Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Biomasse har en fremtid i energisystemet - men hvor meget

Fra "Energipolitik i DN"

Gå til projektet

Der er ikke tvivl om, at det nuværende forbrug af biomasse (flis, halm, biogas m.v.) ikke er bæredygtigt. Vi bruger mere, end der produceres bæredygtigt.

Træer, der kunne blive til tømmer, bliver fliset i stedet og man forgasser majs og melasse til biogas.

Men vi har en biomasse, der kan udnyttes bæredygtigt og den bør anvendes i energisystemet til at sikre effekttilstrækkelighed, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Når vores energiforbrug ellers er dækket af vind og sol, skal vi have kraftvarmeværker og gasturbiner klar til at udnytte oplagret biomasse som back-up.

Men hvor meget vi kan råde over, ved jeg ikke. Det er måske heller ikke afgørende. Det vigtige er at vi opretholder og udbygger den installerede effekt til at producere el af biomasse.

Kommentarer(12)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
@Alfred Borg bemærker, at "Vi har faktisk i senste AP pålagt HB at lave en plan for udfasning af biomasse. Derfor bør vi også kunne pege på, hvorfra vi så skal få den nødvendige energi..." Det er netop det punkt, jeg søger at adressere. For ordet 'udfase' betyder strent taget, at vi skal sikre at der ikke fremover bruges biomasse i energiforsyningen. Det bør modificeres til, at vi skal sikre at vi udnytter biomasse bæredygtigt. Vi har brug for energi til at dække et lille energibehov men et stort effektbehov i et samfund, der ellers skal drives af sol og vind. Når jeg taler om bæredygtig biomasse, mener jeg at vi ikke skal bruge vore arealer på at dyrke biomasse. Det er en ineffektiv arealanvendelse og dermed presser den naturen. Her er det ligegyldigt, om den biomasse forgasses i en bioreaktor, om den bruges direkte i termiske værker eller den forgasses via pyrolyse. Når vi ser på biomasse i energiforsyningen, har biogas fået en særlig placering. Den har en meget lukrativ støtteordning (se f.ex. https://ing.dk/artikel/danske-rigmaend-tjener-millioner-paa-skatteyder-betalt-biogas ) og politisk er der nok denne opbakning fordi det samtidig virker som en landbrugsstøtte. @Nanna ELM BILLE Adamsen skriver, at DN må være de største modstandere mod etablering af store biogasanlæg. Men jeg mener ikke vi skal have en sådan automatpilot. Aktuelt er der tæt på os planer om en biogasanlæg på Djursland og det vil jeg tro, der er brug for også selvom husdyrproduktionen reduceres.
    @Christian Halgreen Undskyld. Det var Nanna, ikke Alfred, der henviste til AP
      Profil af Alfred Borg
      Sendt af:Alfred Borg
      for 1 år siden
      Jeg er enig i at vi skal kæmpe kraftigt imod, hvis biogas bliver brugt til at forsvare det store dyrehold. Det skal vi afvise ved enhver lejlighed. Men jeg mener, at det vel stadig er afsætning af kød og produktionsvilkårene i øvrigt, der i sidste ende bestemmer, om der bliver produceret svin, da landmændene ikke tjener noget videre på gyllen til biogas. Det er bundlinjen, der tæller hos landmanden (i banken), så det er især det forhold, vi skal gå efter, så vi får mindre arealforbrug til foder og frem for alt mindre import af importeret soja mm. Og så må biogasanlæggene bygges om til at tage andre råvarer eller lukke igen.
        @Alfred Borg - de konventionelle griseproducenter taber stort i den internationale konkurrence lige nu. Derfor er det jo meget belejligt, at de kan få store summer i støtte, hvis de bygger biogasanlæg. I min optik er der en hel reel risiko for, at vi ender med et scenarie, hvor landmanden først og fremmest bliver energileverandør, og hvor kødproduktionen bliver "biproduktet". Vi har faktisk i senste AP pålagt HB at lave en plan for udfasning af biomasse. Derfor bør vi også kunne pege på, hvorfra vi så skal få den nødvendige energi...
        • 1 like
        @Alfred Borg og @Christian Halgreen - jeg er som udgangspunkt enig: Biomasse, herunder fx madaffald mv. giver god mening at omdanne til energi. Men det, der er regeringens plan, er jo i virkeligheden en anden, nemlig at landbruget skal omstilles til at være egt. energileverandører (det har landbrugsforeningerne i øvrigt også selv understreget i diverse artikler). Hvis man vil have syn for sagen, kan man læse IDAs klimasvar 2024 aka regeringens hockeystav-model. Heri fremgår det sort på hvidt, at man forventer, at der skal bruges samme mængde af gylle i 2045, som der produceres i dag. Altså har regeringen ingen målsætning om at reducere i mængden af dyrehold - tværtimod. Det går bare ikke. Vi producerer alt for mange dyr i dette land - og derfor nytter det selvfølgelig ikke, hvis ikke DN er de største modstandere imod etableringen af de store biogasanlæg, som der nu planlægges med i mange kommuner. Som chefen for Nyborgs energiforsyning sagde til mig: Har vi først investeret i de mange anlæg, er vi bundet til disse anlæg de næste 50 år. De skal jo lige tjenes hjem, inden vi kan nedlægge dem igen...
