Det åbne land er værdifuldt

Vi har på land nu i årtier opdelt Danmark i byzone og landzone (det åbne land). Med denne opdeling har vi koncentreret bygninger og andre anlæg i byzone. Vi har i videst mulig udtrækning friholdt landzoner for bygninger udover dem der er knyttet til landbruget. Det er en kvalitet, at vi har et åbent land, som ikke er vildt bebygget.

Det er nu nødvendigt med mange flere vindmøller i det åbne land (landzonen). Det kan ændre det åbne land, så vi ikke kan kende det igen.

De nødvendige vindmøller vil med deres fodaftryk kun fylde 1,2 pct af landbrugsjorden ifølge klimaministeriet. De vil imidlertid kunne ses i et markant større område i det åbne land – og passer vi ikke på - risikerer vi at der er vindmøller at se alle steder.

Derfor er det væsentligt, at stat og kommune aktivt planlægger, hvor vi bedst kan placere vindmøllerne. Og dermed nok sådan, at vi samler mange møller. I den planlægning skal der selvfølgelig indgå hensyn til natur og miljø og værdifulde landskaber – men ikke alene det.

Vi skal også inddrage, at det også har værdi, at store dele af vores åbne land er uden vindmøller, selvom en stor del af det åbne land i dag er det triste kulturlandskab, som landbruget de sidste årtier har skabt. Det har værdi, at vi ikke ser bygningselementer – som vindmøller - alle steder.

Vi har også brug for, at en stor del af de 30 pct. beskyttet natur, vi vil have kan blive sammenhængende natur uden, at de er præget af vindmøller. Det kan blive svært, hvis vi ikke laver en ordentlig planlægning for placeringen af vindmøller nu.

Så derfor er det vigtigt, at DN står for en god planlægning af vindmøller, så vi både kan få vindmøllerne og får dem steder, hvor de mindst muligt skader andre kvaliteter.