Er kornmarker natur?

@Poul Evald Hansen Hej Poul Der er to forskellige tilgange til mere biodiversitet. Land sharing eller land sparing. Her er vi så bare ikke enige. For mig handler biodiversitet primært om beskyttelse af sjældne arter og generel øget artsmangfoldighed i naturen. Det mener jeg ikke man opnår ved land sharing. Men jeg er jo også lige glad med hvilken biodiversitet der er inde på selve kornmarken. Jvf brandmandens lov skal vi primært have fokus på at beskytte det som har størst værdi - og det er ikke kulturlandskabet, når vi taler biodiversitet. Vi skal ikke "bare" have mere natur, vi skal have mere kvalitetsnatur.

@Lise Norre Biodiversitet er meget andet end sjældne arter. Det er en rig, variabel natur med mange leversteder for mange arter. - Hvis man kun samler på sjældne arter, så er det jo lige som at bygge sin egen zoologiske eller botaniske have. Biodiversitet er variation i arter, levesteder og genetik og arternes indbyrdes relationer og samfund. Det gælder om at arbejde for en natur, hvor mange arter kan trives.

@Mathias Maj Slott Hej Mathias Jeg har læst dit input notat, og det er meget godt. Men jeg mener, at du nogle steder spiller udenfor DN’s banehalvdel (udenfor formålsparagraffen). Det drejer sig sådan set ikke om jeg er enig i f.eks. regenerativt landbrug er godt og som du skriver beviseligt kan øge produktionen. Jeg mener ikke at det er et DN mål at fortælle landmanden hvordan de skal drive det bedste landbrug set fra landmandens synsvinkel. Jeg mener, at DNs mål skal være, at der bliver sat nogle rammer op for landbruget – hvordan det påvirker samfundet herunder naturen. Jeg er enig i dit fokus på mere plads til natur (de 30% beskyttet natur). Det er jo også vores gamle mærkesag. Jeg er helt enig i land- sparing tanken. Den del er med i vores naturpolitik. Kommentarer: Indledning Det er i mine øjne ikke nok, at landmanden kan producere mere – med bæredygtighed for øje. Landbruget er virksomheder, der producerer det, der bliver efterspurgt. Det giver derfor god mening at starte med at flytte forbrugerne over på mindre animalsk forbrug. Nederst side 2 læser jeg det som du er enig i at biodiversiteten hovedsageligt skal findes i naturen (den 30% beskyttede) og dermed udenfor markerne. Dvs. at her er vi enige. Klimatilpasning og læhegn Enig. Læhegn har flere yderligere funktioner for naturen og landskabet. Det giver mening at arbejde for flere læhegn i landskabet som et middel. Der vil være en sammenhæng til vores formålsparagraf. Vandløbene Bæver: Klarer bæveren ikke selv den spredning fra de områder hvor den er udsat. Det er over 10 år siden den første bæver kom til Vesthimmerland fra Klosterheden (over 100 km). I dag er der bæver i alle vandløb i kommunen på nær et enkelt. Bæver giver dog et ”sjovt” biodiversitetsdilemma. Bævere indfører jo spærringer i alle de vandløb, hvor kommunefolkene i mange år har arbejdet for at fjerne spærringer. Det har kommunefolkene dog en praktisk løsning på: midlertidig lille skade på bæverdæmningen så fiskene kan vandre i sæson. Yderligere om næringsstoffer Præcisionslandbrug med droner og robotteknologi. Så taler vi vel typisk om store landbrugsbedrifter, for at have råd/viden til dette. Jeg mener derfor, at det er forkert/ for forenklet, når nogle (ikke dig) konkluderer at målet med omlægningen af landbruget er små landbrug. Sol-uld Dejligt begreb. Får giver ikke nødvendigvis den bedste biodiversitet på de områder, som de afgræsser. Får spiser alt. Til orientering så hører jeg, at dansk uld ingen salgsværdi har længere. Andre i DN kæmper faktisk for at det ikke er nødvendigt med store trådhegn om solceller – kun tætte læbælter (=skærmende beplantning). Maskinstørrelse Hvis jorden er meget komprimeret, så vil det påvirke salgsprisen på jorden. Her synes jeg at du kommer alt for langt ind på landmandens banehalvdel. Pesticider Du skriver at økologisk fødevareproduktion er et mål. Her er vi uenige. Det er ikke et mål. Målet er ”ingen” pesticider. Midlet kan så f.eks. være økologi. For mig er det vigtigt at skelne mellem mål og middel. Når du gør økologi til et mål, så fratager du landmanden valgmuligheden om selv at bestemme, hvordan landmanden vil indfri rammerne/målet med pesticider. Jeg mener, at DN skal sætte nogle mål i vores politik og så måske anvise nogle veje til målene. Men det er ikke vejene der er de vigtigste. Det er målene. Det vil også kunne virke konfliktoptrappende, at DN ved bedre end landbruget om hvordan de skal bedrive landbrug. Jeg synes at det er bedre, at vi bliver på egen banehalvdel og har fokus på rammerne/vilkårene for landbruget. Dyrevelfærd Som privatperson er jeg enig. Men det er sådan set lige meget. Som DN’er vil jeg have fokus på at landbrugspolitikken skal hænge sammen med vores formålsparagraf. Dyrevelfærd for produktionsdyr er udenfor vores formålsparagraf. Det økonomiske Hvis du har ret i, at der er bedre privatøkonomi for landmanden ved regenerativt landbrug, så kan det jo undre at landbruget ikke selv har opdaget det. Jeg er slet ikke sikker på at det fremmer brugen af regenerativt landbrug, hvis DN bliver den store fortaler herfor. Vil det ikke bare provokere landmændene og overskygge det privatøkonomiske incitament. Husk at der er mange landmand der er imod DN. Og igen. Regenerativt landbrug skal ikke være et mål – kun et middel bland flere. Dansk jord på danske hænder: Det er en privat holdning som ikke kan bindes op på DN’s formålsparagraf.

@Lise Norre men så lad os da afgrænse målene. Det må være en rig natur og høj biodiversitet som almentilstanden. Hverken mere eller mindre.