Fint forslag
Fra "Debat om DN's holdning til placering af vindmøller"
Gå til projektet
Jeg synes det er et meget fint velafvejet forslag. Vi skal turde stå ved ønsket om den grønne omstilling og tage en del af balladen, når der ikke er natur og helt særlige landskaber mm i spil, men alene er naboprotester i forhold til udsigten. Det har jeg i hvert fald sagt til vore lokale politikere her. Så kan der være nogen, der melder sig ud, men nok flere der melder sig ind.
I Danmark er vi nødt til at ofre noget i vort luksusliv, vort forbrug og livsstil for den grønne omstilling. Der skal selvfølgelig være nogle ordentlige kompensationer, tilbud om opkøb mm, til de naboer, der bliver berørt af støj eller andre gener. De skal nok være bedre, men det svarer i princippet til andre infrastrukturanlæg og andre offentlige interesser i DK, hvor der er velafprøvede redskaber ved ekspropriationer og fredninger.
