Spring til hovedindhold
Vores DN Hjem

GENEREL DEBAT

Fra "Debat om DN's naturpolitik"

Gå til projektet

Her kan debatteres stort og småt, der ikke specifikt handler om de enkelte kapitler.

Kommentarer(19)

Det er ikke muligt at kommentere, fordi dette projekt i øjeblikket ikke er aktivt.
Seneste kommentarer er indlæst.
En tilslutning til de andre kommentarer omkring behovet for en gennemlæsning af politikken, der bl.a. har fokus på at fjerne de mange gentagelser og generelt få gjort naturpolitikken mere konkret og læsevenlig for modtagerne.
    FOTOS Jeg synes en stor del af de billeder, der er brugt i udkastet, har en kvalitet der ligger en del under den kvalitet, som billeder bør have i en DN publikation og i særdeleshed i DN program. Det gælder såvel billedernes tekniske og fotografiske kvalitet. I en del af billederne er motivet, disponeringen, lyset m.m. ikke god nok. Nogle af motiverne bør også genovervejes. Det gælder f.eks. for forsidebilledet. Det viser kvæg. Kvæg indgår i naturnaturnationalparkerne som et middel til at skabe vild natur og kun sekundært som den vilde natur. Bedre med et motiv, der illustrerer den vilde natur vi gerne vil se udfolde sig i naturnationalparkerne. PS For folk der ikke kender til naturnationalparkerne kan forsidebilledet blot være en bondmands kvæg på en fugtig eng og dermed mere landbrug end natur.
      @Knud Erik Hansen Jeg er helt enig i dine kommentarer, som flugter med stort set alle andre kommentarer: for stort, for uoverskueligt, mangler appel, mangler budskab. En del af teksten kan sagtens bruges, om end i slankere form og befriet for gentagelser. En del kan således bruges som baggrundsmateriale. Men budskabet skal stå alene og ikke fylde mere end én-to sider. Havet bør have sin egen politik, den er for vigtig til blot at komme med som et slags anneks.
        Brandmandens lov kan umiddelbart lyde god. Vi skal selvfølgelig redde det værdifulde. Den siger imidlertid mere end at vi skal redde det værdifulde. Det siger også at vi skal vente med at redde alt det andet. Det er ikke holdbart i en strategi for den danske natur. Den kan måske være relevant i en brændende skov, men ikke for et helt land. Vi vil da ikke vente med at slukke en brand i Lemvig fordi det brænder i Rosenborg. Tilsvarende skal vi da heller ikke vente med at søge for at almindelige arter kan blive mangfoldige fordi der er nogle sjældne arter der skal reddes først. Det giver heller ikke mening at vente med at udvikle den måske mindre interessante natur i byerne for at sikre sjældne arter i det åbne land. Vi kan og skal begge dele – og skal kunne det på samme tid. Derfor er Brandmandens Lov misvejledende for DN’s naturpolitik, og bør ikke bruges i den
          DN Københavns kommentar til udkast til DN’s naturpolitik Vi har i DN København drøftet udkastet til naturpolitik. Vi synes der er mange gode elementer i udkastet og er enige i det meste af det skrevne, men der er et stort MEN. Det er en meget rodet tekst med gentagelser og vi synes budskaber bliver væk i den samlede tekst. Vi finder derfor, at der er brug for en omskrivning af forslaget og med en anden strukturering af teksten, idet vi ser, at den del af problemerne med den rodede tekst hænger sammen med en ikke-adækvat struktur. Der i den samlede tekst noget som ikke kommer ordentligt med. Det er: • DN har gennem historien haft to tilgange til natur. Den ene kan vi kalde naturen for naturens skyld og den anden er naturen for at vi mennesker kan være i den. Forslaget er meget præget af den første tilgang, og så meget at den anden tilgang kun bliver en sekundær tilgang. Selvom vi lever i en biodiversitetskrise, hvor naturen for naturens skyld er vigtig, så legitimerer det ikke, at vi ikke også vil naturen for at vi kan være i den. Vi finder i DN København aT de to tilgange skal fremtræde ligestillet i DN’s naturpolitik • DN har traditionelt arbejdet med det åbne land og havet og i det arbejde også den menneskelige aktivitet, der i det åbne land og havet griber skadeligt ind i naturen der. Vi har derfor i DN haft megen fokus på landbruget og fiskeriet. Der er