Et landbrug i harmoni med naturen, økosystemet, miljøet og lokalsamfundet

Input til strategi for DN’s landbrugspolitik

Vision

Den danske fødevareproduktion foregår i harmoni og samspil med naturen, økosystemet, miljøet og lokalsamfundet.

Mål

Danmark er selvforsynende med de animalske og vegetabilske produkter, herunder fødevarer og husdyrfoder, som egner sig til at blive produceret under bæredygtige danske forhold.

Der er fokus på bæredygtig arealanvendelse, så det åbne land er et mosaiklandskab bestående af dyrkede marker, levende hegn, snoede bække og åer, marker med afgræsning, produktionsskove, forskellige typer af natur og landsbyer.

Der er fokus på at sikre jordens sundhed, kvaliteten af grundvandet og det øvrige vandmiljø samt reduktion af udledning af drivhusgasser.

I tvivlsspørgsmål om arealanvendelse tager naturen førsteprioritet.

Fødevareproduktionen baserer sig på forskningsbaseret evidens.

Problemstillinger og tiltag

Der skal udarbejdes en klar, langsigtet lovgivning, så landmænd ved, hvad de skal forholde sig til, og så de kan nå at omstille sig. Det gælder ikke mindst den kommende generation af landmænd, der står til at overtage gårde om få år. De skal have mulighed for at tage de relevante beslutninger, herunder om ikke at blive landmænd eller at omstille driftsformen eller -størrelsen. Man kunne eksempelvis sigte efter at nå endemålet om 20 år og have delmål hen ad vejen.

Arealanvendelse

Målet er, at 30% af Danmarks areal skal være natur. Her bør der ikke være industrielt landbrug. Landbrugsarealet skal i langt højere grad anvendes til produktion af fødevarer til danske forbrugere og i langt mindre grad til foder til husdyr og eksport af kød.

Tiltag: Da det ikke er særlig økonomisk at producere frugt og grønt i Danmark, bør man overveje at give tilskud til producenterne og samtidig fjerne tilskud, der støtter dyrkning af foderafgrøder.

Der er p.t. for mange store marker med monokultur, og de er alt for ofte uafbrudt af levende hegn. Det hæmmer biodiversiteten.

Tiltag: Marker skal have en maksimumstørrelse på XX hektar. Imellem markerne skal (gen-)etableres levende hegn og markskel bestående af lokale planter, der fremmer biodiversiteten.

Landbrugsjorden i hele verden bliver mere og mere udpint. Det resulterer i nedsat frugtbarhed og derved i nedsat udbytte. Det gælder også i Danmark. Meget tyder på, at dyrkning efter regenerative principper er vejen frem til bedre jordkvalitet.

Tiltag: Mere klar definition af principperne for regenerativt landbrug. Krav til at jorden dyrkes efter regenerative principper. Krav til, at konventionelle landbrug anvender IPM (integreret plantebeskyttelse), eventuelt med støtte til anskaffelse af det nødvendige udstyr.

Tiltag: Genindfør bræmmer langs vandløb. Genindfør lov om, at man skal være bosiddende på gården for at eje den. Eventuelt indføre et loft over hvor meget areal en enkelt person eller kommerciel virksomhed må eje.

Husdyrproduktion

P.t. har Danmark et meget stort antal husdyr, hvis produkter i høj grad går til eksport. Dyrene beslaglægger store arealer til foderproduktion, kræver import af sojaprodukter fra udlandet med heraf afledte negative effekter på natur og klima, udleder næringsstoffer til miljøet og drivhusgasser til atmosfæren. Det er spørgsmålet, om ikke det negative opvejer det positive rent økonomisk, for slet ikke at tale om miljøet. Vi bør derfor begrænse husdyrproduktion til hovedsageligt at forsyne hjemmemarkedet.

Tiltag: Der skal være et loft over det totale antal husdyr af hver art (malkekøer, kødkvæg, svin, fjerkræ, får og geder). Derudover bør der være et loft over, hvor stor den enkelte husdyrbesætning må være.

Tiltag: Der skal være minimumskrav til indholdet af danskproduceret protein i foderet.

Husdyrvelfærd er ikke en DN-sag. Vi skal fokusere på naturen. Den får det ikke bedre, hvis halerne på grisene ikke bliver kuperet, eller hvis grisene ikke kasteres. Lad Dyrenes Beskyttelse og lignende med ekspertise i dyr beskæftige sig med dyrevelfærd. Så kan vi koncentrere os om vores kerneopgave: naturen.

Man kan begynde med, at nogle af de krav, der stilles til økologiske landbrug, også stilles til konventionelle husdyrbrug, eksempelvis mere plads og mere halm til dyr i stier og bure, minimum tid med adgang til udearealer, radikalt ændret avlsprogrammer eller forbud mod ultraproduktive racer, absolut ingen halekupering.

Tiltag: Alle køer, både konventionelle og økologise, skal gå ude om sommeren. Deres kokager og aktiviteter fremmer biodiversiteten.

Tiltag: Promovere ændring til skovlandbrug (dvs. blanding af husdyr og skov), gerne ved at ændre fredsskovsloven, så dyr kan græsse i skoven,

Med de forskellige krav ovenfor vil der helt naturligt blive færre husdyr og færre marker i intensiv drift. Der vil derved blive mindre gylle og mindre behov for biogas- og pyrolyseanlæg.

Forbrugeradfærd

Det nytter ikke noget at få landmænd til at producere danske kvalitetsprodukter, hvis der ikke er afsætning for dem på hjemmemarkedet (fordi de bliver for dyre). Desuden spiser folk mindre og mindre sundt, har for lidt kendskab til fødevarepyramiden, og for lidt viden om fødevarer og madlavning.

Tiltag: Der skal i langt højere grad køres kampagner, der oplyser om fødevarepyramiden inklusive nemme og lækre opskrifter. Tænk på, hvor succesfulde kampagnerne Gris på gaflen og Karoline-kogebøgerne var. Tilsvarende må kunne lade sig gøre med frugt, bælgfrugter, grønt, kylling og fisk. Det kan udføres af DN, myndighederne, erhvervet og/eller detailhandelen enten hver for sig eller i samarbejde.

Tiltag: Fjern moms på frisk frugt og grønt. NU! Jeg har beregnet, at jeg med mine indkøbsvaner kunne have sparet cirka 3000 kroner på et år for én person, hvis der ikke var moms på frisk frugt og grønt – uden at jeg er vegetar.

Tiltag: Danske fødevarer skal markeres med et tydeligt dansk flag, og de skal være mere tilgængelige i supermarkederne. Kør en ”køb dansk”-kampagne.