Forslag til vedtægtsændring vedr. unge

Høringssvar fra DN Svendborg: HB´s ændringsforslag: Stk. 1. "Unge i aldersgruppen 15-35 år, der er medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, kan optages i en af fem regionale ungeafdelinger. De regionale ungeafdelinger skal virke for at fremme foreningens formål" Forslag: Aldersgruppen ændres til 15-29 år så det svarer til målet i AP2022 om 12.000 15-29 årige medlemmer.

Det er sjovt: Alle ønskerne og forbeholdene og forsøgene på at tilrette bestemmelserne mm i dette tema peger på at enheder i DN specielt for unge faktisk vil være bedre dækket af konceptet "netværk" end "afdeling" , og rigtig fint kan fungere sådan som de velfungerende af DNs netværk fungerer. Og at vedtægterne for dem derfor bør være cirka de samme som dem, der gælder for DNs netværk. Dog bør netværkenes rammer (og måske vedtægter) føres lidt bedre up to date. Det er der vist også planer om. * Antal bestyrelsesmedlemmer. Klart: Der findes faktisk netværk med bestyrelse på 3. Det ér der INTET i vejen for, hvis man ikke partout vil ha de unges netværk til at hedde noget, de alligevel ikke er og ikke skal være, og som ingen ønsker at de skal blive. ** Antal formænd: Ingen begrænsninger. (I afdelinger er der f.ø. ingen begrænsning i antal NÆST-formænd.) For afdelinger er det vigtigt at det er entydigt HVEM, der "tegner" DN i kommunen. I den misforståelse, der er foreslået for unge er det uklart, hvem / hvad, den kan "tegne" DN overfor, og hvad det er, vedkommende i givet fald skal tegne = meddele som DNs holdning om en bestemt sag). Derfor er det faktisk ret irrelevant at diskutere (eller vedtægtsbestemme) antal formænd. Det kan hver enkelt af de enheder (som reelt er netværk, ikke "afdelinger"-i DN-forstand) selv afgøre. Og deres rollefordelinger i det hele taget. Ligesom i andre aktive DN-netværk. *** Krav om uddannelse og faste aldersgrænser er heller ikke noget behov i netværk. Det håndterer man på mere "organisk" måde uden vedtægtsjuristeri. **** Tovholderier istf bestyrelser fungerer også fint i de af de velfungerende netværk, der (selv) vælger dét. No problem. ***** I netværk sidder tovholdere / formænd / hvad man end kalder dem også normalt for 1 år ad gangen, uanset om de skal immatrikuleres eller ej. ****** I netværk er det ikke defineret, hvad man kalder forpersonerne. Og det er IKKE NØDVENDIGT at definere ordvalget påny i en ny vedtægt! Hvis man er bange for at "formand" lyder gammeldags, kan man jo lade være med at tænke så gammeldags at man tror man skal fortælle andre, hvad de skal kalde deres ansvarlige personer. ******* I netværksvedtægterne er der intet krav om bestyrelsesmøder. ******** Den spøjse §5 findes ikke i netværksvedtægterne. Den er selvfølgelig heller ikke nødvendig dér. Ethvert netværk kan selv etablere egne interne regler indenfor de ikke stramme rammer. ********* Ethvert medlem af et netværk kan deltage i et repræsentantskabsmøde. Dog kun ét udvalgt medlem. Det kan man med god grund overveje visdommen i. Det er en kendt sag at udbyttet af at deltage i kurser og forsamlinger øges stærkt, hvis 2 vender "hjem" med fælles indtryk. Uanset alder. - Der er også andre grunde til at "afdelinger" er et uheldigt koncept til enheder, der har klart andre forudsætninger, opgaver, muligheder, pligter, sigter og grundlag end dén meget specifikke enhed, som DNs kommune-grænse-baserede afdelinger ér, med de helt bestemte opgaver og tilknytninger, de har (bl a at screene myndighedsaafgørelser i kommunen, "tegne" DN kommunalt osv). Af måske lidt obskure grunde insisterer nogle i Masnedøgade på at de unge SKAL forsøges presset ind i afdelings-begrebet selvom det rammer klart ved siden af, og bl a kræver nogle sære sær-ordninger, som er helt overflødige hvis man bare accepterer det naturlige valg af enheds-type, der passer som fod i hose til fx de Aarhus-unges erfaringer, der er beskrevet (og Kbh- også, såvidt jeg har hørt). Måske skyldes det åbenlyst forkerte valg af enheds-type at "man" ikke forbinder "netværk" med den STATUS, man ønsker at hædre / lokke unge med? Måske skyldes det at eftersom netværk af gammel vane er tildelt for stramt afmålte resurser sammenlignet med afdelingernes større rammer, frygter "man" at