De aktive DN'ere, - som er over 60 år

Hej Tak for de velformulerede bidrag i denne klumme, som jeg håber jeg kan være med til at kvalificere nærmere som ung og ny i organisationen. Som jeg læser opslaget er der flere tester: a) Danmarks Naturfredsningsforenings aktive medlemmer er som regel pensionister og de er styrende for foreningens virke. b) har mange unge tilsyneladende ikke tid, ikke vil det lange seje træk og ikke har overskud til at være aktive i DN. c) At unge ikke vil kæmpe for en natur, som vores børn og børnebørn kan frydes over, og med Det vil jeg gerne kommentere på. A) Ja, ud fra min korte tid i Danmarks Naturfredsningsforening, er foreningen domineret af ældre og det er der intet galt i. Det som der kan arbejdes på er mængden af gatekeeping, når man kommer ind i organisationen. Fra sekretariatet modtager man tre mails med introduktion til organisationen, som har en høj fastholdelsesprocent. Det kunne jeg forstå ud af samtalesallonerne den 24.2. Til gengæld er der meget lidt kontakt fra de lokale afdelinger som nyt medlem. Jeg har meldt mig ind under corona-krisen og har derfor valgt ikke at møde op til fysiske arrangementer og har derfor ikke kunne være fysisk proaktiv. Til gengæld har jeg kontaktet min afdelign og har intet hørt i 14 dage. Det er demotiverende som nyt medlem som gerne vil bidrage. Der er behov for at lokalafdelingerne bliver mere aktive i forbindelse med medlemsplejen og en stor del af dette er at føle sig velkommen, at få/kunne bidrage med opgaveløsning eller planlægning på et niveau, som man magter. b) unge under 60 er en stor kategori, så jeg deler den op i tre, teenagere, voksne uden børn og voksne med børn. Teenagerne har et kæmpe potentiale, vi kan være med til at skabe og støtte op omkring. Deres gå på mod, visioner og at der er ikke en væg som kan stoppe dem, giver muligheder for at vi kan få vores budskaber langt omkring. Og en stor drivkraft for dem er i øjeblikket naturen og klimaet. Det bør vi kunne tappe ind i. Voksne uden børn har en fritid, der ikke er sat til i lektier, men er et spørgsmål om prioriteter. Vi kunne se ved sidste valg, at klima fylder mere og mere, der er flere og flere butikker, som slår sig op på bæredygtighed. Det ville de ikke gøre, hvis man ikke gik op i det. Så vi skal have fat i dem. Voksne med børn er en sværere gruppe, men de har også aktier i sagen. Johnny skriver at ældre går op i naturen, så der er noget at efterlade til de yngre generationer. Det er ikke en unik motivation, men tid er en knap ressource især for voksne med små børn. Så hvis de skal motiveres og skal bidrage må det være på deres præmisser. Alle grupperne vil det lange seje træk. Det foregår som klimastrejker, det foregår i bevægelserne mod zero waste og bæredygtighed og det foregår i mange foreninger. c) Unge har overskud og magter at deltage i foreninger. Tag andre foreninger på det grønne område, som fx. Tænketanken Frej som er stiftet af unge og hvis medlemmer er unge. Vi vil gerne, vi er aktive i mange miljøer og der er et utappet potentiale både hos teenager,som klimastrejker, de uden børn, som går op i mærkesager og de med børn, som kan bidrage med deres perspektiver til hvordan naturen kan komme i højsædet, hvis vi formår at bruge deres kompetencer og lyst korrekt. Og det kan vi. For at opsummere: Unge under 60 er også interesseret i naturen og vil også gerne deltage. Så hvordan kan vi komme til det? Her har jeg også tre forslag: Nedsætte gatekeeping i lokalafdelingerne, åbne en større forståelse af frivillighed og hvilke opgaver, der ligger under dette og skabe en større synergi mellem sekretatiat, netværk og lokalforafdelinger. Dem vil jeg gerne gennemgå kort: Nedsætte gatekeeping. Sekretariatet har fat i den lange ende. Det gør en stor forskel i motivationen, at blive kontaktet tre gange