Bidrag med idéer til Danmarks Naturfredningsforenings nye landbrugspolitik fra DN København

Arealanvendelsen

• Overordnet bør DN arbejde for, at landbruget i fremtiden ikke lægger beslag på så stor en del af det samlede areal, som det gør nu. Med en produktion af overvejende plantebaserede fødevarer, som primært skal brødføde den danske befolkning, kan landbruget begrænses til at anvende omkring 40% af arealet, mens urørt natur kan omfatte 30% og produktionsskov ca. 15%.[1]
• Landbrugsstøtte: CAP, EU's landbrugspolitik, skal revideres og en ny ordning træde i kraft i 2028. DN bør bl.a. som medlem af EEB (European Environmental Bureau) arbejde for at påvirke denne samt de nationale landbrugsstøtteregler med henblik på:
• At omlægge den direkte støtte fra hektarstøtte til støtte til fremme af økologisk landbrug, biodynamisk landbrug og pesticidfrit regenerativt landbrug (i det omfang man kan enes om en acceptabel, autoritativ definition af det sidstnævnte, hvor fx brug af pesticider er udelukket)
• At omlægge støtten til at omfatte primært mindre og mellemstore landbrug samt kooperative landbrug. Landbrug ejet af kapitalfonde og store virksomheder, og i det hele taget store jordejere, bør ikke modtage direkte støtte.
• At arbejde for øget brug af eco-schemes ordninger, hvor der gives støtte til tiltag i landbruget, der gavner klima, miljø og biodiversitet
• Hvad angår EU og CAP’en i øvrigt bør DN arbejde for:
• At ophæve de restriktive regler, der muliggør patentering af frø samt forbyder bønder at samle egne frø og udveksle frø med andre bønder
• DN bør politisk støtte NGO’er og interessent-sammenslutninger som fx Andelsgårde, der arbejder for opkøb af landbrugsjord, der kan forpagtes til mindre bønder, der fx samarbejder med fødevarefællesskaber, eller til kooperativer, og gerne til landmænd, der forpligter sig til at arbejde med at forbedre biodiversiteten
• DN bør såvel nationalt som i EU arbejde for regler, der forhindrer, at store kapitalfonde og investorer, hvis interesse udelukkende er at kapitalisere på landbrugsjorden, kan opkøbe landbrugsjord.
• DN bør i sammenhæng med det politisk aktuelle, nationale sprøjteforbud i de grundvandsdannende områder/etablering af grundvandsparker arbejde for, at der i områder, hvor der ikke er naturinteresser, kan etableres økologiske landbrug. Hovedformålet for DN bør dog fortsat være, at der etableres sammenhængende naturområder.
• DN bør arbejde for plantning af flere træer og buske i landbrugsområder. Det kan være ved fremme af såkaldte skovlandbrug, evt. permakultur, hvor plantning af træer og buske, heraf en del med spiselige frugter, kombineres med flerårige landbrugsafgrøder og et vist dyrehold. Det kan også være via regler om en maksimal markstørrelse og bevaring af eksisterende levende hegn, genetablering/etablering af nye levende hegn samt bevaring af eksisterende markveje og genetablering af bortpløjede markveje kombineret med beplantning langs disse. Markveje bidrager til fri adgang til naturen. Flere buske og træer vil give bl.a. insekter, fugle og mindre pattedyr bedre muligheder for at søge føde og yngle og dermed forbedre biodiversiteten i landdistrikterne
• DN bør arbejde for regler, der modvirker monokultur, fx ved krav om sædskifte i det konventionelt dyrkede areal samt krav om en maksimal andel af arealet, der må anvendes til dyrkning af foderafgrøder. Dette vil mindske udpiningen af jorden
• DN bør modarbejde dyrkning af afgrøder til biobrændsel
• For at modvirke skovrydning og erosion i bl.a. Sydamerika bør DN arbejde for et forbud mod import af soja til dyrefoder. En soja, der i øvrigt i stort omfang er genmodificeret til at kunne tåle glyphosat og derfor bevirker kraftig forurening i de berørte lande
• I forhold til fremme af økologisk landbrug, biodynamisk og pesticidfrit, regenerativt landbrug kan DN arbejde for at fremme nedenstående tiltag:
• Starthjælp til økologiske bønder
• Prioritering af landbrugsstøtte til økologisk landbrug
• Momsfritagelse for økologisk frugt og grønt

Omlægning fra animalsk til plantebaseret landbrug - med fokus på at producere mad til mennesker i stedet for til dyr

• DN bør arbejde for momsfritagelse for frugt og grønt, helst økologisk frugt og grønt
• DN bør arbejde for en robust fødevareproduktion baseret primært på lokalt producerede, artsmæssigt mangfoldige grøntsager og frugt bl.a. ud fra en argumentation om forsyningssikkerhed:
• Produceres afgrøder lokalt er man ikke så sårbar overfor afbrudte, internationale forsyningskæder
• Produktion af frugt og grønt gør det muligt at mætte flere munde fra et mindre dyrket areal (sammenlignet med dyrkning af foder til animalsk fødevareproduktion)
• Artsmæssig diversitet gør fødevareproduktionen mindre sårbar overfor plantesygdomme, insektangreb og klimahændelser som tørke eller langvarig regn
• DN bør arbejde for at kommuner atter får retten til at nedlægge forbud mod udvidelse eller etablering af nye svinefarme
• DN bør arbejde for, at dyrevelfærdsreglerne bliver overholdt og håndhævet i bl.a. svinestaldene, og at der indføres mærkbare sanktioner overfor de bønder, der ikke overholder reglerne
• DN bør arbejde for et svinestop (ikke flere nye svinefarme) og en maksimal størrelse af farmene samt kraftigt reducere svineproduktionen
• DN bør arbejde for forbud mod brug af antibiotika i foderet til svin og generelt for en kraftig reduktion i brugen af antibiotika i svinestaldene
• DN bør arbejde for et forbud mod Bovaer
• DN bør arbejde for et krav om, at alle køer skal på græs om sommeren og, at foderet til køer skal bestå af græs og græsprodukter (hø, ensilage af græs)
• DN bør som nævnt andetsteds arbejde for et forbud mod import af soja

Reduktion af landbrugets miljøpåvirkning

• DN bør arbejde for, at den planlagte CO2 afgift på landbruget gøres mere ambitiøs således, at den svarer til afgiften i andre sektorer
• Udover det arbejde, der allerede gøres i forbindelse med den grønne trepart for at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet bør DN arbejde for at reducere forureningen fra landbruget på anden vis. Bl.a. ved at arbejde for:
• Et nationalt sprøjteforbud i de grundvandsdannende områder
• En grundig gennemgang af tilladte pesticider og et arbejde for, at EU's planer om lempelse af reglerne om godkendelse og brug af pesticider ikke bliver gennemført
• At myndighederne anvender de opgørelser, som forhandlerne af pesticider laver over, hvem de sælger hvad til, til at kontrollere, om landmændene overholder reglerne for brug af pesticider. Dette er ikke tilfældet i dag.
• Genindførelse af 10 meters randzoner omkring søer og vandløb. Dette vil give mere natur og en øget adgang til naturen.
• DN bør generelt arbejde for skrap regulering af GMO ud fra et forsigtighedsprincip
• DN bør modarbejde, at der – jf. ønskerne om regelforenkling via EU's Omnibus pakker – gives tilladelse til forsøg med såkaldte biosolutions, hvor genmanipulerede mikroorganismer udsættes i et åbent miljø med henblik på fx jordforbedring eller nedbrydning af kemiske forbindelser. Disse mikroorganismer er designede til at overleve, og man risikerer, at de spreder sig til naturlige økosystemer, hvor de udkonkurrerer de naturligt forekommende mikroorganismer med irreversible forandringer af økosystemerne som konsekvens
• DN bør arbejde for, at EU's lempelse af regler for godkendelse af NGT afgrøder rulles tilbage

På vegne af DN København

En arbejdsgruppe under bestyrelsen

Julie Marie Falkentorp

Lisbeth Signe Nielsen

Steen Winther Clausen

[1] Tallene er inspirerede af et scenarie i tænketanken Concitos publikation om fremtidens arealanvendelse fra 2024. De sidste 15% af arealet lægger bl.a. bebyggelse, infrastruktur og anden menneskelig arealanvendelse beslag på. Concito: Jordbrugets betydning for fremtidens arealanvendelse. 24. maj 2024. https://concito.dk/udgivelser/jordbrugets-betydning-fremtidens-arealanvendelse