Faglige udvalg

Fagudvalgenes formænd i HB: Det er korrekt, at formændene for de faglige udvalg vælges af repræsentantskabet, jf. vedtægterne §12 stk.3. Men det der diskuteres er, om disse formænd automatisk skal optage 3 pladser i HB hvilket fremgår af vedtægterne §10 stk.1 pkt.3. Faglige udvalgs berettigelse: Forslaget går ud på, at de 3 nuværende faglige udvalg skrives ud af vedtægterne. Teksten erstattes med en tekst der giver HB mulighed for at oprette, ændre og nedlægge rådgivende udvalg efter behov. Det præciseres herefter, at HB ikke har intentioner om at nedlægge de nuværende 3 udvalg, men kunne have brug for udvalg med andre kompetencer. Det giver sig selv, jf. DNs formålsparagraf, at foreningen altid har brug for ekspertviden inden for natur, miljø og plan. Så ser egentlig ikke behov for at skrive dem ud af vedtægterne, der kunne blot tilføjes tekst, der gav mulighed for at ændre på sammensætningen, oprette andre udvalg efter behov, evt. tidsbegrænset . Der er pt. 17 medlemmer af både natur- og miljøfagligt udvalg. Hvis de har ekspertise inden for hver deres specialområde inden for hhv. natur og miljø, burde de kunne dække langt de fleste spm. HB/sekretariatet måtte have. Det virker dog umiddelbart voldsomt med 17 medlemmer i et udvalg. Måske burde der være en øvre grænse for antal, og en `valgperiode´ som der er for organisationsudvalget. Der argumenteres med, at det kan knibe med at tiltrække faglige eksperter og deres engagement, hvis ikke udvalgsformændene har en plads i HB. Der er pt. 17 medlemmer i både miljøfagligt og naturfagligt udvalg og 10 i Planfagligt udvalg. Ud af dem er der kun 1 der er med i HB, så det er vel næppe p.gr.a. den ene plads i HB, at de andre 16 udvalgsmedlemmer har tilbudt at bidrage med deres ekspertise. Jeg kunne til gengæld frygte, at interessen for at sidde i udvalgene vil dale, hvis ikke DN kan fastholde det høje faglige niveau, som vi tidligere har været kendt for.

Det foreslås, at fagudvalgene skrives ud af vedtægterne. Det er dog ikke rigtigt, som der står, at fagudvalgsformændene automatisk er en del af HB. I de gældende vedtægter § 12 stk. Stk. 3 står, at de faglige udvalgsformænd vælges for 3-årige perioder af repræsentantskabet. Det vil sige, at formændene er valgt på helt demokratisk vis i en proces, hvor andre kandidater kan stille op. Tilbage står så alene spørgsmålet om tiden er løbet fra at have fagudvalg. Det er bestemt en drøftelse værd, men jeg mangler koblingen mellem forslaget og strategien.

jeg kan ikke helt følge dine argumenter, navnlig under pkt 5. De faglige udvalgs største motivation er vel at kunne rådgive så velfunderet som muligt. For derved at få kredit for sin rådgivning, når det lykkes at påvirke den endelige beslutning. At stemmeret skulle kunne give en ekstra motivation, har jeg svært ved at forså. Det er ikke motivation på det grundlag, som vi tillægger nogen betydning i vores DN-arbejde, om det er i Grønt Råd eller i bestyrelserne. Det vigtigste er at kunne få sine synspunkter accepteret. Det er og bliver en gal konstruktion, at de, som rådgiver også har stemmeret. Et klokkeklart udtryk for inhabilitet. Det vigtigste er at sikre, at udvalgene er fagligt klædt på, og det sikres vel med den procedure, vi har i dag. Hvis HB har andre grunde end de faglige for at indstille, ville det være et problem. Det regner jeg dog ikke med, at de har.