imidlertid anden menneskelighed der påvirker naturen negativt. Vi kan umiddelbart se, infrastruktur (transport og energiproduktionsanlæg), bybygning og energiproduktion/forbrug (Klima). Alle disse tre typer aktiviteter er og vil fremover blive yderst relevante i forhold til natur. Vi vil derfor foreslå, at der laves et hovedafsnit, hvor vi behandler de aktiviteter, der skader naturen og de reguleringer af dem som vi finder nødvendigt. Der er da: - Landbruget - Fiskeriet - Infrastruktur - Bybygning - Energiproduktion og forbrug (klima) Vi vedlægger et forslag til synopsis, som vi vurderer, vil give nogle klarere budskaber både om vores visioner for naturen og om de virkemidler vi vil bruge for give naturen gode rammer for udfoldelse – og ikke mindst vil give teksten færre gentagelser. Link til synopsissen https://bit.ly/3G4rTiP Her DN Københavns kommentare som pdf fil: https://bit.ly/3rqhA4A Knud Erik Hansen, DN København 01.12.2021
            Profil af Sarah Kisbye
            Sendt af:Sarah Kisbye
            for 4 år siden
            Rigtig gode tanker og ideer, men den er meget lang og forvirrende at læse. I visionen på side 3 er der rigtig meget information der bliver fortalt, men det bliver gjort på en meget uoverskuelig måde. Dette kunne måske løses med at prøve at formidle visionen mere visuelt, evt. med nogle cirkeldiagrammer der viser andelen af beskyttet og strengt beskyttet natur og så henvise til det afsnit hvor man beskriver hvad der menes med disse begreber. Derudover er der virkelig mange gentagelser gennem hele udkastet. Dette kan bl.a. skyldes den måde man har valgt at opsætte det på, så måske en ny disposition kunne være løsningen. En anden mulighed er at man bliver bedre til bare at referer tilbage til starten hvor visionen er beskrevet i detaljer. På den måde vil man kunne spare en del plads og gøre det mere tilgængeligt og rart at læse. Og så skal udkastet læses grundigt igennem for stavefejl, da der er virkelig mange at finde. Derudover bør man overveje, hvem vi gerne vil have skal kunne læse denne strategi. Lige nu er den meget tung at læse, så hvis vi gerne vil have at alle skal kunne læse den og synes det kunne være interessant, så skal den kortes betragteligt ned og gøres mere letlæselig.
            • 1 like
            DN Hillerøds kommentarer til Udkast til DNs naturpolitik Vores bemærkninger går især på formen. Vi har herudover også vurderet det faglige indhold, som vi mener generelt er af høj faglig kvalitet. Imidlertid mener vi, at det – skønt det præsenterer sig smukt - bør ændres til helt anden form og format, før vi kan gå i detaljer med indholdet. Vi kan dog allerede nu sige, at vi støtter op om forslaget om at indføre begrebet ´Strengt beskyttet natur´. Det er for os helt oplagt, idet der i Danmark i dag mangler naturområder, der helt friholdes for indgreb, der har karakter af udnyttelse. Mål: Helt overordnet står det uklart for os, hvad DN vil opnå med naturpolitikken. Hensigten forsvinder i den omfangsrige tekst, og det forekommer os, at der ikke har været klarhed over målgruppen ved udarbejdelsen af udkastet. Naturpolitikken bør indeholde nogle forholdsvis få klare velbegrundede overordnede mål, som de enkelte bestyrelser kan have som pejlemærker i arbejdet og ligeledes bruge som evalueringsmålestok. De mange anbefalinger, som præsenteres undervejs i udkastet, kan placeres i bilag, så de ikke fylder i teksten, men kan hentes frem efter behov. Gentagelser: Det burde være overflødigt med mange af forklaringerne i teksten og – især – de mange gentagelser. De indføjede kulørte bokse er givetvis tænkt til at gøre teksten læsevenlig, men det er ærligt talt gået over gevind, og boksene indeholder endnu flere gentagelser. Naturromantik: De enkelte afsnit har en naturromantisk indledning, som skønt sympatiske nok alligevel falder helt til jorden, både hvis læserne er DNs afdelinger og andre, der ønsker kendskab til, hvad DN står for. De kan med fordel undværes. Vi anbefaler: at man udelader begrebet naturzone, da det mangler parallelitet til begreberne byzone og landzone. Og at man opdaterer DNs Havpolitik og undlader at inddrage den i Naturpolitikken. Endelig savner vi præcise og meningsfulde krav og anbefalinger, f.eks. når det gælder krav til vandmiljøet, som skal være godt senest 2027. Med venlig hilsen Jørgen Nielsen DN-Hillerød
