Forslag til DN’s opdaterede energiforsyningspolitik om biogas

Danmarks Naturfredningsforening skal anbefale regering og folketing

1) at udfase støtten til gyllebaserede biogasanlæg, og standse al støtte i 2030.

2) at biogasanlæg, der anvender gylle og dybstrøelse fra ikke-økologisk producerede landbrugsdyr, skal udfases på grund af lock-in effekten på antallet af industrielle landbrugsdyr og helt forbydes senest i 2035.

3) at biogasanlæg, der anvender gylle fra dyr som fodres med soja til at fremstille biogas af, skal udfases og helt forbydes senest i 2030.

4) at biogasanlæg, der anvender gylle og dybstrøelsen fra landbrugsdyr, som ikke har adgang til udendørs arealer, skal udfases og helt forbydes senest i 2035.

5) at biogasanlæg, der anvender fødevarer og foder som fx af majs, roer og korn til biogas, skal udfases og helt forbydes senest i 2030.

6) at gylle fra svin, der ikke fodres med restprodukter fra fødevareproduktionen samt græsprotein fra kløvergræs, skal udfases og helt forbydes i 2035.

7) at gylle fra landbrugsdyr, der ikke fodres efter ’feed no food princippet’ (må ikke fodres med produkter, som kan spises af mennesker), skal udfases og helt forbydes i 2035.

8) at Danmark skal udfase importen af biologisk industriaffald til biogasanlæg, og helt forbyde importen i 2030.

9) at biogasanlæg der udleder mere end 0,1% metan (GWP10) fra utætheder i anlægget, skal tilbagebetale statsstøtten, og betale en bøde svarende til 1.500 kr. pr. tons C02 de har udledt, i den periode som utæthederne har stået på. Startdato skal fastsættes til d. 1/7 2026.

10) at gyllebaserede biogasanlæg skal begynde at betale CO2-afgift, i forhold til hvor meget CO2 de udleder til atmosfæren. Afgiften skal stige successivt til 1500 kr. i 2030 pr. ton CO2 de udleder.

Landbruget er den største udleder af drivhusgasser. I 2021 udledte sektoren 15,9 mio. ton CO2. Det svarer til 34 procent af Danmarks samlede udledninger (udregnet på baggrund af GWP100 værdier for CO2, metan og lattergas i 2013). Hvis ikke landbruget reducerer sine udledninger, vil det stå for over halvdelen af Danmarks samlede udledninger i 2030 jf. Energistyrelsens rapport ”Klimastatus- og fremskrivning 2023”. Uden en reduktion af landbrugets CO2-udledning når vi ikke i mål med Danmarks klimamål.

Der er ca. 150 biogasanlæg, hvoraf de 90 tilføres gylle og dybstrøelse fra landbrugsdyr, som producerer efter industrielle/konventionelle principper. Disse biogasanlæg har en meget betydelig lock-in effekt (fastlåsning) på antallet af landbrugsdyr og disses forurening, i form af udledning af enorme mængder af metan, lattergas og CO2.

Energistyrelsens Biogas Taskforce siden 2011 har resulteret i en betydelig lock-in effekt af industrielle landbugsdyr til biogasproduktionen, hvilket har betydet, at div. store biogasselskaber har opført eller planlægger at opføre nye store biogasanlæg samt udvide de eksisterende anlæg.

Med aftalen om ’den grønne trepart’ bliver lock-in effekten nærved total, fordi landmændene kan få nedslag i den kommende CO2-afgift - evt. helt slippe for CO2-afgiften - hvis de lader gyllen forgasse på et biogasanlæg.

I dag importeres soja fra et areal, der er større end Sjælland og Falster – ca. 8.000 km2. Sojaen bruges som foder til svin, kreaturer og fjerkræ. Dybstrøelse og gyllen fra disse landbrugsdyr – i alt over 200 millioner - bruges i vid udstrækning til at fremstille biogas.

Soja dyrkes primært i Sydamerika, på arealer hvor regnskoven er blevet brændt af. Det industrielle animalske landbrug i Danmark er ansvarlig for at have brændt ca. 203 mio. tons kulstof af i regnskoven, i form af biomasse som ved, blade og rødder svarende til ca. 750 mio. tons CO2.

