Er kornmarker natur?
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet

Kan du huske da minister Esben Lunde Larsen i 2016 sagde at “kornmarker er natur”?
Som DNer vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. I DN var vi i hvert tilfælde dengang enige om at kornmarker er ikke er natur men menneskeskabte kulturlandskaber og ikke biodiversitetsrig natur, der skal beskyttes/fremmes.
Det er 10 år siden og der er sket meget siden. Så meget at DN nu åbenbart er enig med Esben Lunde Larsen.
Hvorfor mener jeg det? Vi skal til at have en ny landbrugspolitik og der bliver lagt op til at regenerativt landbrug bliver en del af den. Skal DN nu til at mene noget om hvad der foregår INDE PÅ kornmarken? Kan vi ikke nøjes med at mene noget om eksternaliteterne FRA kornmarken (eks sprøjtegifte)?
DN kæmper for naturen. Er den begrænsede øget biodiversitet ift konventionel mark - men stærkt begrænset ift udenfor kulturlandskabet nu blevet til en DN sag? Hvis ja, så er vi jo enige med Esben Lunde Larsen: Kornmarker er natur.
DN har en meget bred formålsparagraf og der er rigelige emner at tage fat på. Jeg mener ikke, at hvad der foregår inde på kulturlandskabet (en kornmark) er noget vi som DN skal forholde os til. Jeg mener, at DN kun skal forholde sig til eksternaliteterne der påvirker det udenfor kulturlandskabet.
De fleste DNere er nok enige om at en regenerativ mark er at foretrække frem for en alm økologisk mark (også mig) - men det er jo ikke nok til at gøre det til en DN sag. Der er andre foreninger, der kan og vil tage den kamp.
Er der nogen, der med udgangspunkt i DNs formålsparagraf, der kan forklare hvorfor vi skal arbejde med det der sker INDE PÅ kulturlandskabet (altså eks regenerativt landbrug)?
Husk at det er altså ikke mange år siden at vi havde en mærkesag: mere plads til natur. Mener vi heller ikke det mere?
mvh Lise Norre
DN Vesthimmerland
