Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Erfaringsudvekslinger på tværs, så gode erfaringer og relationer kan flyde frit

Fra "Indsatsområde: Frivillige og aktive"

Gå til projektet

Vigtige skridt på vejen til, at aktive såvel som sekretariat kan yde deres bedste er, at der sker gensidig inspiration og deling af gode eksempler, samt at vi anerkender de aktive, som arbejder hårdt for at nå de gode resultater. Sekretariatet skal spille en vigtig rolle i et mediere og arrangere afdelingernes gode eksempler, men det er vigtigt, at afdelinger og aktive selv formidler og går i dialog med hinanden. 

Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte aktive kan indgå i fællesskaber på tværs af hele DN, som rækker ud over afdelingerne: Samråd, netværk, naturplejegrupper, projekter og kampagner mv. 

Eksempler på tiltag: 

  • Der etableres en digital erfaringsportal eller andet medie, som samler de gode eksempler fra afdelinger og netværk, fx: Hvordan kan man arbejde med arbejdsgrupper og tovholdere? Hvordan organiseres afdelingens kommunikationsarbejde? Hvordan fastlægger afdelingen en årlig strategi? Hvordan arbejder netværk? Portalen skal redigeres af sekretariatet, så den er i live og velskrevet, men det skal være let at stille spørgsmål, diskutere og bidrage. Portalen kan udvikles med inspiration fra Aktiv-siderne, Aktiv nyhedsbrevet, DN Kontakt og Vores DN. 
  • Undersøge samrådenes udviklingspotentiale, da der her kan ske meget erfaringsudveksling. Ligeledes er der områder, hvor det vil være smart at forene kræfterne på tværs af afdelingerne. Det kunne være sager eller naturområder, som går på tværs af kommuner. 
  • Netværk relanceres. Ideen med netværk er rigtig god, men i mange af dem er der lavt aktivitetsniveau, lav sekretariatsbistand og mangel på klart formål. Nogle netværk skal de aktive måske nedlægge, mens nye kan skabes på felter, som visionen fokuserer på. 
  • Tværgående indsats på naturpleje. Et godt sted at starte som aktiv er naturpleje. Vi gør det lettere at finde frem til et godt sted at komme i gang.  
  • Mere lokalt stof i Natur & miljø. Bladet har mange læsere, som er menige medlemmer eller ikke-medlemmer. Alligevel bør vi se bladet som en kilde til at understøtte og motivere det frivillige arbejde og erfaringsudveksling på tværs. Hele ”vækkelsen” af befolkningen inden for natur betyder også, at flere i udgangspunktet må forventes at ville læse om, hvordan man selv kan bidrage i sin afdeling. 

Snitflader til andre indsatser: Hvis vi skal nå de ambitiøse mål i visionen, så kan det have stor effekt at kunne udpege de gode eksempler, hvor vi lykkes, så andre kan blive inspireret. Derfor kan denne indsats bidrage mange steder.  

Vurdering af ressourcetræk: Det vil kræve ekstra ressourcer at lave en ny portal, men vi gør allerede en del, så det er også et spørgsmål om at samle kræfterne. At gøre mere ud af netværk og samråd vil kræve øget sekretariatsbistand og flere frivillige kræfter. 

Eksempler på ideer fra vores DN 

En brugervenlig digital platform 

Gør zoom-muligheden permanent 

Netværk –lokale,emnebaserede, faglige osvosv. 

Netværk af frivillige –handson for naturen  

Bedste praksis eller guidelines for aktive og bestyrelsesmedlemmer 

Kommentarer(4)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Med udgangspunkt i evalueringsrapporten om de faglige netværk, ligger der flere (uudnyttede?) muligheder for at udnytte de potentialer, der ligger her. Netværkene fungerer forskelligt, nogle tilsyneladende på lavt aktivitetsniveau, men forventningsafstemning inden for de enkelte netværk kan måske revitalisere en del af dem, især hvis der kommer aktiv opbakning fra sekretariatet.
  • 2 likes
Netværk bør også kunne skabes på andre felter, end lige dem "som visionen fokuserer på." SÅ ensrettede behøver vi vel heller ikke være.
  • 1 like
"samrådenes udviklingspotentiale" er nok værd at undersøge ja. I en analyse, der også belyser deres historiske baggrund, vedtægtsmæssige ophæng etc. "At forene kræfterne på tværs af afdelingerne" gælder ikke kun indenfor samrådsgrænser. Sager eller naturområder går ofte også på tværs af samrådsgrænser (eller kunne gøre det). I praksis har samrådsgrænserne tildels virket hæmmende på samarbejde på tværs - ikke af ond vilje eller nødvendighed, men mere som underliggende vilkår. Kunne man overveje at tænke samråd på et andet og mere relevant grundlag end de nuværende regionsgrænser (vistnok suppleret med bevaring af enkelte samråd baseret på gamle amtsgrænser)? Forudsætningerne er nogle andre end da samrådene blev etableret for at DN kunne matche den offentlige naturforvaltning på de 3 niveauer, den dengang var fordelt på.
  • 1 like
Super ide med en erfaringsportal, der holdes levende med lønnet arbejdskraft. Foruden dén vil et (eller flere) netværk for afdelingers næstformænd / organisatorer om samme emner også være oplagt - hvis nogen altså vil være aktivt med til at dele og udvikle viden. Selvfølgelig koblet sammen med portalen.
  • 1 like

Del

Sendt af

Nuværende status

foreslået