DN mener, at forureneren skal betale for den mængde CO2, som forureneren har udledt historisk. Så hvis det koster 1.500 kr. pr. ton CO2, som Klimarådet siger er en retfærdig pris på 1 ton CO2 i 2030, kan det beregnes, at det industrielle animalske landbrug kommer til at skylde 1.125 milliarder kr. i 2030, for at have været ansvarlig for at brænde ca. 8.000 km2 regnskov af. Hertil kommer prisen for, at regnskov kan optage væsentligt mere CO2 end en sojamark kan, og at regnskov har en enorm stor værdi for biodiversiteten globalt set.

I rapporten ’Fra foder til føde II’ har DN og andre grønne organisationer f.eks. beregnet, at antallet af svin skal reduceres med ca. 95% i forhold til den nuværende produktion på ca. 30 mio. svin + de 10 mio. pattegrise, der dør inden for det første år.

Beregningerne i ’Fra foder til føde II’ er udført med udgangspunkt i, at Danmark SKAL overholde Parisaftalen, EU’s Biodiversitetsstrategi og Vandrammedirektiv, Klimaloven, Landbrugsaftalen fra 2021, og holde sig inden for de ni planetære grænser mv., sådan at Danmarks CO2e udledninger går i nul i 2040.

Gyllen og dybstrøelsen fra landbrugsdyr, der holdes indespærret hele livet, med alt for lidt plads til at røre sig på, bør ikke tilføres biogasanlæg. Landbrugsdyr skal holdes udendørs, eller de skal have fri adgang til udendørs arealer, hvis deres afføring skal bruges i biogasanlæg.

Efterspørgsel efter gylle fører til, at flere dyr kommer til at gå inde og på tremmer, fordi det letter opsamlingen af deres møg

Desværre betragter IPCC, EU og Energistyrelsen gyllebaseret biogas som ”CO2-neutral”, ”vedvarende energi” eller ”grøn energi” og ”klimavenlig energi”, fordi biogas produceres af fornyelige biogene materialer, ligesom den biomasse der brændes på kraftvarmeværkerne i form af træflis, træpiller og halm, uanset biomassens oprindelse og mængde.

Men biogas baseret på gylle er absolut ikke en hverken CO2-neutral, vedvarende energi eller grøn og klimavenlig energi, idet biogas medfører, at enorme mængder CO2, metan og lattergas udledes til atmosfæren.

Produktion af gyllebasset biogas, er afhængig af et intensivt/industrielt landbrug, som er enormt skadeligt for biodiversiteten.

For at kunne lave et klimaregnskab for en given energiform, bliver man nødt til at indregne hele processen fra start til slut. Ellers giver det ingen mening. Man kan ikke nøjes med at se på det allersidste led i en meget lang kæde.

For at skaffe den gylle, der skal bruges til produktionen af biogas, er man nødt til at producere en meget stor mængde foder til et meget stort antal landbrugsdyr. Dette medfører forbrænding af store mængder fossilt brændstof til bl.a. traktorer, mejetærskere, lastbiler og skibe. Der bliver udledt enorme mængder CO2 ved forbrænding af fossilt brændstof, inden man har den færdige gylle på biogasanlægget.

Kreaturer og svin udleder metan, som er 84 gange (GWP20) kraftigere klimagas end CO2, i forbindelse med deres fordøjelse. Dyrene fodres især med korn og soja på store arealer, som typisk pløjes, harves, tilsås, gødes, sprøjtes og høstes af det industrielle landbrug.

Derefter skal afgrøderne behandles og transporteres ud til dyrene, og ca. 1,7 mio. sojaprodukter pr. år, som bliver produceret i Sydamerika, bliver sejlet til Danmark.

Desuden bliver jorden gødet med kunstgødning i industrilandbrug, som kræver store mængder energi og medfører

udledning af meget CO2 under produktionen, og store mængder lattergas udledes, når kvælstofgødning spredes på landbrugsjorden. Herudover skal der bygges stalde, gylletanke og slagterier mv., som også udleder CO2 i byggefasen såvel som i driften.

Fortalerne for biogas påstår ofte, at man lige så godt kan anvende gyllen til at producere biogas af, da vi nu engang har en betydelig mængde animalsk industrielt landbrug, og at det i øvrigt er nødvendigt for dansk økonomi at have disse landbrug

Men dette er misvisende forhold, for det er et faktum, at det industrielle animalske landbrug er både en klima- og miljømæssig katastrofe.

