Fornyet diskussion af rewildingsstrategien
Fra "Ordet er frit"
Gå til projektet
DN har forholdsvis officielt taget rewildingsstrategien til sig til sig.
Jeg opfordrer til en fornyet diskussion af rewildingsstrategien, som er blevet kritiseret bl.a. af vores førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbek og også af Odgaard m.fl. - I nyeste til har Eske Villerslev kritiseret den ud fra analyser, der viser, at mennesket ikke var hovedårsagen til de store græsseres tilbagegang, men at det var en naturlig og klimabestemt ændring af fødekilderne, der var årsagen.
Jeg uddyber gerne!
Kommentarer(16)
for at kommentere.
Seneste kommentarer er indlæst.
Profil af Martin R Jessen
Sendt af:Martin R Jessen
for 11 måneder siden
Modsat de fleste i denne tråd, så er jeg af den overbevisning, at rewilding/helårsgræsning uden tilskudsfodring er en god ting.
De færreste kan vel være uenige i, at rigtigt mange af vores naturområder mangler afgræsning. De gror til, og mange arter forsvinder på den baggrund.
Ja, der foregår diskussioner i det faglige miljø, om hvad der har været hovedårsagen til den forsvinden af store græssere der er sket, og der er måske ikke sat to streger under det endnu - men det gælder så "begge" forklaringsmodeller.
Men hvorfor er det så vigtigt, hvilken forklaring der er den rigtige?
Det ændrer jo stadigvæk ikke ved, at mange naturtyper, og dermed arter, mangler afgræsning.
Og det kan i hvert fald konstateres, at både heste og kvæg kan klare sig fint i den danske natur, som den er i dag, så hvorfor skulle de ikke have været her naturligt, hvis ikke vi mennesker havde været her?
Der argumenteres for, at mange af vores arter er tilpasset et kulturlandskab, og ja, nogle arter er her nok alene af den grund, eller i det antal, fordi at vi mennesker har ændret landskabet.
Men arterne kommer jo alle fra nogle naturlige økosystemer, som har fungeret uden menneskets indvirkning.
Som jeg så læser alles kommentarer, så er alle vel enige i, at vi skal forsøge at beskytte så mange arter som muligt, og så er afgræsning vel ikke til at komme udenom?
Og så virker det for mig meget logisk, at dette meget godt og givtigt kan foregå ved "naturlig græsning" (helårsgræsning uden tilskudsfordring).
Man kan også tage diskussionen helt ud af den naturhistoriske baggrund, hvor man søger en forklaring på hvad der er naturligt, og alene se på hvad der er behov for.
Som nævnt ovenfor, så er alle vel enige om, at der mange steder er behov for afgræsning, for at skabe/bibeholde en god og artsrig natur.
Hvis man er enig i den præmis, så er der et godt praktisk argument for helårsgræsningen, nemlig at det er MEGET svært at få afgræsset naturen på andre måder. Det er i hvert fald det udsagn jeg møder hos feks kommuner og naturstyrelsen, som har naturområder, hvor der er behov for afgræsning.
Det er svært at skaffe folk med dyr, som ønsker at afgræsse naturområder, og det bliver ikke mindre svært, når denne afgræsning også skal foregå på naturens præmisser.
Her virker helårsgræsning for mig som en god løsning.
Når det så er sagt, så er der selvfølgeligt små hotspots og særlige områder, hvor der er behov for en mere håndholdt styring, hvis man vil bevare nogle særlige arter, fordi at de desværre er blevet så sjældne og naturtyperne så få, at man ikke kan overlade deres skæbne til mere tilfældige forhold - hvis man altså vil bevare dem.
Profil af Arne Hastrup
Sendt af:Arne Hastrup
for 11 måneder siden
@Martin R Jessen , du bør skelne mellem kulturskabte områder, landskaber og habitater, og så landskaber upåvirket af mennesket; det vi kalder natur.
Væsentlige meneskeskabte habitater med truede planter og dyr er
eksempelvis: heder, ferske enge, overdrev og græsningsskove.
Disse habitater , og deres flora og fauna, beskyttes bedst ved at fortsætte eller genindføre den kulturpåvirkning, der har skabt dem, dvs afgræsning/høslet som vores
forfædre praktiserede .
Man skal huske at det åbne danske landskab er menneskeskabt og dermed et autentisk landskab. Det vil rewildingområder aldrig blive. De bør derfor snarere betegnes som “design “natur””
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 11 måneder siden
@Martin R Jessen En af kritikkens væsentlige pointer er, at de store græsseres rolle i rewildingsprojekter netop ikke kan jævnføres med forhold før mennesket kom på banen. Så store tætheder af græssere har der aldrig været i naturen. De kom først stedvis med landbrugsdriften fra bondestenalderen og frem og er altså et kulturprodukt. - Hvis vi fjernede den menneskelige faktor helt og med tilbagevirkende kraft, så ville det meste af Danmark være dækket af ret tæt skov, og græsserne ville ikke spille en rolle, hvor de var afgørende for landskabets fremtræden og naturtyper. Landbrugsdriften dengang udpinte jorden og skabte næringsfattige forhold, der på flere måder mindede om steppe og skovsteppe. - Men det efterstræbelsesværdige er altså et kulturprodukt, og så giver rewilding, genforvildelse, ingen mening. - Det er kulturfaktoren vi skal have fat i, hvis vi vil fremme biodiversiteten, først og fremmest den måde vi driver landbrug på.
Profil af Martin R Jessen
Sendt af:Martin R Jessen
for 11 måneder siden
@Arne Hastrup Men de truede arter, som findes i de menneskeskabte habitater er jo ikke opstået der, men trivedes der, fordi at den habitat "imiterer" en niche i et naturligt økosystem.
Så selvfølgeligt kan disse arter også trives i mere naturlige forhold.
Og hvis man så absolut vil gå den vej, at bevare dem ved at genindføre gamle driftsformer, hvor skulle de resurser så komme fra?
Er det ikke utopi at tro, at man kan få de resurser?
Det vil jo kræve løbende, store, udgifter til at vedligeholde disse menneskeskabte habitater, og det i al fremtid.
Det tror jeg ikke på er muligt. I hvert fald ikke i stor skala.
Naturlig græsning bør derimod kunne gøres forholdsvist billigt, hvis man tør lade naturen klare sig selv.
Og så forstår jeg simpelthen ikke, at det menneskeskabte landskab skulle være "autentisk". Det kan det vel i sagens natur ikke være.
Og det må da under alle omstændigheder være mere "design", end at lade naturen få mere frit spild.
Uanset hvad, så er stort set alt jo menneskepåvirket i et land som Danmark. Så i forhold til natur- og artsbevarelse, så må det vigtige være, hvordan vi bevarer og sikrer flest mulige arters overlevelse på den lange bane.
Her tror jeg altså på, at "rewilding" er et meget vigtigt værktøj i værktøjskassen.
Profil af Martin R Jessen
Sendt af:Martin R Jessen
for 11 måneder siden
@Poul Evald Hansen Vi kan simpelthen ikke redde naturen og arterne, ved at fokusere på den måde vi driver landbrug på!
Hvordan skulle det være muligt?
Og selv om jeg ikke er enig i din præmis, så lad os bare lige sige at det er rigtigt, at de fleste af vores arter er kommer til pga tidligere tiders udnyttelse af landskabet.
Så er det da ikke et argument imod rewilding, at der ikke skulle have været så store tætheder af græssere inden vi mennesker kom til, når man så i stedet vil genskabe tidligere tiders drift af landskabet, hvor der netop var store græssere overalt (landbrugets dyr). Hvorfor så ikke bare lade rewildingdyrene klare opgaven?
