Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Biodiversitet i haver

Fra "Aktivitetsplan 2024-25 (AP)"

Gå til projektet

Efter at kampagnen for ”vilde haver” har haft en vis succes, og formentlig vil udvikle sig yderligere i fremtiden, ville det måske være en idé at indlede en indsats for at få katteejere til at overholde Mark- og vejfredningslovens § 1, Der påbyder at holde husdyr på egen matrikel. Såfremt parcelhushaver skal kunne huse anden biodiversitet end blomster og insekter, vil det være nødvendigt at se på huskattenes prædation af de naturligt forekommende småfuglearter. Der er rig dokumentation for både tilbagegangen i fuglebestande og kattenes prædation på fugle. Endvidere kan det ikke udelukkes, at katte også påvirker bestande af padder og krybdyr.

Hvis DN tager emnet op, må der forventes et opgør med en uheldig tradition omkring kattehold, der også har mange modstandere. Man må regne med at nogle medlemmer vil melde sig ud. Omvendt vil en sober og saglig kampagne over længere tid, medføre at endnu flere vil melde sig ind. Mange haveejere har en del andre begrundelser end biodiversitet som argument for at katteejerne holder deres dyr på egen matrikel. Disse begrundelser må dog aldrig blive DNs argument, da man så vil puste til ilden i en debat der ofte bliver ført aldeles usaglig. Man bør også være opmærksom på, at pressen som regel kun vil interessere sig for selve konflikten, i stedet for at forholde sig til fakta mht. biodiveritet samt andre konsekvenser som smittespredning m.v.

Den eneste danske undersøgelse jeg har erindring om, var en uvidenskabelig undersøgelse af DRs seere (Poul Thomsen, tror jeg nok).

På verdensplan er der dokumentation for problemets omfang. En lille del er samlet i nedenstående artikel, som er helt påkrævet at læse:

 https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/pan3.10073

(Hvis linket er dødt. Kopier i stedet adressen og indsæt direkte i adressefeltet)

Officielle opdateringer

Sidste opdatering: 2. oktober 2023

Kommentarer

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået