikke være på bekostning af vores allesammens natur/skove. Der må findes andre arealer end skovene, hvor de store anlæg til MTB kan etableres.
Profil af Bjørn Petersen
Sendt af:Bjørn Petersen
for 3 år siden
Det ku være en mulighed som dender "tværgående aktivitet". Ikke at de mangeartede problemer med overdreven og ufornuftig benyttelse løses på et år, men det er et emne, der på flere måder er oppe i tiden - og andre aktører end DN arbejder med at udvikle nye måder at håndtere det på. Ja, i kap med en udvikling, der kører i nogle modsatte spor. Måske kan man finde veje til at bringe konfliktende interesser til at både respektere og støtte hinanden ved at hjælpes om at (op-)finde nye måder at gøre nogle ting på. Fx aktiviteter, der gavner noget natur samtidig med at man udfordrer sine evner etc, og hvad det ellers er, de uheldige aktører egentlig motiveres af.
Profil af Jess Jørgensen
Sendt af:Jess Jørgensen
for 3 år siden
I denne tid er der næsten politisk konsensus om at udtage landbrugsjord af hensyn til havmiljøet.
I den forbindelse er det ikke kun lavbundsjorde, men også marker, som har stejle bakker, som udgør en miljøbelastning. Det er svært at få godt udbytte på sådanne bakker og derfor er netop de marker oplagte at omlægge til noget som er mindre miljøbelastende end landbrugsdrift.
Det åbner mulighed for deciderede MTB baner på omlagt landbrugsjord. På sådanne baner kunne MTB have fortrinsret og derved vil flere blive tiltrukket af disse over tid. Måske endda kommerciel drift af MTB baner kunne blive en forretningsmulighed på denne måde. Ingen gående og ingen jægere. Derved kunne vi få nedlagt et stort antal uaftoriserede spor i skovene. Samtidig lærer vi så hvilke dyr og fugle som har det fint med MTB og omvendt.
Det burde være en dobbelt vindersag for dn.
Profil af ALICE Christiansen
Sendt af:ALICE Christiansen
for 3 år siden
Min oplevelse i naturen er hovedsagelig i skov. Generelt oplever mange steder, at især MTB, dominerer voldsomt og ombygger skovene til spoersarenaer.
Det kan ikke være særligt befordrende for hverken natur, dyr eller skovgæster.
Det vil da være super hvis det blev taget op som en problematik som DN kunne gå ind i.
Den stigende MTB aktivitet er ret hårde og voldsomme for skovene og bør snart reguleres
Denne kommentar er blevet slettet.
Profil af Kirsten Lodal Askekilde
Sendt af:Kirsten Lodal Askekilde
for 3 år siden
@Bodil Jørgensen - Dit opslag hører ikke til her. Dette ændringsforslag drejer sig ikke om Hegn og rewilding, men om hvordan vi medlemmer i DN til en hver tid, bør stå for beskyttelse af naturen, dvs. havet, skov, dyr, flora, svampe mm - DN bør ikke gå ind for udnyttelse af naturen.
Profil af Jess Jørgensen
Sendt af:Jess Jørgensen
for 3 år siden
Vi ved at det at påbegynde og afslutte en velfærdsydelse ikke er en reversibel process.
En gratis ydelse bliver meget nemt til en ret, som nogle ikke vil afgive.
Derfor skal vi være påpasselige med at tildele rettigheder, som kan udvikle sig til tagselv borde, hvor det bliver meget upopulært at indskrænke rettigheder.
Vi har været igennen en periode, hvor et af formålene med at få flere ud i naturen, har været at bevidstgøre om værdien af naturen. Vi kan nu se, at denne politik har bragt flere ud i naturen, men vi har implicit også skabt en delvis legalisering af noget, som mange anser som misbrug af naturen.
Det må være en central opgave for dn, at være med til at bringe balance i brugen af naturen, så den ikke overgår til at være en gratis velfærdsydelse til fri disposition for alle indtil, der ikke er mere tilbage.
Som mennesker skulle vi gerne være blandt de klogere og mere fremsynede væsener på kloden og det indebærer at være proaktiv, når noget er på vej til at køre af sporet. Det er netop det, som gerne skulle ligge forankret i dn's dna. Hvis vi opgiver dette, så er eksistensen truet i første omgang af dn og på sigt af os alle.
Profil af Merete Bojesen
Sendt af:Merete Bojesen
for 3 år siden
@Jess Jørgensen
Hvor har du ret. En ydelse eller en gode bliver hurtig en ret. Og disse, selvbestaltede, rettigheder kan være svære at begrænse efterfølgende
Profil af Susie Riis
Sendt af:Susie Riis
for 3 år siden
Fint at få strammet op på den kritikløse benyttelse af Naturen med nogle retningslinier, der samtidig ikke forhindrer befolkningen i at færdes "fornuftigt" i den.
Store professionelle fyrværkeriarrangementer i fredede naturområder hører til begivenheder jeg også finder grænseoverskridende. Det ville være rart, om vi kom ind over inden tilladelser blev givet - og ikke først gennem omtale af planlagte events i dagspressen.
Profil af Jens Frydendal
Sendt af:Jens Frydendal
for 3 år siden
Det er vigtigt, at DN går ind i arbejdet for at begrænse anlægget af nye idrætsanlæg i skovene. Her i Viborg Kommune har man en ambition om, med 100 km MTB-spor, at overgår Silkeborg med den slags anlæg. Mange kommuner forsøger på samme måde at overgå naboerne til skade for naturen.
Da man ændrede Naturbeskyttelsesloven, så det blev tilladt at cykle i skovene, stod der i bemærkningerne til loven "på en almindelig cykel". Det var før man opfandt MTB'er med eller uden elmotor. Ideen må formodes at være, at man i ro og mag skulle kunne nyde naturen på en stilfærdig cykletur. Det vi oplever nu er, at skovene omdannes til egentlige idrætsanlæg.
Da vi for flere år siden bad vores lokale Naturstyrelse vurdere om et sådant anlæg var tilladt efter Skovloven, var det umiddelbare svar, at det var det ikke. Ved næste møde med samme medarbejder om sagen, fik vi besked om, at der fra centralt hold var meldt ud at MTB-anlæg under alle omstændigheder skulle accepteres.
Vi er således oppe mod stærke kræfter, og DN kan vælge at tage kampen op eller dukke nakken og vedtage, at vi på dette punkt ikke kan leve op til vores formålsparagraf om at beskytte naturen.
Profil af Michael Liesk
Sendt af:Michael Liesk
for 3 år siden
Tænker der ligger en stor opgave i at vi som den største naturorganisation træder i karakter og med samme hjerte som vi omtaler naturen også forsvare den. Mange afdelinger kæmper med alle former for anlæg i naturen, Dispensationer og erstatningsnatur er blevet kommunernes våben i kampen mod naturen, når hensynet til boligbyggeri og aktiviteter i skov, eng og det åbne land er større en beskyttelse.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
Emner
Natur
