DNs stillingtagen til fortsat minkavl i DK
Fra "Michael Løvendal Kruse"
Gå til projektet
Hej Michael
Hvordan ser du på DNs holdning til fortsat minkavl i DK og hvordan skal DN positionere sig for at få maksimal indflydelse på dette? Kun 19 avlere ønsker at genoptage erhvervet.
Kommentarer(4)
for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Alfred Borg
Sendt af:Alfred Borg
for 4 år siden
Jeg synes især, det er et problem, at disse mink i stor stil bliver fodret med "industrifisk", der fiskes i store mængder i de store have og som er fødegrundlag for mange andre havdyr og ikke mindst fugle, Det er helt hul i hovedet at fiske efter fisk til foder til dyr, hvis eneste formål er dyre pelse.
Og ja. De spiser også affald fra fødevareproduktionen, men det skal anvendes til andre mere ædle ting, når de lange organiske kulstofkæder er produceret (bioraffinering mm) i stedet for fossile råvarer. - eller bare biogas, så restproduktet kan komme tilbage til kulstofbalancen i jordoverfladen.
Desuden vil minkfarme fortsat være meget store for at være rentable og dermed også en base for mutationer af virus og bakterier. - Altså uanset om der er færre af dem. Vi har en tidligere dyrlæge i afdelingen, der længe har advaret mod den risiko, - også før skandalen om corona kom op.
Derfor: sig nej.
Profil af Ib Johnsen
Sendt af:Ib Johnsen
for 4 år siden
Uetisk og uforsvarlig udnyttelse af dyr, en praksis der ikke kun omfatter minkavl her i landet. Hvor er dyrlægerne og læreanstalternes dyreetikere iøvrigt henne?
Profil af Michael Løvendal Kruse
Sendt af:Michael Løvendal Kruse
for 4 år siden
Følelsesmæssigt er jeg for stop for minkavl i Danmark.
Jeg er ikke imod forsat animalsk produktion i DK, men den skal være meget mindre og med en højer kvalitet. En væsentlig reduktion af den animalske produktion vil være af stor betydning for at mindske udledningen af drivhusgasser. Samtidig er jeg også af den holdning at det areal som den vegetabilske produktion dækker skal mindskes til en størrelse som er naturlig set i forhold til befolkningens størrelse og de muligheder som vores geografi giver os. Mink produktion giver en en meget stor udledning af gylle i forhold til udbyttet og derfor bør minkavl stoppes både i Danmark og resten af verden. Endelig er der det rent dyretiske i at holde et rovdyr indespærret i et relativ lille bur og de problemer det giver når mink undslipper, for det gør de. Mink er i Danmark og Europa at betragte som en invasiv art og burde placeres på EU´s dødsliste. Bemærk også at en lang række lande i Europa har eller er i gang med at forbyde minkavl.
DN skal gøre sin holdning til minkavl klart og lobbye for et forbud for minkavl. Samtidig skal vi gøre reduktion af landbrugsarealet og mindskelse af drivhusgasser (inklusiv minkavl) til en del af den nye klimaplan. Det skal ikke kun være et spørgsmål om at sætte produktionen af grøn energi op men også et spørgsmål om at mindske udledningen af drivhusgasser.
Til brug til for de enkelte afdelingers arbejde bør der udarbejdes en informationspakke af faglige medarbejder, således at vi er klart til at deltage i den lokale debat, når den opstår. Informationsparken skal være fokuseret på fakta og ikke på hvordan man anlægger en mediestrategi. En egentlig kampagne skal der ikke laves da de har en tendens til at tage fokus fra væsentlige emner i naturdebaten.
Kun 19 minkavler i Danmark vil næppe gøre den store forskel for naturen. Det er mere den principiel diskusion der er vigtig.
Profil af Kis Bøggild Nielsen
Sendt af:Kis Bøggild Nielsen
for 4 år siden
Jeg synes det er en dårlig ide at få gang i minkfarmene igen. Vi må kunne finde andre og meget mere natur/miljø og dyreetisk måde at bruge vores landbrug og dyreproduktion på.
Antal likes i alt: 3, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