              HJÆLP! Det er for mig fuldstændigt snørklet og uigennemskueligt, hvordan man lægger indlæg op i de andre temaer. Jeg kan ikke finde nogen knap, der hedder "svar" eller "opret indlæg". Kan vi ikke finde en mere intuitiv og brugervenlig model!
                Profil af Helle Øelund
                Sendt af:Helle Øelund
                for 4 år siden
                DN Helsingørs kommentarer til DN’s udkast til naturpolitik. Overordnede kommentarer: Indledningerne til hvert kapitel bør udelades, da det er for naturromantisk, vi mener at naturpolitikken bør være mere faktuel så derfor: Skru ned for vidunderlig, vidunderlige arter og dybe skove og tilsvarende vendinger. NB Der findes ikke urskove i DK. Udkaster er for langt og indeholder for mange gentagelser Der er alt for mange tal, og en del af disse synes ikke rigtige. Alle tal bør efterses, og de mange bør udelades. Vi finder at indledningen mangler en klar oversigt over, hvad DN egentlig vil – altså en status, mål, midler og evt. financiering (fremskrivning ved at fortsætte den eksisterende kurs i forhold til befolkningsudvikling, trafik, landbrug, skove, osv.) Vi mener, at klimaændringer bør indgå i betragtningerne med større vægt, da de forventes at få en afgørende betydning for naturens udvikling i fremtiden. Der mangler nogle af de positive resultater, herunder at biodiversiteten i skovene har været stigende i de sidste 25 år, og at en lang række fuglearter er kommet til Danmark, således at artsantallet samlet er stigende. Vi synes at begrebet ”Brandmandens lov” bør fjernes eller gentænkes med fokus på årsag til forringelser af visse arter. De trykte bokse i mørke farver indeholder intet nyt – kun gentagelser – og bør udelades. Forringelsen af naturen skyldes i høj grad brugen af pesticider og kunstgødning i landbruget, men DN tager slet ikke stilling til eller opstiller mål for pesticidforbruget og gødningsforbruget i DK, og giver ikke forslag til, hvad vi bør gøre ved det. Mener DN virkelig at 20% af Danmarks areal skal indhegnes, og mener DN virkelig at man kan kalde indhegningerne for vild natur. Den foreslåede naturpolitik bygger på at opdele land og hav i ”naturzoner” kontra ”ikke naturzoner”. Dermed godkender vi måske brugen af pesticider og kunstgødning i landbruget. Opstil i stedet for mål for hele landet og havet, således at vi nedbringer brugen af pesticider og kunstgødning. Og fokuser gerne på forbud mod udledning af forurenet spildevand. Det vil gavne hele naturen, grundvandet og klimaet. Eksempler på uhensigtsmæssigheder i hæftet • Kan det passe at hver 6.undersøgte art er truet? • Alt for mange gentagelser i kap 3, og kapitlet savner biologisk indsigt og præcision, desuden mangler skovbrynenes biologiske funktion. • Der mangler forklaring på hvorfor insekter, fugle og planter er forsvundet (landbrugets indflydelse på for havet og skovbrynene). • Hvordan kan der skabes sammenhænge i naturen, når der skal hegnes? • Land og hav kan ikke sammenstilles. På land er er der tydelige opdelinger i biotoper, de kan ikke adskilles på samme måde i havet. • Hvad forstås egentlig ved genetiske ressourcer? • I Kap. 4 er der for mange bokse => gentagelser. • Hvad forstås ved ”fri dynamik” og ”naturlige processer”: definitioner? • Som vi forstår det, vil fri dynamik medføre at landet vokser til i skov, som er det naturlige klimaksstadium i vores klima-plantebælte. • Har DK overhovedet store græssende dyr i naturlige tætheder? Og er det sådan, at DK er holdt lysåbent af store vilde dyr, eller skulle vi måske her pege på menneskenes afbrænding af skov og fældning af denne i forbindelse agerbrugets ankomst til DK? De ”vilde” dyr, der findes i DK nu, er tilpasset det miljø, vi mennesker har skabt. • Er der nogen der ved, hvad vildgræsning er? • Ønsker DN ikke, at al landbrugsproduktion gøres økologisk? • Hvad er ”vilde” træer?
