Brugervenligt nyhedsbrev-modul
Fra "Indsatsområde: Medlemmer"
Gå til projektet
Vi har brug for et meget mere brugervenligt og intuitivt nyhedsbrev-modul end det, vi har i dag.
Det er ekstremt vanskeligt at bruge modulet.
Selv vores største nørd, der ellers kan klare det meste, døjer med det og må bruge timer på at lægge et nyhedsbrev på.
Når vi ved, at det er så vanskeligt at benytte modulet, kommer vi nemt til at nedprioritere udsendelse af nyhedsbreve samt anvendelse af fotos, som er vildt svære at lægge på.
På workshoppen den 24. januar var vi fra DN Svendborg langtfra de eneste, der besværede os over nyhedsbrev-modulet, og det viste sig, at flere af de andre lokalafdelinger sender deres nyhedsbrev ind til de flinke folk i sekretariatet og beder dem om at lægge det på. Men hvis vi nu havde et brugervenligt modul, kunne vi gøre det selv og i højere grad nå ud til vores medlemmer med nyhedsbrevet - og så kunne folkene i sekretariatet bruge deres tid på andre opgaver.