Og det industrielle landbrug påfører dansk økonomi et meget betydeligt økonomisk underskud år efter år på ca. 1.000 millioner om måneden - efter skat.

Dertil kommer div. samfundsøkonomiske omkostninger, så det samlede underskud på det industrialiserede landbrug bliver 50 – 100 mia. årligt for Danmark.

I stedet for at blive ved med at kaste penge efter de industrielle landbrugs underskudsforretning, skal det selvsagt afvikles hurtigst muligt, så de enorme beløb de koster samfundet, kan blive brugt til noget fornuftigt.

Gylle indeholder langt mindre energi end bioaffald fra industri og organisk husholdning, bl.a. fordi landbrugsdyrene har optaget en del af den næring, der oprindelig var i foderet. Og fordi mængden af bioaffald er begrænset, er de gyllebaserede anlæg afhængige af tilførsel af anden biomasse, herunder afgrøder som f.eks. majs og korn, hvilket er meget uhensigtsmæssigt i en verden med fødevaremangel.

Den biogas, der produceres i Danmark, herunder af importerede råvarer, regnes CO2-mæssigt som positivt for Danmark - selvom ca. 85% af den producerede biogas eksporteres til udlandet, fordi biogasindustrien kan tjene lidt mere på at eksportere biogassen.

Biogasproduktionen bliver støttet med ca. 3 mia. om året, og i 2030 vil biogasanlæggene have modtaget i alt ca. 40 mia. i støtte, på trods af at biogasindustrien tjener milliarder af kroner på Ruslands invasion af Ukraine, da prisen på biogas hovedsagelig er fastsat af regeringen til at følge prisen på naturgas. Det kan således beregnes, at biogasindustrien i 2030 i alt vil have fået ca. 34 mia. (85% af 40 mia.) i ”eksportstøtte” af den danske stat. Dette er absurd, fordi el (en anden form for energi) ikke kan eksporteres til udlandet, før det danske marked er mættet, selvom el kunne sælges lidt dyrere til udlandet.

Der importeres mere og mere biomasse til biogasanlæg i Danmark i form af biologisk industriaffald fx. affald fra laksefarme i Norge. Mere end 50% af biogasproduktionen i dag er baseret på industriaffald, hvor langt hovedparten er importeret.

De danske biogasanlæg har råd til at købe det udenlandske industriaffald, i stedet for de lokale biogasanlæg, fordi de får en eksorbitant stor støtte af den danske stat.

Energistyrelsen og regeringen mv. spekulerer i, at biogasindustrien i Danmark importere biologisk industriaffald, fordi den biogas som fremstilles af dette affald, regnes positivt i Danmarks energiregnskab ifølge IPPC’s tåbelige regneregler for biomasse.

Fossilt naturgas udleder 2,7 tons CO2, når man afbrænder 1 ton. Når man afbrænder metanen i biogas udledes også 2,7 tons til atmosfæren.

Men da biogas består af ca. 60% metan og 40% CO2, udleder biogas 1,8 tons mere CO2 end naturgas.

Dvs. at biogas i alt udleder 4,5 tons CO2 ved afbrænding af 1 ton.

Hvis biogasanlæggene i Danmark skulle betale CO2-afgift af den mængde CO2 de udleder, og CO2-afgiften skulle være i den størrelsesorden, som klimarådet anbefaler (1.500 kr.), skulle de betale rundt regnet 6 mia. i CO2-afgift i 2023.

Men biogasanlæg bruger også energi til drift og logistik, som udleder CO2:

Hvis CO2’en i biogas skal renses fra metanen, så den kan pumpes ind i gasnettet, som hovedsagelig består af naturgas, skal den igennem en temmelig energikrævende proces. Energistyrelsen anslår, at renselsesprocessen kræver et energiforbrug på 3% af den energi, som produceres.

For biogasanlæg, der bruger naturgas eller biogas til af opvarme biomassen i rådnetankene, bruges ca. 10% af den producerede energi, foruden den energi som skal bruges på at omrører, pumpe mv. biomassen rundt i anlægget.

Hvor meget energi biogasanlæggene i alt bruger på at producere biogas, ved man ikke, for Energistyrelsen har opgivet at vurdere energiforbruget og udledning af CO2 til atmosfæren på grund af manglende data.