I 2023-24 ser DN på, om der er behov for at tilpasse organisationen som et led i at implementere DN’s strategi for 2022-2026. I den sammenhæng overvejes, om faglige udvalg skal kunne oprettes og nedlægges af Hovedbestyrelsen (HB) løbende. I givet fald vil konsekvensen heraf være, at MFU, NFU og PFU udgår af vedtægterne og dermed også, at deres formands-repræsentation (med stemmeret) udgår af HB. Nedenstående belyser baggrunden for de faglige udvalgs repræsentation i HB og argumenterer for at fastholde repræsentationen, således at de tre udvalgsformænd vælges af repræsentantskabet og har stemmeret i HB. DN står på to ben Det ligger dybt i DN’s dna at være både folkelig/lokal og faglig/national. ”Folkelig” forstås i denne sammenhæng som bredt geografisk funderet og båret af engagement og lokalkendskab uden krav om højt niveau af faglig viden. I stedet for ”folkelig” kunne man også tale om den lokale tilgang til DN. ”Faglig” forstås som specifikke, høje kompetencer inden for DN´s arbejdsområder – som regel, men ikke altid, erhvervet på universiteter. I stedet for ”faglig” kunne man også tale om den nationale tilgang til DN. Det er DN’s unikke organisatoriske styrke, at foreningen er i stand til at arbejde lokalt og nationalt på samme tid. Og det er forudsætningen for DN’s politiske gennemslagskraft (og dermed eksistensberettigelse), at foreningen kan påvirke lovgivning og forvaltning på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i den lokale virkelighed. For tiden har DN tre faglige udvalg med stemmeberettiget formands-repræsentation i HB. Op til 1980’erne var det flere - faktisk havde udvalgsformændene i årtier flertal i HB. Det blev ændret ved en række vedtægtsændringer i 1980’erne og 1990’erne med det formål at skabe ”folkevalgt” flertal baseret på lokale aktive. Opsummering af argumenter: 1. DN bygger på både folkelighed og faglighed, og at et formandskab for et fagligt udvalg er en legitim adgang til at have stemmeret i HB. 2. Der skal være en balance mellem det folkelige og det faglige og her er den nuværende balance på 8-3 i det folkeliges favør er et fint udtryk for, at DN er en folkelig organisation. Men også en organisation, der står på et solidt fagligt fundament. 3. Det forhold at basisdemokratiet i DN tager udgangspunkt i afdelingerne er ikke et logisk argument for, at al magt i foreningen skal tage udgangspunkt i afdelingerne for at være ”legitim magt”. Men det er en pointe, at Repræsentantskabet – som jo i det store og hele er summen af afdelingerne – vælger alle medlemmer af FU (som det sker i dag) og at det sker gennem et reelt valg (som det nærmest ikke er i dag). 4. Den nuværende valgprocedure for udvalgsformændene er ikke demokratisk (reel), fordi Repræsentantskabet kun kan ”vælge” kandidater, der er indstillet af HB. Derfor bør hvem som helst af DN’s medlemmer have mulighed for at kandidere. Det er herefter op til Repræsentantskabet at foretage ”det rigtige” valg. 5. Medlemmerne af de faglige udvalg stiller deres ekspertviden og faglighed til råde for HB på frivillig basis. Det er deres måde at være frivillige på i Danmarks Naturfredningsforening. At være observatører i HB med taleret motiverer ikke en fagligt højt kvalificerede udvalgsformænd til at sidde i HB. Det er vigtigt at kunne give deres faglige viden og engagement et fuldgyldigt politisk afløb gennem udøvelse af stemmeret på linje med de øvrige HB-medlemmer. 6. Gennem årene har eksistensen af de faglige udvalg vist sig at være en effektiv og omkostningsfri metode for DN til at opnå adgang til de centrale faglige debatter og aktiviteter på natur- og miljøområdet. Dette vil næppe kunne lade sig gøre i samme omfang, hvis udvalgenes indflydelse begrænses til en taleret.

OK, jeg beklager min forkerte opfattelse. men jeg fik dog præsenteret mit andragende. Det skal så stilles som konkret forslag.

De faglige udvalg har en vigtig opgave i at rådgive både sekretariatet og HB indenfor de respektive fagområder. En fremtidig struktur hvor de faglige udvalgsformænd eller den eller de af udvalgets eksperter der måtte være relevante kan deltage i HBs politiske eller strategiske drøftelser mener jeg er en bedre udnyttelse af ekspertisen. Men også være samarbejdspartner for sekretariatets medarbejdere og i højere grad end nu samarbejde med lokalafdelinger og samråd om større principielle sager. Måske kan de faglige udvalg udvikle en mere dynamisk struktur så man kan deltage i enkeltprojekter eller politikudvikling så man kun behøver forpligte sig for en kortere periode. Det kan måske gøre rekruttering af eksperter nemmere