de unge hæmmes af for begrænsede midler? Dét ville der være bedre løsninger på. Under alle omstændigheder er der ingen god logisk grund til at insistere på et hacket afdelings-koncept til de unge, vi ønsker at give muligheder for aktivitet, fremfor det meget mere velegnede og ikke-begrebsforvirrende koncept 'netværk' der fungerer rigtig udmærket (omend med lidt stram økonomi) for flere netværk med karakter, der på flere måder ligner dét, som indeholdes og foregår i de nuværende såkaldte studenterafdelinger (som i praksis dropper ordet "afdelinger" i egen omtale). Den eneste egentlige begrundelse, jeg har hørt / set har været at en jurist (!) påstår at det vil være at opfinde en ny organisatorisk enhed, at kalde unge-netværk for netværk. Det er tragikomisk, for (bl a) diskussionen her viser at det lige netop præcis har ført til det: Man vil opfinde en unge-afdeling, som skal have egne dårligt passende og måske indviklede vedtægter, for at de dels kan ligne noget de ikke er (DN-afdelinger med de præcise meget formål og tilknytninger, de er bundet op på), og dels ikke ligne dem så meget at det hindrer relevant indretning og dynamisk udvikling. Altså opfinde en ny slags enhed, istedetfor at bruge en eksisterende one size fits all, men gerne lidt opdateret. (Nå ja, og så var der noget med at det var meget godt for de unge at få lidt erfaringer med (traditionelt) demokratiske institutioner. Måske var det bedre at (til-)lade dem selv at eksperimentere med at udvikle nogle velfungerende. Ingenting HINDRER jo hvis man i et netværk selv beslutter at fx kopiere forretningsordner fra afdelinger eller andre forsamlinger, man føler sig inspireret af.....) Som netværk (meget gerne med bedre økonomi og resursetræk end hvad der principielt er fastsat til netværk generelt), vil de af uddannelsesinstitutionerne frigjorte forsamlinger for unge DæNder kunne få det som de beder om, fremfor hvad Masnedøgade tror, de har behov for. Og selv friere eksperimentere sig frem til egnede former (uden at skulle fravige de regler, nogen har sat op for dem, som man kan læse, de har måttet i Aarhus. Og som jeg har hørt, de også har i Kbh). Altså: For at tilfredsstille en dårligt oplyst jurists misforståelse om, hvad der er hvad, vil man påtvinge de udvidede enheder et regelsæt, de ikke ønsker? Og fluekneppe vedtægter som er beregnet til noget helt andet end hvad enhederne har brug for? Er det u-gammeldags og er det mon noget, der fremmer unges lyst til at frekventere DN? Masnedøgades (juristens?) tossede (/ uoplyste?) beslutning har skabt behov for en masse spørgsmål og spekulationer om hvordan man kan knibe sig udenom ellers unødvendige vedtægtsbestemmelser, der skal ligne nogle, der for de "rigtige" afdelingers vedkommende faktisk har praktisk betydning, men for unge-netværkenes kun bliver til forhindringer og unødige omsvøb. Valget af "afdeling" er nok mest ren symbolmanipulation uden ret stor reel betydning for hvor mange unge, der vil søge ind. En god REELT effektiv indsats for at fremme ungdoms-rekruttering vil være hvis man beslutter at de kan være netværk med de frie, mindre formalitetstyngede rammer, der gælder dém - og til gengæld brugte tid, resurser og talenter på at give praktisk (og økonomisk) støtte til rekruttering og udvikling etc til de UNGE-netværk, der ønsker det. (og også til de -ret få- ikke-aldersdiskriminerende netværk, der -ligesom nogle af de nuværende "studenterafdelinger" faktisk fungerer og gennemfører værdifulde aktiviteter af helt andre arter end dém, DN-afdelinger er bundet til og tildels begrænset til. Det vil være meget nemt - og meget ubureaukratisk. Men det støder mod en eller anden mærkelig og ulogisk modstand i Masnedøgade (og måske andre steder?). (PS: Studenterafdelinger blev kaldt afdelinger fordi både dé og det dengang ret nye netværksbegreb begge var temmelig kontroversielle blandt mange af REPs meget traditionelt tænkende medlemmer. Det var mindre provokerende at ikke have 2 nydannelser igang. Der var dengang en vis frygt for at netværk ville udkonkurrere afdelinger eller noget i den retning. Og et stort fokus på at de endelig ikke måtte andet end at formidle inspiration imellem afdelingsbestyrelser. Det har altsammen ændret sig).