                  @Helle Øelund Ja, brandmandens lov, hvor vi ustandselig skal prioritere at redde det mest truede, er utilstrækkelig. Der vil altid være noget natur, der er mest truet, og som lige skal reddes, før vi beskæftiger os med andre ting. Vi er nødt til slå fast, at brandmandens lov højst er det ene ben i vores bevægelse fremad. Det andet ben er strategiudvikling og omlægning af vores kultur og produktion, så vi kan sameksistere med mange arter, og rig natur bliver grundtilstanden.
                    A-kraft A-krafttilhængerne er er begyndt at rumle med A-kraft som en væsentlig del af løsningen på natur-,klima- og enerigkrisen. De fremhæver at A-kraft ikke udleder CO2, og taler ikke om de uløste affaldsproblemer. A-kraft vil stimulere forbrugssamfundet, fordi der bliver produceret en masse el- og varmeenergi, som skal bruges; og der er ingen tilskynding til omlægning til bæredygtig levevis. Når først et A-kraftværk er der, vil der være en masse energi, der bliver lavet, og som skal afsættes. I sin tid blev A-kraft stoppet i Danmark - en af de største sejre for de folkelige bevægelser i nyere tid. Det er vigtigt at DN er fast i koderne og afviser A-kraft som et alternativ til fossile energikilder. Vi har alternativer i form af sol, vind, jordvarme osv., som er rigelige.
                    • 3 likes
                    @Poul Evald Hansen Det er desværre en helt rigtig analyse. Det vi ser er, at især nogle unge klimaaktivister i deres iver overser, at klimakampen ikke alene handler om et energiproblem men et overordnet strukturelt problem i hele vores samfundsopbygning. Den er baseret på forestillingen om den evige vækst, og håbet om denne vækst fortsætter trods eksisterende viden om, at vi allerede forbruger resurcer svarende til flere jordkloder. Det er jo åbenlyst absurd. Jeg var i sin tid næste fuldtidsaktivist i OOA og vi nedlagde oranisationen fordi A- kraften skønnedes helt ude af billedet. Det er derfor stærkt foruroligende, at ubetænksomme mennesker nu, helt uden at se det i en sammenhæng plæderer for indførelse af A-kraft. Jeg skal skåne jer for endnu en gennemgang af hvorfor A-kraft ikke har gang på jord, det ved I sikkert alle! Tilbage står nu, at vi skal være årvågne og være med til at sikre at A-kraftilhængerne ikke får medvind. Og så skal vi begynde med at vende skuden DN til et øget fokus på klimaforandringerne. De seneste prognoser fra Verdens førende sammenslutning af klimaforskere konstaterede igår at 1,5graders målet for længst er passeret når man ser på hvorledes, der siden Parisaftalen er sket fortsat stigning i CO2 udslippet verden over. Optimistisk opereres nu med stigning til 2,7- 2.8 grader om 80 år! Og hvorledes vil det mon så stå til med de ynkeligt små Naturnationalparker, vi nu er i færd med oprette i Danmark? Ingen verdens sjæl har viden om hvilke arter, som vil findes i den danske natur til den tid. Forandringerne vil ske i så stort et tempo, at naturens normale tilpasningsmekanismer ikke vil kunne følge med. Eller sagt med Hørups ord: Hvad skal det (NNP) nytte? DN har i alle årene, så vidt jeg kan se, overvejende arbejdet preserverende, men den tilgang tror jeg ikke vil være til nogen nytte i tiden, som kommer med forandringer så voldsomme, som vi vel slet ikke kan forestille os og slet ikke forudse.
                    • 1 like
                    Mht. DNs naturpolitik, så er det vigtigt, vi bliver enige om, at natur, miljø og klima hænger sammen og er forbundet med både enkeltpile og dobbeltpile. Jeg kan skrive side op og side ned med eksempler. Men det er ligeledes vigtigt at slå fast, at DN ser tingene ud fra naturinteresserne, når vi kommer med forslag omkring miljø og klima. DN er i sit udgangspunkt en interesseorganisation for naturen. Og for at kunne varetage det effektivt, skal vi også være højt profilerede omkring miljø og klima, men vores udgangspunkt og reference er naturinteresserne. - Det kunne vi jo passende få skrevet ind i foreningens formålsparagraf.
                    • 2 likes

                    Del

                    Nuværende status

                    accepteret