Uploaded på vegne af Maria Reumert Gjerding
Kære Jens
Mange tak for dit gode indlæg!
Fredning er et vigtigt værktøj i DN’s kamp for naturen. Derfor er det også meget positivt, at flere afdelinger foreslår øget indsats på fredningsområdet til HB.
Der gives i indlægget udtryk for en undren over dels, at nye sager kun besluttes en gang om året, og dels, at tilbagemeldingen fra Fredningsteamet om HB-beslutningen er mangelfuld.
Til det første kan jeg oplyse, at DNs fredningssager prioriteres på et samlet gennemarbejdet grundlag, så alle de sager, som DN foreslår overfor fredningsnævnene, er gode og oplagte fredningssager, der gør en vigtig forskel for naturen.
I HB har vi truffet en beslutning om, at der skal være en årlig behandling af kommende fredningssager, så prioriteringen af, hvilke sager der skal rejses det kommende år, sker ud fra et samlet overblik og ikke løbende hen over året efterhånden som ønsker til nye sager opstår. Eneste undtagelse er egentlige ambulancesager, hvor en akut handling er nødvendig for at afværge en uanvendelig skade. I de sager kan HB beslutte, at der skal rejses en fredningssag hurtigst muligt – med de eventuelle konsekvenser, det kan få for den øvrige portefølje af sager.
Hvis HB skal behandle fredningsønsker oftere hen over året, vil det betyde større bureaukrati med at forberede drøftelserne, hvilket i sidste ende kan gå ud over antallet af nye fredningssager, som DN rejser. Men endnu vigtigere er det, at Hovedbestyrelsen mister det overblik over de samlede fredningsønsker, som i sidste ende sikrer, at det er de rigtige fredningssager, DN rejser.
Prioriteringen af fredningssager foregår i dag således:
Der er ressourcer afsat til 4-6 nye fredningssager om året. Det betyder, at det kun er en begrænset del af de indkomne ønsker, der ender som fredningsforslag. Prioriteringen mellem mange gode ønsker sker på baggrund af DNs fredningsstrategi 2017-22 og Handlingsplan for fredning 2013. Herudover har HB en beslutning om, at biodiversitetsfredninger, dvs. områder med høj bioscore, hvor der er potentielle eller konkrete trusler imod værdierne, skal fremmes. På baggrund af disse retningslinjer får HB både de samlede ønsker og ideer til nye fredninger fra bl.a. afdelingerne samt en indstilling fra Sekretariatet til, hvad der bør arbejdes videre med.
Jeg går ud fra, at de sager, som du hentyder til, er Klostermarken og Mønsted Kalkgruber. Begge områder blev besigtiget af Fredningsteamet for nogle år siden og forelagt HB, som dengang ikke ønskede, at DN skulle gå videre med fredning. HB fik på baggrund af det grundige forarbejde, som afdelingen har lavet, atter sagerne præsenteret medio december 2020 på det HB-møde, hvor alle fredningssager af ikke-hastende karakter, behandles og prioriteres.
Fredningsteamets indstilling blev angivet som sager der foreslås under observation med henblik på senere vurdering under givne betingelser. Det er altså ikke en klar afvisning af sagerne, men heller ikke en beslutning om, at de skal rejses nu. Det har Fredningsteamet angiveligt ikke formidlet godt nok, og det tages til efterretning, at teamet fremadrettet bestræber sig på at give mere udførlige tilbagemeldinger til de afdelinger, som har lagt et stort arbejde i at beskrive områder.
Til dit andet anliggende, nemlig at det var en mangelfuld tilbagemelding fra Fredningsteamet på jeres forslag, vil jeg godt slå fast, at dialogen omkring kommende fredninger Sekretariatet og afdelingerne imellem naturligvis skal foregå så ordentligt som muligt. Jeg har drøftet det med Fredningsteamet, som fremadrettet vil være ekstra opmærksomme på tilbagemeldinger på baggrund af dette forslag.
Endelig kan jeg løfte sløret for, at fredningsarbejdet i DN bliver styrket i den kommende tid, da en deltidsansat afløses af en fuldtidsansat i forbindelse med en fratrædelse. Samtidig overgår den deltidsansatte til en konsulentrolle og færdiggør sine verserende fredningssager. Det er en tiltrængt styrkelse, som blandt andet skal ses i det store behov for at bruge fredningsredskabet mere offensivt.
