DN's strategi set i lyset af regeringens grønne politikområder kalder på organisatorisk nytænkning.
Fra "Andre idéer og perspektiver"
Gå til projektet

Den nye sammensætning af Folketinget kalder på hurtige initiativer i hele DN til at få nye tanker og handlinger om, hvordan DN som organisation kan bidrage til at implementere regeringens grønne politikområder.
DN's nye strategi blev introduceret på det grønne landsmøde i april 2026, hvor der blev snakket meget om, hvad den nye strategi skal bygges på. Resultatet af drøftelserne fremgår af oplægget til Strategi ( https://vores.dn.dk/da-DK/folders/strategi-2027-2032 )2027-32.
På det tidspunkt i april kunne selv de mest grønne optimister ikke havde forstillet sig, at der ville ligge et ambitiøst politiske grundlag for firkløverregeringen i juni 2026.
Når man nærlæser regeringsgrundlagets afsnit ”Et bæredygtigt Danmark” er det svært at se forskellen på regeringens politik og DN’s politikker på helt afgørende områder. Fx; ”Det er regeringens vision, at vi overleverer et land til de kommende generationer, der er præget af meget mere skov, natur og biodiversitet, en stærk og bæredygtig fødevareproduktion af høj kvalitet, og hvor drikkevandet er rent, og velfærden i grisestaldene er kraftigt forbedret.” Læs selv rækken af grønne initiativer, som regeringen skal gennemføre de næste fire år her ( https://stm.dk/statsministeriet/publikationer/det-politiske-grundlag-for-firkloeverregeringen/ )
En helt afgørende opgave for DN bliver at holde Folketinget fast på regeringsoplægget. Det kan ske gennem DN’s faglige og saglige lobbyisme nationalt, regionalt og lokalt. Men lobbyarbejdets politiske effekt er som bekendt i sidste ende afhængig af den brede folkelige opbakning.
Det vil derfor være en vigtig opgave for DN i den nuværende regeringsperiode at skabe bred folkelig forståelse for de grønne elementer i regeringsgrundlaget, der hvor de er sammenfaldende med DN’s politikområder.
Med den ændrede politiske konstellation i Folketinget og det foreliggende regeringsgrundlag bør DN’s strategi 2027 – 2032 indeholde en mere progressiv organisatorisk strategi, der også rækker ud over DN’s organisation.
DN's strategi bør i højere grad tage højde for, at natur, miljø og klima er indbyrdes forbundne. Det kan bl.a. styrkes i samarbejde med andre organisationer (nationalt, regionalt og lokalt).
I regeringsgrundlaget er der også et afsnit om ”Et deltagende og demokratisk Danmark”. Her bør DN kunne bidrage med initiativer til afklaring af, hvordan vi får skabt en mere levende organisation med fællesskaber, der også rækker ud over DN, med flere selvstyrende cirkler og større frihed til deltagelse af de mange, der i dag ”kun” er støttemedlemmer i de grønne organisationer.
