Forslag om et årligt strategimøde i afdelingerne
Fra "DN's organisering og arbejdsformer"
Gå til projektet
Der har været en del debat om mulighederne for projekter, hvervning af nye aktive og meget mere. Jeg skal her foreslå at hver afdeling afholder et årligt strategimøde, hvor man drøfter afdelingens arbejde. Sætter mål og fordeler ansvarsområder mm. Det har vi gjort med stor succes i vores afdeling nu i en længere årrække.
Vi mødes gerne kl. 10-14 en lørdag i januar eller start af februar, ca. et par måneder efter årsmødet i november. Vi har tilladt os at holde det på en kro eller andet sted, hvor vi kan få serveret frokost og afslutter med en fælles vandretur i området. Ad hoc'erne og suppleanterne er med her, men ikke andre aktive, da det er bestyrelsens arbejde, der er i fokus.
Første gang tager det ret lang tid at komme igennem, men faktisk bruger vi næsten al tiden også nu senere hen, da der altid kommer nye ting op, herunder afdelingens ve og vel... Noget om hvordan vi holder møder og omgås mm. Selv i velfungerende grupper kan der opstå sprækker og revner der skal tages i opløbet.
Nu har vi kræfter i afdelingen til at facilitere det, men skal nok opfordre til at invitere en udefra, fx. en formand fra en anden afdeling eller en organisationskonsulent, hvis han har den kompetence. (Vi kan nok bidrage herfra til andre, hvis der er interesse, tror jeg.)
VI holder så et opfølgende aftenmøde i august september, hvor vi følger på på hvordan det går med det hele.. Beslutter evt. udsættelse eller ændringer.
Det lyder måske noget formelt for mange gamle DN'ere, men det virker så man får diskuteret utroligt mange ting igennem, som er med til at give en fælles forståelse af hvad vi kan og vil.