med mails om muligheder og introduktion til hjemmestiden, når man melder sig ind. Der er dog plads til forbedring. Hjemmesiden er forvirrende. Hvad er medlem, hvad er aktiv, hvad er forskellen og så var der også et intranet. Medlemsbladet er godt og aktivitetsoversigten er ligeledes god. Kontakten til lokalforeningen bærer præg af aktivitetsniveauet i den enkelte afdeling og her er der behov for løbende at følge op på de medlemmer, som melder sig ind. Det er ikke tydeligt hvilken lokalforening man hører til. Jeg har haft svært ved, at finde ud af hvilken lokalafdeling jeg hører til, og det gør det noget sværere at være aktiv. Så kunne man skrive til sekretariatet. Ja, men så har man sat den første forhindring op. Så er der endnu en handling i vejen for at kunne udføre det frivillige arbejde man gerne vil. Bureaukratiet bliver forhalende. Coronasituationen forsvinder ikke med det samme og derfor er det vigtigt, at vi ikke taber nye og unge medlemmer ved ikke at blive mere digitale. Samtalesalonnerne gjorde en forskel for mit medlemsskab. Det og evt. oplæg over zoom vil gøre en forskel. på den måde kan vi introduceres og være med sikkert i disse tider. Forståelsen af frivillighed Frivillighed er præget af tordensskjolds soldater og hvor meget de giver energi og plads til andre medlemmer. Mange medlemmer har mulighed for at give meget, især når det bliver påskønnet. Et tak, et godt gået, et hvor var du til sidste møde, jeg havde glædet mig til at se dig, gør underværker for motivation. Men det kræver også at der er plads til nye frivillige. Frivillige kan møde op med en mission og så er det om at slå til, Men frivillige kan også møde op med en motivation til at bidrage til sagen, men med en ydmyg tilgang til hvad de kan, hvor de kan bidrage og har måske behovet for at se gruppen/organisation/opgavemængden/forventningerne an før de går igang. En forventningsafstemning er vigtig. Det er vigtigt at huske, at for mange under 60 er frivillighed en hobby, en fritidsaktivitet og noget de brænder for, men der er også et job på 37-40 timer, børn, indkøb og familie der skal passes. Derfor er det vigtigt at der også er korte overskuelige opgaver man kan bidrage til, at der er mulighed for at man kan deltage i at arrangere et arrangement, i at skrive læserbreve, i at dele foldere ud, at være med på en naturtur (hvor der ikke står man har praktiske sko på, det har man vel, når man er med her), deltage i et oplæg om biodiversitet i egen have/egen altan eller noget andet. Bestyrelsesarbejde er vigtigt, men det er ikke her man starter. Og den viden som man har, når man er med, når man deltager i et arrangement og fortæller om det på sin arbejdsplads, er også en vigtig del af frivillighed. Det er her vi præger for alvor. Det er i snakken med kollegaer, klassekammerater, venner og fjender at vi kan fortælle om bier, planter, naturområder og hvorfor det er vigtigt at vi gør lige præcis "sådan". Synergi Noget der også var tydeligt på samtalesallonen var, at der er en manglende synergi mellem afdelinger, netværk og sekretariat. Der mangler en fælles erfaringsbase, udveksling og mulighed for at hnete gode ideer. Vores DN er et godt sted at starte. Det er godt at kunne have et sted at hente inspiration til nyhedsbreve, intromails til nye frivillige, skabeloner til arrangementer, viden om digitale platforme. Så jeg har en stærk tro på, at det nok skal blive godt. Jeg tror på, at vi unge kan få lov til at være med, at vi kan og vil bidrage. Men når vi melder os ind, så vil vi også være med, så inkluder os. Vi vil gerne. Jeg håber dette indlæg bliver læst positivt, at det kan bidrage til debatten og kan bidrage med et ungt perspektiv på frivillighed i Danmarks Naturfredsningsforening. Jeg uddyber gerne og vil gerne være aktiv, så brug endelig mine kompetencer. mvh Thea