Fasthold god bemanding på landbrugsområdet i kombination med klima

Det er vigtigt, da det er en vigtig del af arbejdet med at sikre den lokale natur, selvom kommunerne har fået mere klare regler at følge. I den forbindelse havde vi et forslag/forespørgsel i forbindelse med AP21 om DNs indsats vedr. reglerne for husdyrsager for at undgå påvirkningen af omkringliggende naturområder, herunder den generelle baggrundsbelastning, som er en af de største faktorer for biodiversiteten i de mange mere spredt beliggende naturområder. Desuden er der en stor opgave med klimaindsatsen i landbruget, som der ikke bliver taget ordentligt hånd om i tilladelserne, ligesom vi oplever en stor træghed i villigheden til at udtage arealer.

Vi erfarede sidste år at

1)    DN er enig med en række forskere om at modellen med at anvende stiarealet som grundlag for tilladelserne er det bedste. Det lyder også plausibelt for os, men vi er noget usikre på, om den faktiske model med valgte parametre så også er den rigtige, da vi ser en generel tendens til, at der i de allerfleste miljøsager bliver givet tilladelse til et betydeligt større dyrehold, end der var i tidligere tilladelser for samme bygningsanlæg. Spørgsmålet er om beregningsmodellen skulle have været strammet mere, så man i det mindste ville fastholde et gennemsnit efter skifte til den nye model? Alt andet lige mener vi, at selvom stiarealet er det samme, så vil et større antal husdyr give en større emission alene på grund af kropsvarme, mere gødning og afsondrede gasser mm. Har DN været inde i maskinrummet sammen med forskere for at sætte grænserne? Ellers vil vi foreslå, at man prioriterer det i AP22, og bl.a. underbygger det ved en undersøgelse af den faktiske konsekvens af reglerne på landsplan. Indledningsvis kunne man lave en statistik på de ændringer, der faktisk er sket i landets husdyrsager, - evt. stikprøvevis.

Planteavlsbrug får jo også gylle fra naboer og biogasanlæg. Ammoniak er også et problem ved udbringning af gylle, men det er taget ud af vores hænder, også på husdyrbrug. Før i tiden så vi påbud om reduceret gylleudbringning op imod naturarealer og pløjning og harvning i bestemt retning, så gylle ikke løb ud i vandløb eller ind i naturarealer. Hvem stiller den slags krav i dag, og hvem håndhæver dem? Er de bare forsvundet? 

Og Ja. Vi er bekendt med at man i sekretariatet ikke føler, det er muligt at få politikere til at interessere sig for det for tiden, men det skulle jo gerne op igen.

Noget andet. Der er lovgivning for antal dyr pr. arealenhed. Det ser man aldrig vurderet i miljøgodkendelserne.

2)    DN sidder med i det af miljøministeren nedsatte ’Udvalg vedr. ammoniakreducerende tiltag’ (NEC-udvalget). Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan indfri kravene i medfør af NEC-direktivet. DN sidder med i udvalget og presser på for at få løsninger, så baggrundsbelastning fra dansk husdyrproduktion bliver nedbragt hurtigst muligt. Men hvad er status på dette arbejde? Måske vi har fået en sådan, men jeg kan ikke lige huske at have set noget om det. Vi vil foreslå, at der bliver udsendt en orientering med jævne mellemrum evt. i mere fortrolig form til afdelinger, som har sådanne sager. Det vil være en god støtte for de aktive, der interesserer sig herfor og føler en frustration over, at der sker for lidt.

Omkring klima: Da landbruget udleder noget i retning af ¼ af alle klimagasser mangler der politiske tiltag, og vi forventer det bliver et stort tema i den kommende tid.  ligesom vi lokalt mangler viden om, hvad vi kan gøre lokalt politisk og i de enkelte sager.

Men der er heldigvis en vis bevægelse i tingene, da f.eks. nogle lokalpolitikere ønsker at kunne stramme indsatsen for at beskytte natur, grundvand og klima. Dem skal vi hjælpe.