Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

DN samarbejder med andre, der kan styrke vores indsats

Fra "Indsatsområde: Børn"

Gå til projektet

DN’s ambitioner på børneområdet kan løftes i et samarbejde med andre relevante aktører, der kan bidrage til at skabe større synlighed og gennemslagskraft om projekter og aktiviteter omkring børn og natur. Vi vil arbejde for et bredt samarbejde med relevante lokale og nationale samarbejdspartnere, hvor der er sammenfaldende strategiske interesser, eller hvor fælles projekter kan bidrage til begge parters egen dagsorden/interesser. 

 Vi vil i strategiperioden opdyrke flere samarbejdsrelationer og altid overveje om et givet projekt eller aktivitet kan løftes bedre i et samarbejde med andre. Derfor vil vi bl.a. sikre, at det overordnede ansvar for at opdrive og udvikle samarbejde på børneområdet har en tydelig forankring lokalt og nationalt (som vi har nationalt med erhvervssamarbejde). 

 Vi vil prioritere samarbejde, der bidrager til et eller flere af følgende tre formål: 

  • Samarbejder der understøtter aktiviteter og arrangementer: Når vi i de kommende år skal styrke vores ”aktivitetskatalog” målrettet børn (fx igennem børneklubben jf. indsats om ”Vi vil være det fællesskab der bringer børn tættere på naturen”) vil vi samarbejde med andre, der kan understøtte gennemførslen af disse aktiviteter ved fx at have faciliteter eller viden og kompetencer vi ikke selv besidder. 
  • Samarbejde der giver bred synlighed og stor gennemslagskraft: Vi vil samarbejde med aktører, der har en stor kontaktflade til børn, og dermed kan øge synligheden og gennemslagskraften af strategiske projekter. 
  • Samarbejde om at nå særlige målgrupper: Vi vil samarbejde med aktører, der har adgang til særlige målgrupper, det kan fx være børn, der kommer mindst i naturen eller børn hvor naturaktiviteter kan have en særlig gavnlig effekt. 

Vurdering af ressourcetræk: Indsatsen skal understøttes og prioriteres i sekretariatet, ligesom der skal sikres økonomi til udvikling af projekter. 

Eksempler på ideer fra vores DN: Her bygges på ideer fra Vores DN omkring samarbejde med andre foreninger og kommunale institutioner, samt partnerskaber med det formål at udvikle materialer og aktiviteter 

  1. Børneklub: samarbejde og selvstændighed https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/samarbejde-og-selvstaendighed 
  2. Samarbejde med lokale spejdergrupper i KBH https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/samarbejde-med-lokale-spejdergrupper-i-kbh 
  3. Børnepartnerskaber med kommunale institutioner https://vores.dn.dk/da-DK/ideas/bornepartnerskaber-med-kommunale-institutioner 

m.fl. 

Kommentarer(3)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Hej Peter. Jeg er gået med i bestyrelsen hos DOF Sydvestjylland. Jeg skal diskutere på næste møde hvordan vi kan samarbejde DOF-DN. Jeg tænker at vi vil kunne måske få med den nye Børneklubben på DOF turer. De har ofte fokus på barn-forældrer/bedsteforældrene. Jeg kan formidle når det bliver aktuelle, hvis der er i Varde-Esbjerg-Fanø-Billund-Varde. Hvad synes I? 🧡🌾🦅
  • 2 likes
@Michelle McDonald Det er en fin ide. Det handler om at give børn naturoplevelser, og gerne alsidige :-) - det lyder som en rigtig fin ide at samarbejde lokalt....
  • 2 likes
@Peter Laurents Tak. Skal jeg melde tilbage til dig hvordan det går? Eller/og nogen anden? Jeg vender mig til DN i de kommuner der DOF laver noget. Have en dejlig søndag. VH, Michelle

    Del

    Sendt af

    Nuværende status

    foreslået