De aktive DN'ere, - som er over 60 år
Fra "DN's organisering og arbejdsformer"
Gå til projektet

Jeg var deltager i går d. 24.2.2 i "Informationsmødet med samtalesaloner om DN’s strategi" hvor jeg kl. 13-14 deltog i samtalesalonen om organisation.
Mange interessante og tankevækkende temaer blev berørt, bl.a. at der er alt for få unge med til at udvikle DN. - En deltager syntes, at det mest er de gamlee over 60 år, som styrer, og at det er på for forældede præmisser.
Nu er det jo sådan, at "hver gang, at der er en på 60 år, som melder sig ind i DN, så falder gennemsnitsalderen", - hørte jeg på et Samrådsmøde for 5-6 år siden.
For 7-8 år siden var der ingen bestyrelse i afd. Vallensbæk-Ishøj. Det var vist daværende konsulent Kristine Smith, som foranledigede, at der pr. brev med frimærke blev udsendt en indkaldelse til alle 5-600 medlemmer i afdelingen. Selv tænkte jeg, at så må det virkeligt være alvorligt og mødte op, sammen med 20 andre. - Der blev grundigt orienteret om en bestyrelses arbejde, og der var 5, som stillede op til bestyrelsen + en suppleant.
Der har siden den nyopstart af afd. været to ikke-pensionister som stoppede i bestyrelsen og et par nye er kommet ind. - Vi, som er i den nuværende bestyrelse, er alle pensionister, og det som er det meget interessante og medrivende ved arbejdet som bestyrelsesmedlem er netop, at alle i Bestyrelsen tilsammen har stor tværfaglig viden og kompetancer med fra deres vidt forskellige arbejdsliv. - Det gør, at vi er i stand til sammen at udføre et kompetent arbejde, som har effekt i de to kommuner, som vi er valgt fra.
Og når vores kompetancer tilsammen ikke helt rækker, så har vi fået og får fortsat stor støtte fra de faglige medarbejdere i DN's Sekretariat.
Som vores danske samfund, struktur og arbejdsliv "for tiden" er skruet sammen, så har mange unge tilsyneladende ikke tid og overskud til at være aktive i DN. - Men så er det jo godt, at vi gamle kan og vil, - og det ikke mindst drevet af, at ville være med til at kæmpe for en natur, som vores børn og børnebørn kan frydes over, og med.
Bedste hilsener fra Johnny Petersen, - form. i afd. Vallensbæk-Ishøj
- Som er deltidsarbejdende pensionist på snart 81 år. Ingeniør og Cand.psych. - Arbejdspsykolog og Terapeut. www.psykolog.johnnyp.dk
