Drop processen om logo-ændring.
Fra "Skal DN skifte navn?"
Gå til projektet
Der er noget jeg ikke forstår, hjælp mig💚
Forslaget om navneændring er skudt til hjørne, og tak for det.
Men arbejdet med ændring af logo fortsætter, et forslag der mig bekendt aldrig har været oppe på Repræsentantskabsmødet.
Jeg har endnu ikke hørt nogen, der synes, logoet skal skiftes. Alligevel er der work shop herom på ‘Det grønne Landsmøde’ samt opfordring fra organisationskonsulenterne til at melde sig til at arbejde med forslag til nyt logo.
Hvorfor bliver der lavet ikke en afstemning herom? Hvorfor bare fortsætte?
Frem for at bruge flere millioner af kroner på nyt logo og hvad deraf følger af, kunne DN i stedet bruge et mindre beløb på at promovere vores nuværende smukke og sigende logo, så det blev mere kendt, hvis det er det, der er problemet.
Så skal vi heller ikke kassere alt vores DN-tøj, beachflag, materialer, pins, mmm - alt det, hvor vi opfordrer til en mindre “smid-væk” kultur.
Stop den proces - også selv om designfirmaet måske skal løses fra en kontrakt.
