Demokrati i DN - er DN medlemmernes forening?
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet
Jeg hører fra organisationsudvalg, at man vil søge at fremme frivillige som et centralt element i DN. Det udtrykkes i relation til overvejelser om manglende involvering af yngre i bestyrelsesarbejde og måske problemer med at få folk til at deltage i lokalbestyrelser. Jeg ser ikke frivillige som alternativ til lokalbestyrelser. Der er brug for en plan for, hvordan DN sikrer, at DN faktiske arbejder for de mål, medlemmerne tror/ønsker. Måske skal lokalbestyrelser have mere indflydelse for at gøre det mere interessant at deltage i det arbejde?
For mig virker det næsten som om lokalafdelingernes bestyrelser opfattes som nødvendige onder (bortset fra det praktiske i, at de tager sig af en masse administrative lokal sager).
For mit vedkommende er DN i de senere år gradvist kommet til at stå for noget, jeg ikke kan bakke op. (flere NNP'er før vi har dokumentation af effekten, tilplastring af åbent land med solceller og vindmøller mm.)
Min oplevelse er, at præsident, hovedbestyrelse?, formandsskaber, direktion og sekretariat eller forskellige ad hoc smågrupper træffer beslutninger/formulerer holdninger, som de tror, DN står for.
Jeg synes, der er brug for grundige, involverende overvejelser om, hvordan vi sikrer demokrati/indflydelse for medlemmer med meninger.
Kommentarer(11)
for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Knud Erik Hansen
Sendt af:Knud Erik Hansen
for 8 måneder siden
Jeg kan langt hen af vejen følge dig. Der er masser af ord fra toppen om hvor vigtige afdelingerne er, men det er mest ord. Der er flere tegn på det. Når det f.eks. kommer til ressourcer så koncentreres de til det centrale niveau og tiden til dialog på repmøderne har de senest år været yderst sparsom, som det var tilfældet her sidst med debatten om logoet.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 9 måneder siden
Nu er afdelingsbestyrelserne jo også frivillige. I Albertslund har vi da haft nogen glæde af konceptet "frivillige aktive", og dem kan vi fint bruge nogle flere af. Hos os deltager de frivilligt aktive i bestyrelsesmøderne efter ønske. Vi har meget få situationer, hvor det er nødvendigt at stemme om noget, herunder sager, der af naturlige grunde vil være omfattet af tavshedspligt. Jeg er varm tilhænger af, at afdelingsbestyrelserne får større magt og indflydelse i DNs strukturer. Kunne vi få nogle konkrete bud på hvad og hvordan? - Jeg tænker på, at selv om (næsten) alle priser lokalafdelingerne som en grundpille i DNs struktur, så går som jeg har forstået kun 2 pct. af DNs økonomi gennem afdelingerne. Bare 4 pct. ville ændre en del på flere ting. - Andre bud?
Profil af Bjørn Petersen
Sendt af:Bjørn Petersen
for 10 måneder siden
God analyse, Leif.
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 10 måneder siden
Det er en vigtig problemstilling du rejser.
I mine øjne er det vigtigt at foreningen har høj sammenhængskraft. Den peger begge veje. “Toppen” skal/bør altid være inddragende, ikke lukke sig om sig selv og altid arbejde indenfor repræsentantskabets beslutninger. Afdelingerne har også et ansvar for at deltage aktivt i demokratiet - primært i høringer og på repræsentantskabsmøder.
Repræsentantskabet har for nylig godkendt energipolitik, vindmøllepolitik og naturpolitik. Vi kan jo godt overveje om processerne har været gode nok i forhold til inddragelse. Nu skal vi snart i gang med landbrugspolitikken. Processen bliver jo reelt en noget forsinket forankring af Trepartsaftalen. Det bliver godt for organisationen.
I en demokratisk proces er det kun naturligt at alle ikke er enige om alt. Det vigtige er at alle (rep-deltagere) føler sig reelt inddraget.
Lise Norre, DN Vesthimmerland
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 10 måneder siden
@Lise Norre Jeg er nok ikke sikker på at repræsentantskabet er god nok sikring mod manipulation og sikring af at medlemmernes synspunkter reelt repræsenteres. Jeg kan godt se, at andre modeller vil være vanskelige, men jeg tror fx ikke på, at min formand (som har fastholdt sin plads til repræsentantskabet) har respekteret mit (bestyrelsens?) synspunkter.
Profil af Lise Norre
Sendt af:Lise Norre
for 10 måneder siden
@Leif Andersen Alle afdelinger har to pladser i repræsentantskabet. De store lidt flere. Jeg synes at din afdeling skal vælge to bestyrelsesmedlemmer, der skal af sted til november.