Jeg vil gerne slutte af med, at vi i HB bl.a. på baggrund af dit indlæg, har besluttet at sætte DNs tilgang til fredningsarbejdet på et kommende HB-møde for at vurdere, om der er behov for en anden tilgang.
Med venlig hilsen
Maria Reumert Gjerding, Præsident - På vegne af Hovedbestyrelsen
DN bør skabe en mere dynamisk arbejdsrutine omkring fredningssager.
Fra "Aktivitetsplan 2022-23 (AP)"
Gå til projektet
I de seneste år har DN Viborg drøftet og gennemarbejdet oplæg til fredning af to områder i Viborg Kommune, som vi begge finder vigtige at rejse fredningssag på. Den ene mere presserende end den anden. Vi var lidt forundrede, da det op for os at hovedbestyrelsen kun behandlede en så vigtig ting som fredningssager en gang om året nemlig i december. Det indrettede vi os imidlertid efter og fremsendte i god tid forud for hovedbestyrelsesmødet i december 2020 de to i vores øjne velgennemarbejdede og velargumenterede forslag. Herefter hørte vi ikke noget, før vi hen i december kontaktede sekretariatet og spurgte, om vores forslag var blevet bakket op.
”Desværre nej,” lød svaret ”HB besluttede kun 3 nye fredningssager, fordi vi har masser under forberedelse for tiden.”
Altså ser det ud som om der er stor interesse for at rejes fredningssager fra afdelingerne, men ikke kapacitet i sekretariatet til at efterkomme behovet. Hvis det er tilfældet opfordrer vi til at hovedbestyrelsen sætter flere ressourcer ind på området.
Yderligere forekommer det ikke tilfredsstillende for os som lokal DN afdeling blot at få besked på, at vores ret omfattende forarbejde ikke bliver bakket op uden nogen forklaring på, hvad vi så stiller op. Det kan jo være, at vores forslag er direkte tåbelige og derfor ikke værd at arbejde videre med. I så fald bør vi have klar besked om det. Det kan også være, vi har grebet sagen forkert an og mangler vigtige oplysninger for at kunne komme videre. Også det bør vi have en tilbagemelding om.
Hvis et af vores lokale medlemmer kontakter os om en sag, bestræber vi os på, at give vedkommende en ordentlig tilbagemelding. Det kan sagtens være en sag, som ikke hører hjemme i vores system, men i så fald fortæller vi det, og kan vi samtidig give et godt råd om, hvor vedkommende så kan henvende sig, får vi normalt et pænt tak for hjælpen. Vi lader ikke blot sagen ligge uden et ordentligt svar. Det bør DN's hovedbestyrelse heller ikke gøre.
Fredning er et effektivt redskab i DN's værktøjskasse og den direkte anledning til at foreningen i sin tid blev stiftet.
Officielle opdateringer
Sidste opdatering: 8. oktober 2021
Slået op den 8. oktober 2021
Kommentarer(2)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Bjørn Petersen
Sendt af:Bjørn Petersen
for 5 år siden
HB og fredningsafdelingen skal i MEGET HØJERE GRAD samarbejde med afdelingerne allerede i planlægningsfaserne. I Roskilde har vi en meget kedelig sag pga egenrådighed i fredningsafdelingen og mangel på relevant kontakt mellem initiativtager + opdragsgiver (=HB) + fredningsafdeling på den ene side og så på den anden side afdelingen som forgæves prøver at varetage vores eget landskab, biodiversitet m fl naturaspekter, men bliver løbet over ende og ikke får mulighed for en "uvildig" vurdering.
Profil af Marianne Engberg
Sendt af:Marianne Engberg
for 5 år siden
Det er et godt og meget relevant emne. Sekretariatet må opprioritere indsatsen i fredningsarbejdet. Den nuværende praksis hvor HB kun behandler fredningsforslag en gang om året i december er stærkt kritisabel. Der bør være et møde om foreslåede fredninger 1 gang i kvartalet. Det er i høj grad DN´s adelsmærke at få gennemført fredninger i det omfang det overhovedet er muligt.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået