Demokrati og arbejdsfred

@Martin Vestergaard Tak for et godt indspil til vores demokrati diskussion. Jeg går ind for at undersøge mulighederne for en eksklusionsparagraf efter gennem årene at have set enkelte meget uheldige sager, som har skadet DNs anseelse. Der skal være meget tungtvejende grunde til at ekskludere et medlem og kun Hovedbestyrelsen bør have mulighed for at skride til en så alvorlig sanktion. Eksempler på grund til eksklusion kunne være at gå i pressen og klart modarbejde DNs interesser. Eller genere borgere med en påtaget myndighed som DN ikke besidder. Begge eksempler kan i grelle tilfælde være meget mere ødelæggende end en eksklusionssag

Jeg opfatter forslaget som et symptom på lokalbestyrelsers problemer med at rumme forskelligheder. Hvis der indføres eksklusion og lignende er det for mig ret sikkert, at DN størkner. Jeg tænker at kompetent rådgivning vedr samarbejde fra Sekretariatet kunne være en vej at gå.

Hej Martin, Jeg ved godt, at et medlem kan gøre livet meget surt for en afdeling, men en mulighed for at ekskludere medlemmet skader mere end det gavner. For det første vil bare det at nogen i bestyrelsen nævner, at medlemmet kan risikere en eksklusion gøre det endnu sværere at samarbejde, og for det andet vil det ligefrem kunne motivere medlemmet til at fortsætte med at gøre livet surt for afdelingen og i værste fald gøre sig til martyr ved at fremtvinge en eksklusionssag for på den måde at skade DN mest muligt. Det får medlemmet nemlig mulighed for, når Hovedbestyrelsen skal behandle eksklusionen, for så er det pludselig en sag for landspressen og som vedrører hele DN. Forestil dig et bestyrelsesmedlem af Inger Støjberg-typen, der bruger eksklusionssagen til både at promovere sig selv og til at blive martyr i en sag, der deler den danske befolkning f.eks. holdningen til ulve, og som giver DN samme behandling, som Inger Støjberg har givet Venstre ved systematisk at bruge pressen og de sociale medier i sin kamp mod DN. Så vil DN miste medlemmer og opbakning i befolkningen i stort tal ligesom Venstre har gjort. Nej, det problem, som du nævner skal løses lokalt, så det aldrig kan blive et landsdækkende problem, og det kan gøres ved, at resten af bestyrelsen trækker sig. Så vil Hovedbestyrelsen ifølge vedtægterne arrangere nyvalg, hvor medlemmet, der ønskes ekskluderet, ikke vil blive genvalgt, og så er problemet løst uden at blive landsdækkende og uden at skade hele DN.

Hvor jeg dog er enig med Martin Vestergaard langt hen ad vejen. Hans forslag til eksklusion lyder godt, men jeg er ikke helt enig i formuleringen: " Kun i de særlige tilfælde hvor et medlem forgifter arbejdsmiljøet i en bestyrelse OG samtidg enten arbejder i mod DNs politiker eller hænger foreningen ud i medierne, kan et flertal i lokalbestyrelse beslutte at indstille pågældende til ekslusion." Jeg mener, at det må være nok, at et enkelt medlem forpester arbejdsmiljøet i bestyrelsen. Der bliver fra Niels Hermansens side argumenteret at, "Det har aldrig været et stort problem" og "Der er andre måder at håndtere problemet." Kære Niels H. - Du har vist aldrig siddet i en bestyrelse, hvor et enkelt medlem chikanerede alle de andre groft, og gjorde det umuligt for bestyrelsen at udføre det arbejde, de gerne ville, og som de var valgt til. Vi har kæmpet for at finde en løsning, men må konstatere, at det bare ikke er muligt. Og ja, problemet løser sig efter tre år, hvis man kan samle så mange medlemmer til årsmødet, der ikke stemmer på vedkommende, og vedkommende derfor ryger ud af bestyrelsen. Prøv at forestille dig tre år, hvor en sådan person mere eller mindre fylder din bevidsthed døgnet rundt og ind imellem gør dit liv til et mareridt. Jeg har ikke tal på de gange, hvor jeg har været meget tæt på at melde mig helt ud af DN (ikke bare bestyrelen), fordi vi ikke kunne få hjælp til at løse problemet. Synes du det er rimeligt? Jeg er vel at mærke ikke den eneste i vores bestyrelse, der består af otte medlemmer, heraf to suppleanter. Vi er syv bestyrelsesmedlemmer, der er rørende enige om, at det ottende medlem forpester vores liv, og forhindrer ethvert fornuftigt initiativ. Vi har for længst sendt en klage over vedkommende til sekretariatet. De har også forsøgt at mægle m.m. men intet har hjulpet. Godt hjulpet af Coronaen har vi stort set ligget brak det sidste års tid, for der er ingen at os syv, der orker mere. Vi kan først se frem til at slippe af med vedkommende til oktober, hvis der ikke bliver indført en eksklusionsparagraf før den tid. Tre år er faktisk rigtig lang tid, når man konstant har en mørk sky hængende over hovedet. Jeg ønsker ikke, at andre bestyrelser kommer ud for det samme som vores, men jeg nægter at tro på, at "det aldrig har været et stort problem". Hvorfra ved du det? Jeg føler mig faktisk rent til grin, når jeg læser dit udsagn! Jeg kan jo så også forstå på Martin Vestergaard, at de har været ude for noget lignende, og de (og os) er garanteret ikke de eneste! Det kan ikke passe, at man ikke kan få hjælp i en sådan situation, når man så mindeligt beder om det... Det må da være i alles interesse, at de lokale bestyrelser fungerer. At være demokratisk valgt er også at en bestyrelse skal have et nyt medlem, og kun en person melder sig. Et enkelt medlem stemmer på vedkommende, og da der ikke er modkandidater, bliver vedkommende valgt. Demokrati? Tjoeh, det er det selvfølgelig.... Med eftertænksom hilsen Ulla Friborg

Jeg forstår ikke den del, hvor der står; De mente at, da de var valgt på et årsmøde, stod de over os andre og skulle bestemme, - Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i en demokratisk forening er vel valgte på et årsmøde? Jeg ved godt, vi kan inddrage Ad Hoc'er, men de kan vel ikke være med i afstemninger. I vores afdeling foretrækker vi at arbejde med konsensus. Endelig - Der skal være tungtvejende grunde til en eksklusion? Vedkommende skal vel have have brudt vedtægterne eller forretningsorden eller arbejdet mod foreningens interesse - og en esklursion skal kunne efterprøves i en kompetent forsamling. - Det er jo ikke nok, at vedkommende ikke er enige med "resten"

Hej Martin Forslaget om en eksklusionsparagraf har været drøftet mange gange, men er droppet hver gang. Det er der 3 gode grunde til: *Det har aldrig været et stort problem *Ulemperne kunne nemt blive større end fordelene *Der er andre måder at håndtere problemet *Dine eksempler illustrerer jo glimrende at problemerne er blevet løst på anden vis. Det er ganske vist nemt at komme ind i en bestyrelse, men det kræver 2 årsmøder at få et flertal. Og et "kup" et år er en glimrende anledning til at få aktiveret alle gode kræfter det andet år. *Det er aldrig sjov når et bestyrelsesmedlem udtaler sig offentligt mod det er er DN´s linje, men det er heller ikke sjov, hvis vedkomne kan stå frem som en forfulgt uskyldighed, der kan påberåbe sig, at selv om han er demokratisk valgt, er han smidt ud af foreningen, fordi han har en anden opfattelse end XX. "DN er åbenbart en forening af rettroende, hvor der ikke er plads til forskellige holdninger" osv. Det kunne nemt blive til et mediecirkus, som gør mere skade end gavn. *Det vigtigste middel til at sikre en afdeling mod at blive kuppet er selvfølgelig den 3-årige cyklus for valg af bestyrelsesmedlemmer. Det forhindrer ikke uheldige elementer i at blive valgt, men kan, som du selv beskriver det, sikre at de ikke pludselig får flertal, fordi bestyrelsen var uforberedt.. Hvis de alligevel skulle få flertal, er der en sikring i vedtægterne § 5 stk. 8 Stk. "Hvis en bestyrelse efter hovedbestyrelsens skøn er ophørt med at fungere eller modarbejder DN’s formål, kan hovedbestyrelsen foranledige medlemmerne inden for afdelingens område indkaldt til møde med henblik på valg af ny bestyrelse." Selv om det kunne være fristende med en eksklusionsparagraf, tror jeg, at signalet om, at DN er en bred og mangfoldig forening, er vigtigere end at kommunikationen altid er strømlinet. Niels Hav Hermansen Pers. valgt medlem af Repræsentantskabet