Faglige udvalg igen - og HB
Fra "DN's organisering og arbejdsformer"
Gå til projektet
Hans Jürgen Stehr/22.02.21
Jeg har i et tidligere indlæg giver nogle argumenter for at formændene for de faglige udvalg er fuldt medlem af HB. Modargumentet er stadig, at dette automatiske medlemsskab er utidssvarende og udemokratisk. Det er i sig selv lidt svært at argumentere imod, men jeg synes det var vigtigt at få lidt pro og contra med i debatten.
Diskussionen bør dog starte et andet sted. Præmissen for mit indlæg var, at fagudvalgene fortsætter som faste størrelser (med tilpasset opgavefordeling), hvilket der er overvejende stemning for i MFU. Men det er naturligvis ingen naturlov. Fx foreslår John Clausen, at HB i stedet løser påtrængende faglige opgaver ved efter behov at sætte gode folk sammen i ad hoc grupperinger. Det kan så organiseres på forskellig vis alt efter formål og relevans og der er ikke længere nogen fast formand at sætte i HB. En mulighed er også at kombinere netværkskonceptet med de nuværende faglige udvalg.
Diskussionen kan også starte med det mere grundlæggende spørgsmål om, hvad der egentlig er HBs opgaver. Vedtægterne giver HB det løbende ansvar for både aktiviteter, økonomi og medlemsudvikling og opregner herefter en række nærmere funktioner. De skal naturligvis udføres, men vedtægterne giver ikke et billede af den virkelighed, som HB i dag skal agere i. Det, der skal styres, er efterhånden en middelstor virksomhed med en omsætning på omkring 100 millioner kroner og 80 ansatte. Og som debatten viser, er det en afgørende præmis, at der er et godt og (pro)aktivt samspil mellem HB/sekretariatet og afdelingerne, dvs. at HB råder over bred indsigt i vilkår og muligheder i det lokale arbejde og kan formidle HBs dagsorden og beslutninger. Men HB skal også kunne resultatorientere den landspolitiske indsats.
Og – for at vende tilbage til begyndelsen – er det naturligvis et spørgsmål, som også er stillet i debatten, om HB som styrende organ selv skal have en særlig faglig styrke eller om det mere drejer sig om at kunne se og omsætte fagligheden til brugbar (saglig) politik, både lokalt og nationalt.