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 11 måneder siden
@Martin R Jessen Jeg siger overhovedet ikke, at vi kan redde naturen ved at ændre den måde vi driver landbrugt på. Men det indgår blandt flere faktorer. Der er 3 hovedområder, hvor der skal sættes ind: mere plads til naturen, langt mindre næringsforurening af naturen fra landbruget og (gen)skabelse af en hydrologi, hvor der er meget mere vand og fugtighed i landskabet. - Græsning kommer ind som et vigtigt værktøj, men ikke blandt de 3 vigtigste, for græsning kan være så mange ting. Ret beset så fjerner græsning ca. 20 pct. mindre mængde næringsstoffer en høslæt med fjernelse af det afslåede materialer gør; men det giver gennemgående et mere varierende landskab. På næringsrige jorder går der endog meget lang tid, før græsning rigtigt flytter noget. Det kan man fx se på Eskildsø på lidt over 1 km2 i Roskilde Fjord ejet af Struckmann-fonden. Øen var førhen intensivt landbrug, man har været drevet med økologisk græsning siden ca. 1981; der er ikke sket alverdens positivt for flora og fauna i de 44 år. - Rw-strategien bygger på forkerte vegetationshistoriske og floradynamiske forståelser, og må derfor forkastes som det afgørende fælles udgangspunkt for naturfremmende foranstaltninger. Det er ikke noget kun jeg siger. Bl.a. vores førende biodiversitetsforsker Carsten Rahbek og også bl.a. Odgaard og Willerslev har ført kritik, der går i samme retning. Man må i stedet arbejde med en værktøjskassemodel, hvor de 3 nævnte er de vigtigste værktøjer. Også må vi se, hvad vi ellers kan gøre.
Profil af Leif Andersen
Sendt af:Leif Andersen
for 11 måneder siden
Lidt forsinket kommentar.
@Poul Evald Hansen Godt initiativ.
Jeg mener også strategien bør genovervejes. Min tilgang er, at hegning, nul-regulering udover udsætning af fremmede græssere for at opnå et højere græsningstryk er et eksperiment. Det bør have tid til at virke - så der kan komme konkret viden om effekten af den ændrede forvaltning (med afsæt i baseline målinger). Derfor bør vi ikke bare gå ind for yderligere hegning af store dele af Danmarks natur.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 11 måneder siden
@Leif Andersen En af de væsentlige pointer er, at strategiens teoretiske forudsætninger er forkerte, fordi græssere af de tætheder, man opererer med, aldrig har forekommet i naturen i Danmark. - Vi er enige om, at græsning er en vigtig faktor for biodiversiteten. Men vi må tage udgangspunkt i, at væsentlige dele af biodiversiteten er kulturskabt, betinget af landbrugsformen fra bondestenalderen og frem til udskiftningen.
Profil af Arne Hastrup
Sendt af:Arne Hastrup
for 1 år siden
Rewildingideologerne har ringe forståelse for de store planteæderes fødeøkologi og har den holdning , at der er plads til store og mange planteædere i alle økosystemer.
Men det der sætter grænsen for hvor mange der kan være i et givent økosystem er fødemængde , dens kvalitet og hvor let tilgængelig den er.
I en skov, også en lysåben skov , sker biomasseproduktionen udenfor planteædernes rækkevidde i trækronen og i eventuelle etager.
Derfor vil der være betydeligt færre store græsserer i skov end i steppe, prærie, pampas eller savanne.
Derfor er det forståeligt at urokse og Vildhest først forsvinder fra de danske øer i starten af Atlantisk tid ; da den tempererede udvikles. Elgen forsvinder også , noget uventet ? fra øerne i den periode . Der er jo idag en bestand tæt på Danmark , i sydsverige.
Men alt tyder på at elgen kræver store vådområder i en lysåben skov som vi idag kender som taiga.
Hvor meget biomasse , der naturligt produceres i et givent økosystem er desuden bestemt af klima , temperatur og nedbør, og jordens bonitet.
Derfor kræver det meget stor viden om et givent økosystems bæreevne mht naturlig tæthed af store planteædere og hvilke arter.
En viden som man kan betvivle rewilgideologerne har.
Konkret betyder det at man meget nemt kan havne i en pleje med under-
eller overgræsning. Det kan obstruere en effektiv beskyttelse af konkret truede planter og dyr.
Det er naturligvis bekymrende at rewildingideologernes fokus er på økosystemprocesserne, dynamisk vild natur, og ikke konkret truede arter, der trods gennemkultivering af det danske landskab stadigt i fragmenterede habitater, har autentiske arter, der som kulturledsagere eller kulturtolerante, har indfundet sig i det landskab vores forfædre skabte, overdrevet, den ferske eng, heden og den lysåbne græsningsskov.