Min tidligere formand Svend havde et godt princip som havde fokus på afdelingens sammenhold og motivation. Hvis bestyrelsesmedlemmerne var meget uenige i en høring eller klagesag, så mente vi ikke noget. Vi mente f.eks. Ikke noget om offentlig adgang til natur, fordi vi var langt fra hinanden.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
Jo vist! Men en ting er formelt fungerende og en anden reelt fungerende demokrati. Jeg er enig i, at det kan være klogt ikke at mene noget officielt, hvis der er stor intern uenighed. Men det kommer an på det helt konkrete. Vi skal jo også følge DNs formelt vedtagne fælles politikker omkring fx adgang til naturen. I en lokal sag valgte vi i Albertslund ikke at mene noget omkring et biotopia-projekt, der ville have lov til at opsætte et redskabsskur i deres projektområde. Vi har også valgt at mene noget i en rewildingsagtig problemstilling, hvor det var påtrængende, hvad DN stod for, og hvor vi ikke var helt enige.
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 10 måneder siden
@Lise Norre Jeg forstår godt, at det er op til bestyrelsen og ikke mindst formanden - og at det kan fungere nogle steder. Jeg er bare blevet skuffet og ser en betydelig risiko for at forbindelsen fra medlemmernes holdning(er) til DN toppens kan svigte. Jeg tror fx at der er udfordringer fsv angår hegnede NNP'er, VVE versus landskab, måske endog grøn trepart.
Min mening er, at det er risikabelt i fht medlemsfastholdelse og aktive's engagement.
Jeg har ikke svaret - men synes der er et område, som trænger til fokus
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
Det er da nogle ting, der er værd at diskutere. Rewildingsstrategien, som nok er hovedelementet i kritikken af NNPere, har fået faglig kritik og bør genovervejes i DN. Men det er fint, at store områder udtages til, at naturen har førsteprioritet. De vigtigste enkeltfaktorer for naturen er plads, nedbringelse af næringsforureningen fra især landbruget - og hydrologi, dvs. mere vand i landskabet. Og så skal vi have en værktøjskassestrategi, hvor græsning indgår, men ikke som et af de 3 vigtigste værktøjer. Det er ikke nødvendigt med detaljeret dokumentation for al ting. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle arealreservationer og så komme i gang, og gerne også lærer af fejl, vi kommer til at begå hen ad vejen. Mht. solceller og vindmøller, så bør det gribes mere konstruktivt an. Man kunne koncentrere dem, hvor der ikke er de store naturinteresser i forvejen, fx langs motorveje, i industrikvarterer og på de ensformigt dyrkede midtjyske kornmarker på bakkeøerne, hvor der ikke er så meget andet natur. Man kunne også arbejde med æstetikken, så de blev til at holde ud at se på. Vi er nødt til også at sætte dem steder, hvor vi egentlig helst var fri, men bør naturligvis prioritere, så det ikke bliver, hvor der er mest natur, og hvor de genererer beboelser mest
Naturligvis skal vores ledelse og sekretariatet kunne tage beslutninger ud fra de fælles vedtagelser.. Men som sagt synes jeg vil skal tage rewildingsstrategien op til fornyet overvejelse.
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 10 måneder siden
@Poul Evald Hansen Jeg tror vi er enige om, at (bl.a.) rewilding strategien bør genovervejes, men jeg forstår ikke, at du tilsyneladende afviser mit synspunkt om at der er tale om et eksperiment, som ikke bør udbredes, før vi kender effekten (og det kræver analyse og tid)
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 10 måneder siden
@Leif Andersen Selv om det er et eksperiment (og det kan være godt med fagligt og politisk solide eksperimenter), så skal vi ikke lukke øjnene for den faglige kritik af rw, der der fremkommet fra Danmarks førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbek og også Odgaard og her sidst Willerslev, hvor et af elementer er, at der aldrig har været så store tætheder af græssere i naturen, som man opererer med i rw. Willerslev betvivler, at mennesket var hovedårsagen til de store græsseres tilbagegang efter istiderne; hovedårsagen var efter alt at dømme ændringer i det naturlige fødegrundlag. - Jeg tør godt sammenfatte pointen til, at det meste af den biodiversitet, vi efterspørger, er kulturbestemt, idet det var landbrugets udpining af jorden fra bondestenalderen og frem til udskiftningen, der skabte forhold, der kunne minde om steppe og skovsteppe. - Og så er "rewilding" jo et underligt selvmodsigende begreb. Jeg synes også, vi skal være meget bedre til at indgå i dialog med den folkelige kritik af rw. (helårsgræsning uden tilskudsfodring osv.) og ikke bare afvise den som reaktionær og destruktiv. Vores perspektiv bør ikke være konstruerede paradisiske tilstand fra før mennesket kom på banen for alvor, men et biodiverst kulturlandskab.
Antal likes i alt: 2, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.. Log ind for at stemme.
Del
Sendt af
Profil af Leif AndersenAf Leif Andersen den 17. september 2025
Nuværende status
foreslået
Emner
Andet