Eksklusionsparagraf

Forslag:

Forslaget går ud på at indføre en eksklusionsparagraf i vedtægterne, der giver hovedbestyrelsen mandat til at ekskludere medlemmer, der f.eks. modarbejder foreningens formål og/eller udviser en grov adfærd, der skader foreningens omdømme og anseelse. Af paragraffen skal det fremgå, hvilken adfærd der kan føre til eksklusion, og efter hvilke procedurer eksklusionen skal ske. Eksklusionsparagraffen vil også omfatte en procedurebeskrivelse, hvoraf det vil fremgå, hvilke rettigheder den, der er i risiko for eksklusion, har. Eksklusionsparagraffen skal også omfatte muligheden for at give medlemmer en advarsel om eksklusion og/eller karantæne.  

Formål:

Formålet med forslaget er at gøre foreningen i stand til at håndtere sager om skadelig adfærd ud fra ensartede kriterier og undgå en situation, hvor hovedbestyrelsen skal tage stilling til en sådan sag uden at have formulerede retningslinjer herfor. Idet eksklusionsparagraffen også omfatter mulighed for at tildele advarsler og karantæne vil foreningen være i stand til at disciplinere adfærd, der er skadelig for foreningens og dens samarbejdsrelationer - også uden nødvendigvis at skride til eksklusion.  

Et andet formål med en eksklusionsparagraf er at stille foreningen bedst muligt, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at ekskludere et medlem, og medlemmet efterfølgende går til domstolene.[BB1] Foreninger uden eksklusionsparagraffer har ret til at ekskludere medlemmer, men hvis den ekskluderede bringer sagen for en domstol, vil foreningen ikke kunne påvise, at de vedtægtsbestemte procedurer er overholdt, og det er et af de forhold, en dommer vil basere sin afgørelse på i en retssag.

Baggrund:

Spørgsmålet om en eksklusionsparagraf har tidligere været drøftet af DN’s repræsentantskab og er blevet nedstemt, blandt andet med henvisning til at en eksklusionssag ville tage sig dårligt ud i offentligheden. De mange krænkelsessager, der er kommet i offentlighedens søgelys i kølvandet på Me-Too-bevægelsen har imidlertid skabt en holdningsændring hos mange, som igen gør det relevant at tage stilling til spørgsmålet.

Fakta:

DN har ikke en eksklusionsparagraf, men derimod en praksis for at ekskludere medlemmer, der ikke har betalt kontingent. Derved adskiller foreningen sig fra de fleste foreninger i Danmark, som har en eksklusionsparagraf eller samværs- og adfærdspolitik, der beskriver i hvilke tilfælde og hvordan, foreningen kan ekskludere medlemmer. For at ekskludere et medlem er det – medmindre andet fremgår af vedtægterne - normalt et krav, at der er en saglig begrundelse, og at eksklusionen er proportionel med den forseelse, der er begået. Den saglige begrundelse kan være lovbrud, chikanøs og upassende adfærd samt kommunikation, der skader foreningen. Man kan med andre ord meget sjældent ekskludere medlemmer på baggrund af holdninger, men udelukkende på baggrund af handlinger, der skader foreningen.