Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

Forbrugerne skal tages i ed

Fra "Ny landbrugspolitik"

Gå til projektet

Flaskehalsen udgøres i dag ikke af producenterne, men af forbrugerne.

En dramatisk omlægning af dansk landbrugspolitik, der indbefatter markant mere grønt, markant mindre kød og markant mere økologi kræver at vi tager forbrugerne i ed.

Hovedparten af danskernes nuværende forbrug understøtter ikke vores ønsker for omlægning af landbrugsproduktionen.

Derfor er et ændret forbrugsmønster for fødevarer -sammen med en omlægning fra kødproduktion til produktion af grønt - helt central i DNs nye landbrugspolitik.

Som det er nu, er der ikke et marked til afsætning af flere vegetabilske og økologiske varer til det danske forbrugermarked.

Der må derfor tages en række initiativer. Vi kan få øje på flg:

Supermarkedsfremstød: Vi er i DN bekendt med at Kvickly har haft succes med at skubbe forbrugerne i retning af mere økologi i deres forbrugsvaner og på samme tid, øge både omsætning og overskud i deres butik, samt nedbringe mængden af madspild. Dette blev gjort gennem målrettet kampagne og omlægning af den måde den pågældende Kvickly var tilrettelagt.

Vi ønsker at samarbejde med de store supermarkedskæder, hvor en omlægning er en reel mulighed, med det incitament at mere økologi og større økonomisk overskud, sagtens kan hænge sammen.

Undervisning: Vi tror på at vi i DN er forpligtet til at have et permanent og dynamisk fokus den kommende generation af forbrugere, hvilket betyder at vi skal være en konstant tilstedeværelse i folkeskolens undervisning (Ligesom Landbrug og Fødevarer). Flere fag har fagmål, der spiller ind i verdenssyn, forbrugsvaner og etisk produktion og DN bør stille faglig sparring og undervisningsmateriale til rådighed for undervisere i folkeskolen.

Det betyder blandt andet at der skal afsættes flere midler til udvikling af undervisningsmaterialer, som er alderssvarende og didaktisk brugbare, samt bliver reviderede i takt med at fagmål ændrer sig.

Styrkelse af offentlige indkøb: Offentlige køkkener skal i stigende omfang være aftagere af så lokalt producerede madvarer som muligt.

Uddannelse af landbrugere: Uddannelsen til økologisk landbruger skal udvides til også at omfatte dyrkning af grønt på friland. Vi skal ændre på det forhold at hovedparten af grøntsagerne er importerede.

Styrkelse af hjemmemarked: Der bør indføres afgift på eksport af levende svin. (Indirekte støtte til at danske slagterier der skal stimuleres til øget produktudvikling)

Der bør være mulighed for beskatning i forhold til omfanget af registrerede giftstoffer i grøntsager.

Der bør være en klar mærkningsordning hvoraf oprindelseslandet fremgår.


Filip Nedergaard Thomsen og Knud Anker Iversen

Kommentarer

Del

Nuværende status

foreslået