FREDNINGER ER NOGET SÆRLIGT FOR NATUREN - vi skal derfor passe på fredninger

Det er dybt bekymrende, at de københavnske politikere med deres forslag om en festivalplads i et fredet område er klar til ville foreslå et lovindgreb i en fredning.

Dermed lægger de op til at bryde årtiers fredningslovgivning og praksis, hvor politikere både har og har skullet respektere en fredning.

Fredninger er en af vores bedste måder at beskytte natur på. Vi skal derfor beskytte fredninger mod både økonomiske og politiske særinteresser.

Her en kommentar i Berlingske Tidende 28.8.2026

_________________________________

FREDNINGER ER NOGET SÆRLIGT FOR NATUREN

- vi skal derfor passe på fredninger

Et flertal af partier i Københavns Borgerrepræsentation lægger med et forslag om en festivalplads i den fredede Kalvebodkile op til, at Folketinget laver et lovindgreb, så festivalpladsen kan gennemføres uden om fredningen.

Det skal være en festivalplads med kapacitet til 60.000 deltagere på golfbanearealet i den fredede Kalvebodkile og i et areal, der i dag er en park med både vild natur og golfbaner.

Hvis det sker, er det ikke kun et overgreb på en fredning. Det er også et overgreb på den beskyttelse af natur, som fredninger skal give.

Fredninger har en helt særlig status, så de kan beskytte naturen mod diverse særinteresser og her under også kommunale særinteresser. Det er et fredningsnævn med en dommer som formand, der som en domstol skal tage stilling til om ændringer ligger inden for fredningens bestemmelser. Skal et fredningsnævn ophæve en fredning, skal der være væsentlige samfundshensyn i spil. Med en fredning fastlægger samfundet en gang for alle rammerne for naturen i det fredede område.

Den beskyttelse har sit udspring helt tilbage til 1917, hvor Stauning i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening fik vedtaget den første naturfredningslov. Der var dengang brug for at sikre at værdifulde natur ikke blev privatiseret og at der var almen adgang til natur for folket. Den beskyttelse er der stadig brug for og i dag både for at sikre natur til naturen og natur til mennesker.

Fredninger er dermed et af de stærkeste virkemidler, vi har til at beskytte naturen, der ellers ofte er den svage part overfor magtfulde aktører – og herunder kommuner - og pengeinteresser.

Fredningers urørlighed for politisk indblanding har i årtier haft opbakning i Folketinget, der har begrænset lovindgreb i fredninger til situationer, hvor en ny vej eller bane MÅ gennem et fredet område. Lovindgrebet i 2019 mod fredningen af Stejlepladsen i Sydhavnen og Lærkesletten på Amager Fælled (begge København) er en absolut og eneste undtagelse fra reglen.

Partierne i Borgerrepræsentationen ved godt, at Fredningsnævnet ikke kan give en dispensation til en festivalplads. De ved derfor også – men siger det ikke højt – at de har brug, at Folketinget laver et lovindgreb, der ophæver fredningen for arealet.

Der er derfor brug for, at Folketinget holder fast i, at Folketinget KUN blander sig i fredninger, når der er væsentlige samfundshensyn i spil – og noget sådant er en festivalplads ikke.

Det er ikke kun væsentligt for golfbanearealet. Et lovindgreb vil få andre kommuner til at bede om noget tilsvarende. Den enestående beskyttelse af natur, som en fredning giver, står da for fald. Og det i en tid, hvor både natur til naturen – biodiversitet – og natur til mennesker er mere end vigtig.

Knud Erik Hansen

Formand for DN København