        • 1 like
        Profil af Alfred Borg
        Sendt af:Alfred Borg
        for 1 år siden
        Nu er det jo ikke sådan at de danske bønder producerer svin for at lave biogas, og så længe vi har den alt for store og aldeles ikke-bæredygtige produktion af svin, vil det være endnu værre, hvis ikke gyllen i det mindste bliver lavet til biogas. Men anlæggene kan også (med ombygninger) bruges til restprodukter fra plantebaserede fødevarer, græs og halm mm, hvilket vil gøre restproduktet bedre egnet på markerne. - I det omfang, der ikke bare kan bruges kompost på markerne. Hvis man bare nedmulder halmen uden videre, vil meget af det alligevel dampe af som metan (eller endnu værre som lattergas), mens biokullene holder længe, er gode til at holde på vandet og giver en god jordstruktur. Import af organisk materiale fra udlandet er nok problematisk, men trods alt bedre, end at det bliver brændt eller at det gasser af i det fri, uanset hvor på kloden det sker. Transport kræver ikke så meget energi, som man umiddelbart tror i forhold til energiudbyttet. Vi har set på det i forbindelse med lokale biogasanlæg, hvor råmaterialerne kommer længere væk fra. - I Danmark ganske vist, men kommer materialerne med skib er det også store mængder pr. energienhed. Så alt i alt mener jeg, at vi er nødt til at leve med biogasanlæg og bare prøve at sørge for, at de kan konverteres til ren plantemasse, at de ikke lugter til naboer, laver udslip af metan og der er ordentlige trafikale forhold. Det er det vi ser på, når vi ser på lokale sager med biogasanlæg.
          @Alfred Borg Når du taler om biokul, går jeg ud fra, du taler om pyrolyse. I dette tilfælde pyrolyse af den faste rest fra biogasproduktion, Pyrolyse kan også bruges på plantemassen uden forudgående bioforgasning.
            Profil af Steen Ussing
            Sendt af:Steen Ussing
            for 1 år siden
            Er brug af biogas bæredygtigt, når det primært baseres på en abnormt stor svineproduktion (som belaster både klima og vandmiljø), og når mange biogasanlæg importerer råstoffer (organisk affald mm.) for at kunne udnytte kapaciteten. Alt imens staten støtter udbygning af anlæg med milliarder af kroner?
            • 1 like
            @Steen Ussing Biogas er trods alt ikke kun baseret på svineproduktionen. Det lille anlæg tæt på mig stank særlig meget, når der var minkpulp i gæringstankene - og vi hører jo at den produktion er på vej op igen.
              Profil af Alfred Borg
              Sendt af:Alfred Borg
              for 1 år siden
              Joe. Biomasse har været fint til hurtigt at udfase kul og olie, men vi skal videre. Vi har altså i Favrskov taget skridtet fuldt ud og sagt til fjernvarmeværkerne, at de skal planlægge med at udfase brug af biomasse. De har jo en lang investeringshorisont. Og et af værkerne har allerede taget det med i deres strategi. Prioriter: 1) Ud med træpiller og flis fra udlandet 2) Ud med flis og træaffald fra danske skove og levende hegn. Lad det blive derude eller brug det i stedet til fx isoleringsmateriale. 3) Ud med halm og brug det i stedet til biogas og bioraffinering.. til plast og andre materialer, hvor der skal bruges organiske forbindelser, efterhånden som det bliver udviklet.. (Og støt den udvikling).. Og dog. Ja. Nu har vi anlæggene, så de kan bruges som reserve og til spidsbelastninger, men ikke i dagligdagen og næppe behov for udbygning hertil.
              • 1 like
              @Alfred Borg Det lyder som om vi grundlæggende er enige. Biomasse skal ikke 'brændes af' hvis det kan bruges til andet. Det være sig tømmer, isolering eller viskose. Jeg taler om, at biomasse skal bruges til at sikre effekttilstrækkelighed ved dunkelflaute, og det er jo meget små mængder, vi taler om er. Jeg bliver dog bekymret, når du halm hellere skal bruge til biogas end til anden energiproduktion. Det er vel mindre energieffektivt og hvis man specifikt har brug for gas, kan den skabes via pyrolyse i stedet for bioforgasning. Biogasproduktion har lykkedes med at få umanerligt høj statsstøtte, vel nok fordi det samtidig er en landbrugsstøtte.
                Profil af Alfred Borg
                Sendt af:Alfred Borg
                for 1 år siden
                @Christian Halgreen Fint med pyrolyse, men teknologien er umoden. Der skal vel bruges ret meget VE-strøm og der er også tab ved det. Ved forgasning får vi en stor andel af kulstoffet tilbage til jordoverfladen og er med til at genopbygge vore kulstoflagre, hvor der i dag sker en forarmelse af jordoverfladens kulstoflagre med mindre muldlag. Hvis vi brænder det kommer al kullen ud som CO2.
                • 1 like

                Del

                Sendt af

                Nuværende status

                foreslået

                Emner

                Energi og teknologi