Forslag til DN´s nye landbrugspolitik - Af Hans Jørgen Fischer-Rasmussen, DN Aarhus

Forslag til DN´s nye landbrugspolitik 15.06.2026

Af Hans Jørgen Fischer-Rasmussen, DN Aarhus

Danmarks Naturfredningsforening har i samarbejde med 8 andre grønne foreninger i 2023 formuleret en fælles visionsrapport ’FRA FODER TIL FØDE II’, som viser en ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug inden for planetens grænser.

Maria Reumert Gjerding er citeret for at sige om visionsrapporten: ”en fortælling om alt det, vi har mistet, om alt det, vi kan få igen – om alt det, vi insisterer på at få igen”.

Rapporten viser en ny vej for et bæredygtigt landbrug og fødevaresystem, og forudsætter at dansk landbrug skal kunne brødføde lige så mange mennesker som i dag, ca. 12 millioner mennesker, senest i 2040.

I rapporten, der er spækket med beregninger, har man endvidere beregnet, hvilke tiltag der skal til, for at Danmark og vores landbrug kan leve op til de internationale og nationale forpligtelser og målsætninger inden for klima, vandmiljø, dyrevelfærd, drikkevand og biodiversitet.

DN har således fået ”foræret” et fremragende gennemarbejdet- og beregnet udgangspunkt for en ny landbrugspolitik. Vi kan faktisk kopiere det meste af indholdet af ’FRA FODER TIL FØDE II’.

Eksempler på politiske anbefalinger i rapporten er vist nedestående:

Udledning af CO2 fra husdyr skal reduceres fra 2020 til 2040 med følgende procentsatser:

• Fra svin med ca. 94 %

• Fra kvæg med ca. 74 %

• Fra fjerkræ med ca. 75%

• Fra andre husdyr med ca. 23 %

• Den samlede udledning af CO2 fra husdyr skal reduceres med ca. 78 %

• Afgrøder til foder: Arealet med foderafgrøder skal falde fra at optage 76 % af det danske landbrugsareal til kun at udgøre 25 % af arealet. Det svarer til henholdsvis 48 % af det åbne land i dag og 12 % i 2040.

• Afgrøder til mad: På de dyrkede arealer vil arealet med afgrøder til human konsum vokse fra at udgøre ca. 16 % af landbrugsarealet til at udgøre ca. 60%. Det svarer til henholdsvis 11 % af det åbne land i dag og 27 % i 2040.

• De permanente græsarealer i landbruget udgør i dag ca. 5% af det åbne land. Frem mod 2040 vil dette areal ligge i kategorien lysåbent natur. Lysåben natur er de heder, overdrev, strandenge og ferske enge, der i et vist omfang også vil blive afgræsset ekstensivt. Dette areal vil næsten blive fordoblet og vil inkludere nogle af de arealer, der udtages som lavbundsjord. Det svarer til 30% af det åbne land i 2040.

• Skovarealet vokser med 300.000 hektar til i 2040 at udgøre ca. 870.000 hektar eller 24 % af det samlede areal i det åbne land.

• Det dyrkede landbrugsareal, inklusiv det der i dag er registreret som permanent græs, vil falde fra 2,54 mio. hektar i dag til kun at optage et areal på 1,67 mio. hektar i 2040.

• EU’s Biodiversitetsstrategi, der har som mål at sikre 30 % beskyttet natur, heraf 10 % strengt beskyttet, kan opfyldes.

• EU’s Vandrammedirektivs krav om at sikre god miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb vil være opfyldt i 2027.

• Der bør være fokus på uddannelse, rekruttering og markedet for dansk produceret frugt og grønt.

• Eksportfremstød i udlandet bør have fokus på plantebaserede fødevarer og økologi.

• Staten bør have forkøbsret til jord i konkursramte landbrug.

• Endemålet bør være et landbrug uden tilførsel af kunstgødning.

• Der er en høj grad af selvforsyning med foder i husdyrproduktionen, og importen af sojafoder skal ophøre.

• Forsknings- og udviklingsmidler bør omprioriteres, så omstillingen understøttes.

• Klimaaftrykket fra Danmarks landsektor bestående af landbrug, jorder og skov går som minimum i netto-nul i 2040

LANDBRUGSDYRENES FORHOLD SKAL TILPASSES DERES NATURLIGE BEHOV

• Landbrugsdyrenes forhold bør tilpasses dyrenes naturlige behov.

• Landbrugets avlsarbejde bør fokusere på robuste, sunde og harmoniske dyr.

• Alle dyr skal have god plads at røre sig på enten på friland eller i stalde, hvor der til enhver tid er adgang til udearealer.

• På friland skal arealerne have varieret bevoksning, som dyrene kan æde af.

• Der skal afstemt efter artens behov være adgang til skjul, ly og læ, og mulighed for at søge skygge eller på anden måde regulere kropstemperaturen, når det er varmt.

• I stalde med tilknyttede udearealer skal der være god plads, både inde og ude. Arealerne skal etableres og indrettes, så de samlet set tilgodeser dyrenes behov.

• Alle dyr skal have adgang til vand af god kvalitet og naturligt forekommende fødekilder og/eller foder, som sikrer deres sund­hed og passende huld.

• Afhængigt af arten skal der være adgang til et tilstrækkeligt antal bløde, tørre hvilesteder (mange pattedyr) eller hvilepladser i højden (hønsefugle).

• Dyrene skal holdes i stabile flokke med passende sammensæt­ning.

• Dyrene skal have god mulighed for at udleve positiv, social adfærd som for eksempel leg og gensidig hud-, pels- og/eller fjerpleje, og forholdene skal sikre, at social adfærd forbundet med rang og konflikter forløber så skånsomt som muligt.

• Pattedyr skal sikres mulighed for naturlig yngelpleje, og unger skal have adgang til at være sammen med og die hos en voksen artsfælle, indtil de har alderen til naturlig fravænning fra mælk, det vil sige tidligst fra grise er 7 uger og kalve 3 måneder.

• Antallet af landbrugsdyr er afstemt med dyrenes behov, det tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem.

• Dyrene fodres efter feed no food-princippet, og kun en lille del af det dyrkede landbrugsareal vil derfor i 2040 blive anvendt til produktion af dyrefoder – bortset fra kløvergræs i sædskiftet.

KAPITALFONDES ADGANG TIL AT KØBE LANDBRUGSJORD BØR BEGRÆNSES

• Lempelsen af landbrugslovgivningen fra 2015, der gav kapitalfonde mulighed for at opkøbe dansk landbrugsjord, skal indskrænkes.

• Kapi­talfondenes efterspørgsel og opkøb af jord risikerer at fordyre udtag­ning af jord og udfordre målet om at sikre levende landdistrikter og unge landmænds muligheder for selv at eje den jord, de dyrker.

• Kapitalfonde og aktieselskaber skal kun kunne købe jord, hvis deres fundats rummer de målsætninger, som vi beskriver for fremtidens bæredygtige landbrug.

• Der bør ligeledes være krav om bopælspligt for den, der driver jorden. Bopælskravet er vigtigt for at fremme formålet om liv i landdistrikterne og øge chancerne for et positivt samspil med lokalområdet.

Dansk import af soja til dyrefoder ligger årligt på 1,6-1,7 mio. tons, og produktionen af soja til danske landbrugsdyr beslaglægger et areal i udlandet på næsten 800.000 hektar, svarende til næsten en tredjedel af det danske landbrugsareal.

En dyreproduktion der ikke er tilpasset en bæredygtig arealanvendelse, og hvor høje ydelser vægtes højest udløser en omfattende efterspørgsel på soja til dyrefoder, og fungerer derfor som en af de største drivkræfter bag skovrydning og ødelæggelse af naturlige økosystemer globalt.

Standsning af importen af soja vil samtidig medvirke til at nedbringe problemet med fosforforurening af vandmiljøet, idet importeret foder er en større kilde til import af fosfor end kunstgødning. Når man dyrker græs eller hestebønner i Danmark, trækkes der derimod fosfor ud af danske jorde, som i mange år er blevet overgødet med fosfor.

• Derfor bør dansk landbrug være selvforsynende med foder senest i 2040.

Øvrige forslag til en ny landbrugspolitik

Forbyd pesticider inden for en 5-årig frist.

Reducér forbruget af penicillin med 90% inden for 5-årig frist.

https://www.facebook.com/watch?v=1504846227983216

Der skal være forbud mod at fjerne eksisterende læhegn i marker, og de skal have tillagt bræmmer på 5 meter på hver side af hensyn til biodiversitet.

https://www.facebook.com/watch/?v=1228530049436864

Stop den skattebetalte støtte af hundredevis af millioner til landbrugets lobbyorganisationer, kødreklamer, erhvervsforskning og fonde.

Støt i stedet grønne organisationer, som ikke er kommercielle og bygger på frivillighed med hundredevis af millioner af kroner årligt.

https://www.facebook.com/watch/?v=1681939139632487

Disse landbrug kan evt. tjene som inspiration til en ny landbrugspolitik

Labøllegård

https://laboellegaard.dk/JordenogkoenbinderCO2en/co2-binding-i-jorden.html#jordpr%C3%B8ver-2016-2019

Gram Slot

https://www.youtube.com/watch?v=hTIQCKnC0e0

Permakulturgaarden i Skovvirke

https://permakulturgaarden.dk/

I øvrigt vil jeg foreslå:

Landbruget skal omlægges til økologisk regenerativt landbrug

Den danske landbrugsjord er blevet udpint ca. siden Anden Verdenskrig pga. pløjning, tilførsel af kunstgødning, sprøjtning med pesticider, spredning af gylle m.m. Indholdet af humus/muld i landbrugsjord er nu nede på 1- 2 procent i gennemsnit i de øverste 25 cm. af jorden.

Den frugtbare danske landbrugsjord skal genskabes. Humusindholdet skal bygges op på ny ved at tilføre jorden organisk materiale f.eks. med dyregødning, halm og andre afgrøderester gerne som kompost. Men også ved at dyrke grøn-gødningsplanter, ved et varieret sædskifte og ved at overgå til pløjefri jordbehandling, kan man opbygge humuslaget og lagre kulstof.

En humusrig jord har følgende egenskaber:

• I en jord med 10% humus (i 25 cm. dybde) er gødskning overflødig for et højt udbytte, idet planterne selv finder de nødvendige næringsstoffer, fordi de er til stede i jorden/humusen.

• Med 1% humus i jorden forøges vandbindingsevnen for en lerjord, endnu mere for sandjord, hvilket reducerer behovet for kunstvanding i tørre somre. Hver 1% humus i lerjord kan binde ca. 5 liter vand pr. m2 i 25 cm dybde – svarende til at en hektar kan binde 50.000 liter vand.

• Omvendt kan humus forøge evnen til at optage regnvand (50.000 liter pr. hektar for hver % humus), hvilket modvirker oversvømmelser.

• Kvælstof og fosfor bindes i en husmusrig jord og hindrer derved udvaskning til grundvand, vandløb, søer og fjorde.

• Humus forbedrer også jordens krummestruktur og porøsitet, hvilket bevirker, at planternes rødder bedre kan trænge ned i jorden og udvikle sig.

• Humus er befordrende for en sund jord, som styrker planternes immunforsvar.

• Humus giver nytte- og rovinsekter bedre livsvilkår, så sprøjtning med pesticider bliver overflødig.

• Regnorme og mikroliv (mikroorganismer, bakterier og svampe) trives i en humusrig jord, der indeholder mere liv og styrker biodiversitet og fauna.

• Planter dyrket i en humusrig jord giver sundere afgrøder end planter dyrket i fx rockwool tilsat kunstgødning, fordi humus gøder planterne tilstrækkeligt med næringsstoffer. Samtidig forsyner humus planterne med sunde mikronæringsstoffer, som afsættes i afgrøderne.

• Humus i jorden har et enormt potentiale for lagring af CO2.

At opbygge landbrugsjordens indhold af humus og kulstof er et overset perspektiv i kampen for at omstille dansk landbrug til en bæredygtig fremtid, herunder lagre meget store mængder CO2 i landbrugsjorden.

Humus indeholder ca. 56% kulstof, dvs. at 2% humus indeholder ca. 1% kulstof (i 25 cm. dybde). Det svarer til, at 250 kg tør jord pr. m2 omtrent indeholder 2,5 kg rent kulstof. Kulstoffet kommer fra det organiske materiale, som er omsat ved aktiviteten af regnorme og jordens mikroliv.

For hver 1% kulstof, der er lagret i jorden, bliver det til 25 ton kulstof, der er lagret på 1 hektar (2,5 x 10.000 = 25.000) - hvilket svarer til, at 91,75 ton CO2-ækvivalenter kan lagres på 1 hektar landbrugsjord (25 x 3,67 = 91,75) - fordi omregningsfaktoren mellem hvor meget 1 gram kulstof kan binde CO2 fra luften, er 3,67.

Hvis humusprocenten bliver øget med 2% i Danmarks 2.500.000 hektar landbrugsjord, vil der kunne lagres ca. 229.375.000 tons CO2-ækvivalenter (2.500.000 x 91,75 = 229.375.000).

Hver dansker udleder i gennemsnit ca. 13 ton CO2 om året (ifølge Concito). Det svarer til at Danmarks 6.000.000 indbyggere udleder 78.000.000 ton CO2 om året (13 x 6.000.000 = 78.000.000).

Derfor vil Danmarks samlede udledning af CO2 i 3 år kunne lagres i det nuværende areal af landbrugsjord, hvis humusprocenten i jorden blot blev forøget med 2% (229.375.000 : 78.000.000 = 2,94).

Øger man humusprocenten i jord til 10% og dermed kulstofindholdet til ca. 5% i 50 cm. dybde, kan der lagres Danmarks samlede CO2-udslip i det nuværende areal af landbrugsjord i ca. 30 år (229.375.000 x 5 x 2) : 78.000.000 = 29,4).

Hvorfor alene fokusere på at bruge ekstremt mange milliarder på støtte til lagring af CO2 i gamle oliefelter m.m. og fremstille biokul via pyrolyse, når man kan lagre en enorm mængde CO2 rørende billigt i landbrugsjord med en meget mere levende og frugtbar jord til følge?

På ovenfor anførte baggrunde bør DN stille krav om:

• Al landbrugsjord skal have et indhold af humus på mindst 5% i 2035 og 10% i 2050.

• I stedet for at give landbruget hektarstøtte på ca. 1.600 kr. pr. hektar, hvor landmænd blot betales for at eje jord, skal DN stille krav om at give støtte til at øge indholdet af humus og kulstof i landbrugsjord, altså til økologisk regenerativt jordbrug, skovlandbrug, permakultur, Holistisk Planlagt Afgræsning og lignende dyrkningsmetoder - sådan at den danske landbrugsjord bliver til verdens mest frugtbare jord.

Hvis landbruget skulle have støtte til lagring af CO2 via humus i jord, og det skulle ske i overensstemmelse med princippet ’Forureneren betaler’, dvs. 1.500 kr. pr. ton i CO2-afgift (som Klimarådet har anbefalet ville være en retfærdig pris i 2030), kan følgende beregnes:

En forøgelse af humusprocenten med kun 2% (i 25 cm dybde), vil svare til, at der vil blive lagret CO2 for en værdi af 137.625 kr. pr. hektar (1.500 x 91,75 = 137.625).

Når landbrugsjorden har nået et humusindhold på 10%, er der som sagt ingen behov for at gøde planterne med kunstgødning, og det er ikke nødvendigt af sprøjte med pesticider. Det er kun nødvendigt at opretholde humusprocenten på 10% med tilførsel af diverse organiske materialer.

Kravet om at landbrugsjord skal have et humusindhold på 10% i 2050, vil derfor føre til, at landbruget bliver til et økologisk regenerativt landbrug.

-0-