Fortsat diskussion af rewilding
Fra "Skal DN skifte navn?"
Gå til projektet
Teorien bag rewilding bygger på, at Danmark før mennesket gjorde sig gældende, var dækket af artsrig steppe og skovsteppe vedligeholdt af store græssere, og at sluttet skov bredte sig, da mennesket decimerede eller udryddede de store græssere.
Dette grundlag er fagligt omtvistet, og bl.a. Danmarks internationalt mest anerkendte biodiversitetsforsker Carsten Rahbek er langt fra enig. Ligeledes har bl.a. Odgaard anfægtet teorien på baggrund af bl.a. pollenanalyser.
Eske Willerslev har ved DNA-analyser godtgjort, at hovedårsagen til de store græsseres forsvinden i forhistorisk tid ikke var mennesket, men forringelse af føde grundlaget.
Europa er modsat Nordamerika, hvor rw-strategien er undfanget, præget af gamle kulturlandskaber. Rewildingsstrategien er en alt for ukritisk import fra Nordamerika, hvor det ikke er så mange år siden bisonerne dundrede over prærien.
En stor del af biodiversiteten er betinget af kultur, herunder landbrug, hvor landbruget fra bondestenalderen og frem til udskiftningen skabte en ret næringsfattigt landskab med store ligheder med steppe og skovsteppe, hvilket gjorde det muligt for mange steppe- og skovsteppearter at indvandre. Det moderne landbrug har så gjort forholdene så barske for dem, at de er ved at forsvinde igen.
Men hvis en stor del af biodiversiteten, også den vi vil hæge om og bevare, faktisk er kulturbestemt, så giver betegnelsen rewilding ikke mening. Så skal vi i høj grad også satse på et biodiverst kulturlandskab eller land share, modsat land spare eller reservatstrategi, hvortil rewilding hører.
Det er vigtigt, at DN gør sig disse overvejelser.
Poul Evald Hansen