Det lyder fornuftigt, at det ikke er et krav, at man skal studere ved en videregående uddannelse. Det er en stor fordel for DNs arbejde og struktur, at lokalforeningerne ikke har selvstændig økonomi med kasserer osv. Det sparer os for meget bureaukratisk bøvl. Jeg synes systemet med at økonomien foregår via sekreatariatet, hvor lokalforeningerne kan disponere selvstændigt med op til 5000 kr. per post/aktivitet fungerer udmærket.

1) Drop kravet om videregående uddannelse og indfør alders'anbefaling' på 15-30 år. En øvre grænse på 35 år er for meget efter min mening, så er man ikke helt "ung" mere i generel forstand. Man er dog ung i sammenligning med foreningens medlemmers aldersgennemsnit. Skulle der være nogle talenter på under 15, som kan bruge DN Ung som springbræt til at blive den næste Gretha Thunberg, så skal de også være velkomne. Det vigtigste er, at man bidrager til fællesskabet og viser engagement. Det er selvfølgelig ikke alle opgaver en på 15 eller yngre kan varetage, men de kan meget af det, som afdelingerne laver i dag. 2) Drop (kravet om) bestyrelser og indfør i stedet et krav om/en mulighed for at etablere en "tovholdergruppe" med en forperson, en sekundær tovholder/næstforperson og en kasserer. Det kan sikre en mere flad og moderne struktur. Det har aldrig helt fungeret i DN Aarhus Ung det med en bestyrelse, og folk glemmer helt, at der er en bestyrelse - ja endda at de selv er medlem af den. En dynamisk og mere flad arbejdsstruktur har fungeret bedre. Det lykkedes vist kun 1 år at have en næstforperson, som faktisk havde noget at lave. Man skal med andre ord kun have det antal ansvarspersoner i afdelingen, som giver mening. Det er ikke engang sikkert, at der skal være en næstforperson, men det har nogle år været brugbart. Der kan i afdelingerne frit vælges flere til "tovholdergruppen" efter behov. Ordet "tovholdergruppe" kan også lyde mindre skræmmende end "bestyrelse" for nogen, hvilket kan gøre det nemmere at etablere en sådan gruppe. 2.1 Afdelingerne arbejder i arbejdsgrupper som sædvanligt. Tovholdergruppen sørger for, at der holdes gang i fællesskabet og aktiviteten. De øvrige frivillige bidrager også til det, men der skal være nogen, som har et helt særligt ansvar og overblik - simpelthen for afdelingens overlevelse og trivsel. 2.2 Medlemmer af tovholdergruppen må ikke forlade posterne uden at have fundet en overtager og sat vedkommende ordentligt ind i tingene. Medlemmer af tovholdergruppen skal være fyldt 18 år, og det er ideelt, at medlemmerne med mest erfaring (især fra DN) varetager posterne. Man sidder i gruppen for 1 år som sædvanligt, og medlemmernes udvælges på årsmødet, helt som sædvanligt. 3) Drop bruget af ordet "formand" og erstat det med "forperson". Det er mere moderne og kønsneutralt. 4) DN Aarhus Ung har ikke afholdt bestyrelsesmøder i mange år. Det blev afskaffet, da det var for besværligt og meningsløst. Der afholdes i stedet månedsmøder, hvor alle medlemmer er velkomne. Der er dog en eller flere af afdelingerne i landet, som vist holder fast i bestyrelsesmøderne. Forslag til ændring er derfor: erstat eventuelt "bestyrelsesmøde" med "månedsmøde", "fællesmøde" eller bare "afdelingsmøde". 5) Fjern paragraf 5 stk 3. Det er overflødigt. Lad det være op til afdelingen at styre, hvem der er ordstyrer på det enkelte møde. Lad generelt så meget som muligt være op til de unge selv at bestemme. 6) Ethvert medlem af en ungeafdeling kan deltage i et repræsentantskabsmøde, men de to deltagere udvælges altid af afdelingen. Hvis DN skal blive attraktiv for unge, så skal der være højt til loftet og vidt til væggene, men dog stadig en vis struktur og orden, så foreningen ikke mister autoritet udadtil. Større rumlighed gør også, at afdelingerne kan udvikle sig over tid og hele tiden være på niveau med eller foran DGSB, DUB og andre virkelig gode og populære alternativer til DN Ung. Mvh Jakob Sørensen, medlem af DN Aarhus Ung gennem 7 år. Tidligere forperson, næstforperson, PR-ansvarlig og frivilligkoordinator i afdelingen.

Hej @Per Mikkelsen. Jeg er organisationschef i Sekretariatet og har været med i drøftelserne af ændringer vedr. unge i vedtægterne på møder rundt i organisationen og i OU. Jeg giver her mit bedste svar på stående fod. Det kunne godt være en attraktiv model med en lille effektiv bestyrelse på 3 medlemmer. I det fremlagte forslag er det ikke specificeret, hvor mange medlemmer bestyrelsen af ungeafdelingen skal have. Hvis man sammenligner med lokale afdelinger, så fremgår der et stk. 5 til afdelingernes paragraf i vedtægten (§5), hvor der står, at afdelingen skal være på mindst 6 personer og maks. 15, deleligt med 3. Men det står videre i stk. 9, at Hovedbestyrelsen kan dispensere fra kravet om mindst 6 medlemmer, hvilket også er tilfældet i enkelte afdelinger. Det naturlige ville være, at ungeafdelingerne skeler til princippet om 6,9,12 etc., men der står ikke i vedtægtsforslaget, at man vælges for tre år, da så lang en periode vil virke uoverskuelig for nogle unge. Det handler altså om at finde en balance hvor de unge får erfaringer med foreningsarbejde og demokrati inden for egne rammer, uden at det bliver alt for formalistisk og krævende.