Uploaded på vegne af Maria Reumert Gjerding
Kære Jan,
Først og fremmest vil jeg på vegne af hovedbestyrelsen gerne takke dig for dine input til aktivitetsplanen, og for at du engagerer dig i diskussionen om foreningens prioriteringer i de kommende to år. Jeg kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er, at vi i vores forening udnytter den guldgrube af viden, gode ideer og kendskab til lokale forhold der er rundt omkring i DN’s afdelinger, når vi skal planlægge og prioritere vores opgaver i de kommende år. Så tak for dit input, det er meget værdsat.
Vi er i hovedbestyrelsen enig med dig i, at EU-lovgivning er en god løftestang, som vi i DN skal udnytte til at presse på politisk for at øge ambitionsniveauet for DK’s indsats med hensyn til beskyttelse og genopretning af naturen.
Derfor har vi i vores forslag til aktivitetsplan, som vi netop har sendt i høring, flere steder indarbejdet at vi vil arbejde særligt for at EU-lovgivning overholdes og sikre en ambitiøs implementering i Danmark. Helt konkret har vi i aktivitetsplanen tilføjet at vi vil arbejde særligt for at:
- Sikre en ambitiøs implementering af havplanen og havstrategidirektivet, herunder en ambitiøs implementering af Havnaturfonden. (i afsnittet om ”Havet”).
- Sikre, at vandområdeplaner lever op til EU’s vandrammedirektiv, herunder udledning af industrispildevand og kvælstofudledning fra landbruget til kystnære farvande. (i afsnittet om ”Havet”).
- Holde regeringen op på at vandområdeplanerne skal bringe de danske vandområder i god økologisk tilstand inden 2027 for at kunne opfylde målene i EU’s vandrammedirektiv. (i afsnittet om ”Rent vandmiljø”)
- At der vedtages en naturgenopretnings-forordning i EU, der sætter ambitiøse mål for naturgenopretning på land og til havs, og at der herefter følges en ambitiøs dansk implementering. (i afsnittet om ”Bedre beskyttelse af naturen”).
Som du måske også har set, har vi faktisk netop henvendt os til EU sammen med Greenpeace, Rådet for Grøn Omstilling, og Danmarks Sportsfiskerforbund fordi vi ikke mener Danmark overholder vandrammedirektivet.
Endnu engang tak for dit gode input, som vi håber du kan se er afspejlet i aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen
Maria Reumert Gjerding, Præsident
På vegne af hovedbestyrelsen
EU’s natur- og miljølove skal overholdes og implementeres i Danmark
Fra "Aktivitetsplan 2024-25 (AP)"
Gå til projektet
Jeg foreslår at DN i højere grad bruger EU’s natur- og miljølovgivning til at presse Danske myndigheder til at beskytte og genoprette natur.
1) Natura2000 områder skal reelt beskyttes mod påvirkninger fra det intensive landbrug. I overensstemmelse med EU’s ”Green Deal” skal pesticidforbruget og gødning (udledning af kvælstof) reduceres med 50% inden 2030.
2) EU’s vandrammedirektiv skal implementeres: Alle danske kystvande skal være i ”god økologisk tilstand” inden 2027.
3) EU’s naturgenopretningsplan: Mindst 20% af Danmarks natur (på land og i havet) skal være genoprettet inden 2030.
Officielle opdateringer
Sidste opdatering: 2. oktober 2023
Slået op den 2. oktober 2023
Kommentarer(1)
Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Louise Villumsen
Sendt af:Louise Villumsen
for 3 år siden
Tak for det gode input Jan!
Jeg mener allerede at vi arbejder for dette - men måske ikke så intensivt, at det bliver helt synligt nok. Har du et forslag til konkretisering/udmøntning?
Del
Sendt af
Nuværende status
foreslået
