DN skal i højere grad skal producere egen viden
Fra "Indsatsområde: Politik"
Gå til projektet
I forbindelse med workshop for sekretariatets medarbejdere, er følgende ide fremkommet:
Ideen er at DN i højere grad skal producere egen viden i form af modeller, rapporter, udregninger. Helt in-house eller i samarbejde med universitet og forskere. Det findes behov af information som ikke ellers produceres, og konkrete tal er meget effektive til at understøtte grønne, "bløde" argumenter, om at fx beskytte eller genoprette natur, og at det giver xx DKK i økosystemtjenester. Hvis ikke informationen findes skal vi producere den, såsom hvor naturnationalparker og marine beskyttede områder skal placeres.
Det er vigtigt at vores lobby, kampagner og andet arbejde er videns- og fagligt baseret, da vi derved kan blive ved med at være en stærk og pålidelig stemme som mange vil samarbejde med og som øger vores potentiale til at være dagsordenssættende.
DN kan få større politisk indflydelse, vi får en større mulighed at være dagsordensættende og en større sandsynlighed for at være en attraktiv samarbejdspartner for forskellige interessenter, da vi anvendeliggør forskning og vi producerer genuine tal og viden, som andre ikke gør. Det understøtter ogspå adgang til medierne når DN har analyser, tal og modeller som andre ikke har.
Det vil kunne styrke DN’s faglighed og vores lobbyindsats gennem yderligere at bruge forskning, tal og viden som basis for vores udspil. Vi bliver en mere attraktiv samarbejdspartner fordi vi i højere grad følger forskning og vi producerer genuine tal og viden, som andre ikke gør.
