Bidrag til DN´s Landbrugspolitik fra DN Mariagerfjord

Udarbejdet af DN Mariagerfjord

Processen i DN Mariagerfjord omkring udarbejdelsen af dette input til udarbejdelsen af DN´s fremtidige landbrugspolitik:

På bestyrelsesmødet i DN Mariagerfjord den 11.6.2026 havde vi sat punktet om DN´s kommende landbrugspolitik på dagsordenen, under det vi kalder prioriterede emner til orientering/behandling. Dette fordi vi mener, at landbrugserhvervet i Danmark står over for en omfattende og nødvendig forandringsproces, som DN nødvendigvis må være en aktiv part i, idet naturen gennem de sidste mange årtier har været under stigende pres fra det industrielle landbrug især den animalske industriproduktion.

I Mariagerfjord Kommune mærker vi p.t. et stigende antal sager om udvidelse af den i forvejen store animalske industriproduktion, vi har i kommunen.

Oplægget til mødet var udarbejdet af Steffen Elmose, som er én af repræsentanterne i den lokale trepart med input fra vores anden repræsentant i treparten, Søren Kjær samt undertegnede, formand for DN Mariagerfjord, Mikael Kau.

Vi havde en god diskussion med mange gode input bl.a. kritik af formuleringen omkring plantebaserede alternativer til komælk, hvor det bl.a. blev fremhævet at det er vanskeligt at erstatte gode, velsmagende erstatninger til ost, som risikerer at blive dyrere ved en mindre produceret mængde. Andre kommentarer gik bl.a. på nødvendigheden af at nævne 1700-tals reformer i forbindelse med aktuelle reformer vedrørende ejerskabet til jord.

Selvom vi giver vores input i den nuværende redigerede form er det vigtigt, at understrege at vi løbende i udarbejdelsen af DN´s “endelige” landbrugspolitik kan komme med kritik og input og at en politik jo hele tiden er i en dynamisk udviklingsproces.

Formålet med DN’s landbrugspolitik er at opnå en stadigt mere miljø- og naturvenlig landbrugsdrift – nationalt i Danmark, og også internationalt. DN skal alene og gennem samarbejde med andre grønne organisationer søge at påvirke erhvervsliv, meningsdannere og beslutningstagere, så landbrugets produktion af fødevarer kan ske sideløbende med øget naturkvalitet i omgivelserne og under gradvis miljøforbedring af grundvand og overfladevand. DN skal generelt arbejde for en øget fødevarekvalitet i modsætning til landbrugets traditionelle satsning på mængde.

For at opnå formålet skal Danmarks Naturfredningsforening arbejde indenfor flere landbrugsfaglige, retlige og forbrugerpolitiske områder:

1) Demokratisering og reform af jord ejerskabet: Jorden som fælles, kritisk ressource

I et historisk perspektiv har de store danske jordreformer – fra udskiftningen og stavnsbåndets løsning i slutningen af 1700-tallet til de store jordlove i 1919 – haft ét klart samfundsmæssigt formål: At demokratisere adgangen til jorden, sikre det brede, folkelige selveje og binde ejerskabet op på en lokal, samfundsgavnlig forpligtelse. Jorden blev betragtet som fundamentet under nationens selvstændighed, forsyningssikkerhed og fælles velfærd.

I disse år er vi vidner til en dramatisk og dybt bekymrende tilbagerulning af denne historiske arv. Der foregår en omfattende centralisering af den danske landbrugsjord på få, enorme ejere. Jorden opkøbes i stigende grad af multinationale selskaber og danske og udenlandske kapitalfonde, som ikke har nogen binding til lokalsamfundene, den danske naturarv eller beskyttelsen af vores vitale drikkevandsressourcer eller i krisesituationer at tilvejebringe dansk fødevaresikkerhed.

DN skal arbejde for en gennemgribende reform af jordejerskabet i Danmark ud fra princippet om, at jorden og det underliggende grundvand er en fælles, kritisk ressource og infrastruktur. Landbrugsjord må ikke reduceres til et spekulationsobjekt for udenlandsk kapital. DN skal presse på for en lovgivning, der genskaber den demokratiske og lokale kontrol med jorden, begrænser kapitalfondes opkøb og sikrer den nationale forsyningssikkerhed, så arealerne prioriteres til bæredygtig fødevareproduktion og beskyttelse af drikkevandet frem for kortsigtet, industriel profit.

Som et meget konkret og vidtrækkende redskab i reformen af ejerforholdene over den danske jord skal DN arbejde målrettet for en ophævelse af reglerne om landbrugspligt.

I henhold til den nuværende Landbrugslov er der landbrugspligt på alle ejendomme, der har et areal på over 2 hektar. Dette underlægger ejendommene en række uhensigtsmæssige regler. Eksempelvis er der bopælspligt, men hvis ejeren er et firma, og dette firma ejer andre ejendomme med landbrugspligt, behøver firmaet kun at bebo en enkelt ejendom med en fast beboer registreret i folkeregisteret. Dette har i høj grad banet vejen for storbrug og selskabstømt centralisering.

Vigtigst af alt betyder landbrugspligten i dag, at det er en juridisk forudsætning for at kunne købe landbrugsjord, at man ejer en landbrugsejendom i forvejen. En direkte og ødelæggende konsekvens heraf er, at almindelige mennesker, fonde eller grønne foreninger, som ønsker at købe et stykke landbrugsjord for at omlægge det til vild natur – og som er fuldt ud villige til at betale den pris, som den nuværende ejer forlanger – er fuldstændig afskåret fra dette af lovgivningen.

I en brydningstid, hvor der er bred videnskabelig og samfundsmæssig enighed om, at enorme mængder jord akut skal tages ud af den intensive landbrugsproduktion for at redde klimaet, biodiversiteten og vandmiljøet, forekommer disse protektionistiske regler fuldstændig ulogiske og kontraproduktive. En ophævelse af reglerne om landbrugspligt vil fjerne denne juridiske barriere og give civilsamfundet, private borgere og grønne aktører frihed til at opkøbe jord og omlægge den til permanent, beskyttet natur.

DN skal endvidere arbejde for helt at afvikle den nuværende arealstøtteordning så hurtigt som muligt. Vi finder ingen samfundsmæssig gevinst ved at administrere og fastholde støtteordninger, der er med til at fremme masseproduktion af animalske produkter. En produktion, som tiulmed finder sted under dyreetisk meget kritiske forhold.

Afvikling af den nuværende arealstøtteordning kan ske på flere måder: Enten ved gradvist at aftrappe støtten eller gennem en reform som i 1992. Et forslag kunne være en grøn obligation til erstatning for arealstøtten og straks afvikle arealstøtten. Den grønne obligation skal have en profil, hvor den løbende udbetaling svarer til en afvikling af arealstøtten.

2) Aktionsbåret natur- og miljøbeskyttelse: Håndhævelse via EU-rettens forrang

DN’s landbrugspolitik må ikke kun være en vision for fremtiden; den skal være et aktivt kampværktøj her og nu. Sideløbende med arbejdet for langsigtede lovændringer skal foreningen maksimalt udnytte de eksisterende, gældende lovgivningsmæssige rammer til at bremse den igangværende naturforringelse.

DN skal styrke sin indsats på klage- og retssagsområdet ved systematisk at påklage kommunale miljøtilladelser, dispensationer og "skematiske" godkendelser efter Husdyrbrugloven til Miljø- og Fødevareklagenævnet samt domstolene. I denne indsats skal DN konsekvent påberåbe sig EU-rettens forrang – herunder særligt Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet.

Med udgangspunkt i de principielle afgørelser fra EU-Domstolen (f.eks. Waddenzee- og PAS-dommene) skal DN tvinge de kommunale og statslige myndigheder til at respektere forsigtighedsprincippet. Hvis en ansøgt udvidelse af et husdyrbrug, en administrativ lovliggørelse eller en udbringning af affaldsprodukter (såsom spildevandsslam) efterlader den mindste videnskabelige tvivl om negative konsekvenser for Natura 2000-områder eller § 3-beskyttet natur, er det en retlig pligt at give afslag. DN skal agere den uomgængelige juridiske vagthund, der sikrer, at international miljøret trumfer lokale, landbrugsøkonomiske særinteresser.