Danmarks Naturfredningsforening bør beslutte , hvilken form for landskabspleje men mener er bedst, alene vurderet ud fra faglig viden. Endvidere bør DN have en klar holdning til om invasive arter som eksempelvis Dådyr, Sika og Vandbøfler skal indgå i plejen.
Indtil andet er bevist må man gå ud fra at indvandrede store græssere efter istiden , til det danske område, efterfølgen uddøde af naturlige årsager (bison, urokse og Vildhest )
Nyere miljø-DNA forskning har vist at istidsfaunaen , ja istidens økosystemer, på hele den nordlige halvkugle grundet klimaforandringer har gennemgået store forandringer, der bevirkede et gradvist kollaps af de store planteæderes fødegrundlag. Det bevirkede at bestandene gradvist reduceredes og nogle arter uddøde, hvor mammutterne er det mest kendte .
Intet tyder på at det var fortidsjægere der udryddede dem. . Ja vi aner ikke engang hvordan jagttrykket på de enkelte arter var. Vi ved heller ikke noget om jagtmåden . Men at fortidsjægere i det danske område har jaget urokse er indiskutabelt ; da det er bevist med fund af indskudte pilespidser i knogler. Men hvad uroksejagten har betydet for bestanden ved vi intet om.
Profil af Arne Hastrup
Sendt af:Arne Hastrup
for 1 år siden
Den danske rewilding ideologi er fagligt baseret på , at det er “nødvendigt” at udsætte store græssere - for at få vild natur - fordi fortidsjægerne udryddede den oprindelige megafauna.
Det er først og fremmest professor Svenning, Aarhus Universitet, der er fortaler for denne teori, som indenfor de seneste år er blevet massivt tilbagevist af Eske Willerslev og hans team ved en megaanalyse af miljø-DNA .
DN bør derfor tage stilling og tage afstand fra Svenning, Ejrnæs og Morten D D’s udryddelsesteori.
Det danske landskab er indiskutabelt et KULTURLANDSKAB skabt over årtusinder af fortidens bønder.
Derfor beskyttes den truede flora og fauna, der på trods har overlevet og tilpasset sig dette kulturlandskab , bedst ved at imitere de faktorer, der har skabt vores landskaber med dets habitater; nemlig ekstensiv afgræsning. Hvis det er reguleret helårsgræsning der skal til , ja så må det være det.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 1 år siden
I kort form:
Ikke mindst på baggrund af Rasmus Ejrnæs`s og Morten DD´s analyser er det blevet til en hypotese om, at før mennesket for alvor kom på banen fra bondestenalderen og frem, var Danmark og tilgrænsende områder domineret af en slags artsrig og biodivers steppe og skovsteppe domineret af, vedligeholdt af og med høje tætheder af store græssere. Da mennesket begyndte at decimere og udrydde de store græssere, bredte den sluttede skov sig. - Rw-strategien vil genskabe disse forhold med steppe og skovsteppe med store græssere ved så at sige helt at fjerne den menneskelige faktor. Dette kan kun ske ved at udsætte store græssere i hegnede områder (ellers kan kan ikke få de tilstrækkelige tætheder) og holde dem i helårsgræsning og uden tilskudsfodring.
Den alternative forklaringsmodel, som jeg fæster mere lid til, siger, at forhold, der mindede om artsrig steppe og skovsteppe, blev skabt af landbruget fra bondestenalderen og frem til udskiftningen. Mange steppe- og skovsteppe arter kunne indvandre og etablere sig pga. det ret ekstensive landbrug, der udpinte jorden og skabte lysåbne forhold på overdrev mv.
Hvis jeg har ret, så er store dele af den biodiversitet, vi ønsker at fremme, kulturbestemt - og så må ledetråden være at genskabe et biodiverst kulturlandskab. Rw-teorien refererer til land spare-modellen. Man afgrænser områder bag hegn, hvor man i videst mulige omfang fjerner den menneskelige faktor, og så er det ikke så vigtigt, hvad der sker uden for hegnet. - Jeg er mere tilhænger af land share-modellen, hvor ledetråden hedder et biodiverst kulturlandskab. (Hvilket selvfølgelig ikke er i modsætning til, at man hæger særligt om naturens kronjuveler):.
Alt i alt synes jeg, rw-strategien bør erstattes af en værktøjskassemodel, hvor rw og helårsgræsning uden tilskudsfodring kan være et værktøj i værktøjskassen, der kan bruges ved særlige omstændigheder, men ikke det bærende element i vores naturstrategi.
Af enkeltfaktor er biodiversiteten mener jeg hydrologien er den vigtigste faktor, dernæst græsning og på tredjepladsen urbanisering turisme og mennesker brug af naturen.
Men det er en lang, lang diskussion.
Profil af Michael Løvendal Kruse
Sendt af:Michael Løvendal Kruse
for 1 år siden
@Poul Evald Hansen
Jeg er ikke uenig i meget af det du skriver og især genskabelse af naturlig hydrologi er væsentligt.
At genskabe den oprindelig natur er ikke muligt, hvad det så end er. Jeg tror at vi skal gå efter max. robust biodiversitet i områder med en hvis størrelse. Samtidig skal vi ikke glemme den “lille” natur. Oftes er det små tåbelige ting der gør at den ikke nyder fremme (typisk, “vi plejer” eller “nu har vi lige købt nye (forkerte), maskiner , hvad skal vi så bruge dem til?”.
I dette land er der en “ikke enestående” mangel på naturvidenskabelig viden.
Vi må leve med at det bliver designer natur, og turer sige det.
Bemærk at der blev en langt større procentdel skov efter Den Sorte Død og at det igen aftog til lavpunktet i 1804. Det er først i nyer tid (150 år) at det virkeligt er gået tilbage grundet tab af naturlig hydrologi og et mere “effektivt” landbrug.
Samtidig skal vi gøre op med den “landsforræderiske” tale om at vi er et lille land. Det er vi ikke og vi skal tage vores del af ansvaret. Især hvad angår havet.
Profil af Poul Evald Hansen
Sendt af:Poul Evald Hansen
for 1 år siden
@Michael Løvendal Kruse Så må vi se på, hvordan vi kommer videre. Jeg har prøvet ikke at "holde med" nogen af de 2 hovedparter i den standende diskussion om rewilding: "hestepigerne" og rewildingsentusiasterne og kritisere begge parter. Derfor er jeg ikke i kridthuset noget af stederne. Det er et stort problem at rw-fløjen ikke vil forholde sig til den faglige og saglige kritik, den har fået hen ad vejen. Det kunne vel godt bære et tema-repræsentantskabsmøde eller noget i den stil.
Profil af Arne Hastrup
Sendt af:Arne Hastrup
for 1 år siden
@Poul Evald Hansen , jeg er enig med dig.
Problemet er at den danske rewildingideologi har fokus på en ikke defineret “vild natur” forstået på den måde at det er “økosystemernes naturlige dynamik” , der er målet med rewilding. Herved efterlades konkrete og truede arter og deres levesteder UDEN en målrettet beskyttelse. Og det er et voldsomt tilbageskridt i dansk naturbeskyttelse.
Det er vigtigt at DN er bekendt med konsekvenserne af sin rewilding begejstring og de fremtidige muligheder for at beskytte den truede flora og fauna.
DN bør også tage stilling til om foreningen ønsker designnatur med manipulerede store græssere i små indhegninger, eller beskytte den autentiske kulturtilpassede flora og fauna vi allerede har.
Profil af Michael Løvendal Kruse
Sendt af:Michael Løvendal Kruse
for 1 år siden
Meget interessant diskussion.
Uddyb gerne.
Jeg tror ikke at der er en naturtype på jorden som ikke er påvirket/skabt af mennesket. Det er formodentlig den oprindelige befolkning der har skabt/skabte, Amazonas, Prærien og den Australsk Bush, i den form vi kender/kendte.
Antal likes i alt: 1, total dislikes: 0
. Log ind for at stemme.. Log ind for at stemme.
Del
Sendt af
Profil af Poul Evald HansenAf Poul Evald Hansen den 6. juni 2025
Nuværende status
foreslået
Emner
Natur og biodiversitet