Biodiversitetskrisen - pluk nu de lavest hængende frugter!

Af Peder Størup personlig valgt og DN Silkeborg

For én, der har været en del af naturarbejdet længe og selv er lodsejer i en ådal, hvor vi genopretter natur, kan det undre, at tiltag, som for alvor kan skubbe udviklingen i en positiv retning for vores truede natur, ikke bliver prioriteret af politikerne.

Reelt er det få greb, der kan skabe væsentlige forbedringer for de truede arter og for de lodsejere, der gerne vil bidrage. Det kan eksempelvis undre, at mange arealer, der ligger op til eksisterende natur, og som er ekstremt vigtige for de truede arter, ikke kan modtage den samme støtte til udtagning, eller helt falder uden for støttemulighederne. Det er uforståeligt i en tid, hvor mange arter kæmper med ryggen mod muren for deres overlevelse, og hvor der samtidig er et udbredt politisk ønske om at stoppe tabet af biodiversitet.

Hvis ordningerne bliver skruet rigtigt sammen, kan vi får mere natur som det til højre på billedet - egne arealer. Marken blev taget ud af drift i 2009 (den centrale lysåbne del). På kort tid, er det blevet til et værdifuldt levested for sjældne og truede rødlistede arter. Arealet afgræsses af heste året rundt.

Som praktiker med efterhånden lang erfaring i naturgenopretning og lodsejeropbakning vil jeg foreslå følgende tre tiltag, målrettet private jordejere, som kan motivere og belønne dem, der frivilligt vil tage jord ud af drift til natur. Det letteste og billigste er nu engang at få dem med, der gerne selv vil. Men det forudsætter, at der er en økonomi, der kan få det til at hænge sammen.

Den gamle ’Permanent Ekstensiveringsordning’ fra 2024 var god og ukompliceret at søge, og kan blive rigtig god igen, hvis den får natur som formål. Lige nu er den nye 2026-ordning langt fra optimal for biodiversiteten, da den ikke har biodiversitet som sit primære mål.

Tre konkrete tiltag

Med nedenstående tre justeringer kan biodiversitetseffekten styrkes markant ved udtagning, på en let og ukompliceret måde.

• Prioritér udtagningen af landbrugsjord op til eksisterende natur, så udtagningen sker fra den ende, hvor arterne allerede lever.
• Brug naturkvalitetsindikatorerne HNV og Bioscore (eksempelvis fra niveau 5) som pejlemærker for, hvilke arealer der kan modtage støtte til udtagning.
• Bind opsplittede naturområder sammen. Kig på en økonomisk bonus, hvor opsplittede naturområder bindes sammen. Det vil styrke arternes overlevelsespotentiale og gøre naturområderne lettere at forvalte, også i forhold til dyrevelfærd, jo større og mere varierede naturområderne er. Der skal fortsat være fokus på at gøre det attraktivt og ukompliceret at have større planteædere i naturområderne, med afsæt i forskeranbefalingerne om, hvordan det gøres bedst muligt for biodiversiteten.

Skal prioriteres i regeringsforhandlingerne

På det overordnede plan bliver det også vigtigt, at der vedtages en ambitiøs biodiversitetslov med en klar målsætning om 30 procent beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være strengt beskyttet.

Debatindlægget har været bragt i Naturmonitor i næsten samme version, men direkte henvendt til vores politikere der lige nu forhandler om en kommende regering.

"Afslutningsvis skal der lyde en opfordring til, at regeringsforhandlingerne ikke kun kommer til at dreje sig om os mennesker, men også om at hjælpe de tusindvis af truede arter, der har det så svært, fordi vi mennesker fylder så meget."

Biodiversitetskrisen: Kære politikere, pluk nu de lavest hængende frugter!