3) Dyrkningsformer

DN skal medvirke til, at det går hurtigere med at omlægge landbrugsarealet i Danmark fra konventionel dyrkning til økologi. DN skal arbejde for, at det økologiske landbrug bliver normen og ikke undtagelsen. Den økologiske dyrkningsform vil i sig selv øge naturkvaliteten, idet den ikke anvender pesticider eller kunstgødning, og den anvendte mængde gødning pr. arealenhed er mindre i det økologiske landbrug end i det konventionelle.

Dyrkningspraksis skal i højere grad kendetegnes ved sædskifter, hvor N-fikserende afgrøder indgår i en markrotation med netto-N-forbrugende afgrøder. Markarealerne skal være vegetationsdækkede året rundt med henblik på at undgå tab af næringsstoffer og vand. DN kan anbefale regering og folketing at regulere dyrkningsformerne frem mod mere økologi gennem at pålægge det konventionelle landbrug afgifter i forhold til dets miljøbelastning.

4) Animalsk produktion

Generelt skal DN arbejde for at reducere antallet af produktionsdyr markant. Bestanden af malkekvæg kan reduceres gennem afgifter, som er pålagt komælk, idet der findes plantebaserede alternativer, der er betydeligt mindre miljøbelastende. Dyrevelfærdsmæssigt skal alle malkekøer i fremtiden leve under vilkår, der tilgodeser deres medfødte adfærd og reducerer stressniveauet.

Antallet af grise kan reduceres gennem krav om, at produktionen som minimum skal leve op til nugældende regler indenfor økologi, hvilket bl.a. vil sige, at alle grise skal have et udeareal i sommerhalvåret og mere plads indenfor i staldene.

For alle former for animalsk produktion skal DN arbejde for, at der indføres økonomiske incitamenter til at nedbringe landbrugenes størrelse, hvad angår både areal og antallet af dyreenheder. Størrelse og geografisk placering skal ske gennem en national planlægning og med kommunal beslutning gennem en lokal høringsprocedure.

3) Landbrugets natur- og miljøpåvirkning – samspil med treparten

Produktionslandbrugene (konventionelle såvel som økologiske) skal reserveres til arealer med høj N-retention. I omlægningsplanernes lavbundsudtag skal foreningen arbejde for, at beskyttede naturtyper sikres og nye § 3-områder udvikles i takt med kontrolleret vandstandsstigning. Områdernes biodiversitet skal øges gennem afgræsning i lavbunden med store græssere, suppleret med højbundsgræsning.

I omlægningsplanernes højbundsudtag med lav N-retention skal foreningen arbejde for permanent ekstensivering med ekstensiv afgræsning, afvekslende med skovrejsning, hovedsageligt som urørt skov. Alle produktionslandbrug skal forpligtes til at etablere småbiotoper, såsom levende hegn, 10% permanent brak, småskove med løvtræer og frugtbærende buske, stenbunker, vandhuller o.a.

4) Forbrugerpolitiske tiltag

DN skal arbejde for en omfattende og faglig information om sammenhængen mellem forbrug og fødevareproduktionen. Forbrugerne har en stor indflydelse på, hvad der dyrkes i Danmark – og under hvilke forhold produkterne frembringes. DN skal argumentere for, at hvis prisen på fødevarer er den primære årsag til forbrugernes valg i butikkerne, så har det konsekvenser for naturen, miljøet og dyrevelfærden. Da den økologiske produktion har større omkostninger til indkøb af råvarer og arbejdsløn, og udbyttet som hovedregel er mindre end i det konventionelle landbrug, så vil forbrugerpriserne også være højere. Forbrugerne kan selv være med til at ændre på fordelingen af økologisk og konventionelt landbrug gennem deres indkøb.

Forbrugerne kan også medvirke til en mere natur- og miljøvenlig fødevareproduktion gennem deres indkøbsvalg. F.eks. gennem fravalg af animalsk producerede mælkeprodukter og tilvalg af mere plantebaseret human ernæring, herunder fødevarer baseret på økologisk producerede bælgfrugter. Ligeledes skal foreningen arbejde for, at den animalske produktion primært sker med naturpleje for øje, hvilket betyder, at kvægavlere skal skifte deres malkekvægbesætninger ud med kødkvæg og naturplejende heste, der skal indgå i de arealer, der gennem treparten udtages af intensiv landbrugsproduktion.