DN som en respekteret, demokratisk og folkelig forening

I forbindelse med en hændelse for et år siden, fik jeg et behov for at beskrive DN som jeg mener vi burde være. Beskrivelsen blev sendt til OU, men jeg mener, at det også kan være en beskrivelse af vores fremtidige organisering. Så derfor fremlægger jeg det som et forslag til diskusion.

For klarhedens skyld beskrives DN’s organisering:

Afdelingerne (Kommune)

Har en frivillig valgt bestyrelse i hver kommune som tegnes af formanden og har fuld lokal selvbestemmelse over hvad der forgår i deres egen kommune (dog inden for rammerne af DN’s grundlæggende værdier og vedtægter).

Samrådene (Region)

Har et frivilligt valgt formandskab som tegnes af formanden og som kun har de beføjelser som de afdelinger som er medlem overgiver.

Repræsentantskabet (Stat)

Som har en frivillig valgt hovedbestyrelse (Regering) (HB) som tegnes af Præsidenten (der er lønnet). Repræsentantskabet beslutter DN’s grundlæggende værdier, vedtægter og budget. HB repræsenterer Repræsentantskabet imellem de 2 årlige møder i Repræsentantskabet, og arbejder for at udmønte Repræsentantskabets beslutninger inden for de rammer der er givet.

Sekretariatet (Forvaltning)

Sekretariatet er lønnet og har til opgave at servicerer afdelingerne, samrådene og HB. Den daglige ledelse af Sekretariatet forestås af DN’s direktør som er ansat, og står til ansvar overfor HB.

Udvalg 

Der er nedsat en række udvalg som rådgiver HB, for eksempel OU. Det enkelte udvalg nedsættes af deres formand, som er valgt af Repræsentantskabet. Medlemmerne af et udvalg (bortset fra OU), behøver ikke at være medlem af DN som de eneste.

Netværkene 

Netværkene er faglige organiseringer af medlemmer som skal inspirerer resten af DN’s strukturer inden for et givet fagområde. Netværk dannes efter behov og er som regel landsdækkende. De har ingen beslutningskompetance.

Diskusion 

Den ovenfor beskrevet struktur er almindelig anerkendt af myndighederne og befolkningen, og den demokratiske opbygning er af væsentlig betydning for, at DN har den enestående plads og respekt som Danmarks (og en af verdens) største miljøorganisation.

DN er en forening! Ikke en løs græsrodsorganisation, og derfor er det meget vigtig at beslutninger om nye strukturer, kampagner eller events tages de rigtige steder, velovervejet, velinformeret og i god tid. Hvis en kampagne har betydning for den enkelte afdeling, så skal denne indrages og det er formanden som alene kan repræsenterer eller lave aftaler på DN’s vegne, eventuelt i sammenarbejde med HB.

Derfor er det stærk problematisk, at DN i øjeblikket iværksætter en række kampagner hvor der “ansættes” lokale ambassadører, som umiddelbart kun står til ansvar overfor en eller flere medarbejder i Sekretariatet. Dette kortslutter hele magtstrukturen i DN og kan gøre ubodelig skade på hvad DN står for lokalt, og skabe tvivl om hvad DN egentlig er og mener. Jeg har selv været inviteret af andre organisationer og struktur for at forklare om hvad det er som DN står for. Mange i befolkningen har ikke et helt klart billede, men de kender stort set altid den lokale formand (og så præsidenten).

En hjørnesten i DN er, at alle (bortset fra sekretariatet og præsidenten) er frivillige og valgt eller udpeget som aktive (af lokalbestyrelsen) til deres arbejde i DN. Man er ikke “ansat” med en kontrakt. Det at være frivillig er en særlig rolle som man varetager frit, til gavn for (måske) sit samfund og omverden. Man er ikke forpligtet over for andre en sig selv. En “ansat” med en kontrakt, er en medarbejder som aflønnes for sit arbejde.

Der har i de senere år hos nogen i samfundet, været en tendens til at se “frivillige” som en ressource og arbejdskraft, som skal styres og bruges i steden for betalt arbejdskraft. Dette bør ikke være noget som DN står for.

En del af DN’s aktive er uden for det egentlige arbejdesmarket og en “ansættelse” kunne give problemer for eksempel deres pension eller efterløn.

Forslag

Der skal i godt tid informeres om kampagner, events og aktioner. Hvis de har betydning lokalt, planlægges de i sammenarbejde med den lokale struktur i DN. Den lokale aktion er altid underlagt formanden, og en afdeling kan hvis det ønskes, fravige at deltage.

Al uddannelse i DN regi (Naturens Universitet) er tilgængelig for alle aktive, dog kan nogle forløb der leder til et diplom (f.eks. Naturguide) kun tages i den rigtige rækkefølge.

DN bør tager vores uddannelsespolitik op til overvejelse og planlægger flere uddannelser som leder til respekteret roller (F.eks. Naturguide).

Der bør gives mulighed for, at også ekstern uddannelse og konferencer kan tages med dækning af rimelige omkostninger. Uddannelserne bør selvfølgelig afspejle de behov der er i de lokale afdelinger.

Der skabes respekt om det frivillige arbejde og den frivillige.

Der skabes respekt for demokratiet i DN.

At man begynder at bruger vores netværk og samråd i “landsdækkende” aktioner.

Diverse “ambassadører” der er “ansat”, tilbydes indslusning som aktive i den enkelte afdeling, som de selvfølgelige refererer til. Medlemsskab af DN er et krav.

Og her vil jeg tilføje.

DN’s skoletjeneste skal styrkes og det skal ske i sammenarbejde med afdelingerne.

For at involverer børn og unge, genoptages vores tidligere gode sammenarbejde med Natur og Ungdom, og et eventuel sammenarbejde kan munde ud i af de bliver DN’s Ungdomsafdelinger. Gerne organiseret i en tilknytning der afspejler afdelingerne eller samrådene. Ungdomsafdelinger skal inkluderes i repræsentantskabet med fuld tale og stemmeret.

Unge og voksne under uddannelse befinder sig i en særlig periode i deres liv, hvad angår økonomi og bosætning. Her har vi studenterkomitéerne som ligeledes skal have fuld tale og stemmeret. Studenterkomitéerne skal udbredes i hele uddannelsessystemet hvor der er mulighed og interesse.

Med ansvar følger pligt og respekt.

Endelig ser jeg et behov for, at afdelinger der har kyststrækninger, tager ansvar for det tilstødende havområde. En særlig form for sammearbejde imellem afdelinger som grænser op til et havområde, kan tænkes at være funktionelt.

Endvidere mener jeg, at DN skal engagerer sig mere internationalt og det skal ske med hjælp af aktive i foreningen. En form for formaliseret sammenarbejde imellem samråd og tilsvarende organiseringer i vores nabolande bør fremmes. Det samme gælder netværkene.

Med venlig hilsen

Michael Løvendal Kruse

(Formand for Danmarks Naturfredningsforening Stevns)